45114c4c-16fc-42fe-a8c9-281d9b2141f5

Krea-ambitioner for 2018

45114c4c-16fc-42fe-a8c9-281d9b2141f5Godt nytår, kære læsere!

Det blev en lang juleferie – også for bloggen, som gik på ferie sammen med mig. Det har været en begivenhedsrig en af slagsen, som har budt på lidt af det meste; ild i adventskransen, der nu er helt futtet af inklusiv inderste halmkrans, en kaput iPhone, som på det nærmeste har sendt mig ud i en ufrivillig digital detox, lange vin- og drinksaftener med bundgode venner, dejlig nytårsdisco, børn med omgangssyge (stakkels nye seng fra Auping), strik, nattøjsdage og alt muligt andet. Det har været godt, og jeg har svært ved at forstå, at de næsten 14 dages juleferie allerede er ovre.I dag er det første dag foran computeren. Pigerne er i institution til en kort dag, og jeg nyder ærligt roen en lille smule. Roen til lidt mere fokus og fordybelse, end hvad der har været muligt de sidste par uger.

Juleferien har også budt på strik og drømme om flere kreaprojekter i 2018. Mange flere. Jeg er egentlig ikke typen, der plejer at lave nytårsforsæt for mig selv, men på kreafronten har jeg et par intentioner for i år. I får min korte liste her. Måske kan et par af jer finde inspiration i den.

Lidt mindre egostrik. Jep, det kom fra mig. 2017 var et ægte egostrik år, og 2018 må meget gerne byde på en hel del strik til andre også. Først og fremmest pigerne, dernæst Kasper – og mine veninder vil jeg også gerne glæde med et par små sager i ny og næ.

Jeg er fuldkommen vild med at tilføje den ene lækre strikkede sag efter den anden til min egen garderobe -indrømmet – men jeg har heldigvis nået et lillebitte mætningspunkt, hvor der også skal være plads til andet end mit eget ego 🙂 Jeg nåede at færdiggøre 8 projekter til mig i 2017 og har to igangværende på pindene plus et par af Strikkezillas strikkesokker. Pigerne skal have en kjole hver nu, og jeg tænker, at det bliver en smuk Ankers kjole til begge.  Lillesøster har allerede valgt et smukt lilla merinogarn, som jeg blot skal have bestilt hjem.

Sidste egoprojekt fra min hånd i 2017 var den fede Ballonjakke, som der kommer mønster til hos PetiteKnit ganske snart (edit: mønster er ude nu lige her). Det tog mig cirka 14 dage med aftenstrik at strikke den på en herlig pind 7. Win. Mit færdige resultat kan I se lige her, og versionen uden ærmer kan I se på øverste billede.

Sokkestrik. Præcis. Noget så mormoragtigt som at strikke sokker har jeg længe haft et godt øje til, men nok været en smule bange for. Nu er jeg sprunget ud i mit første par (efter 3 år som strikker, ha), og det går mod al forventning simpelthen så nemt. Strikkezillas strikkesokker flyver på det nærmeste af pindene, og jeg har allerede fået mod på et mere avanceret design, som jeg håber at anskaffe mig garn til i dag. Mønsteret er downloadet fra Ravelry allerede, og jeg linker til det, så snart jeg er i gang og har afprøvet det. Og i øvrigt. Sokkestrik tæller ikke helt som ego-projekter, vel? 😉 Det fede ved sokkestrik er nemlig også, at det er sådan et fint lille afbræk mellem de større projekter. Så sokkestrik er min nye terapi, tror jeg.

Billederne herunder er få dage gamle, og allerede i skrivende stund har jeg snart første par sokker klar til brug. De er i øvrigt strikket i 100 % alpakka fra Sandnes, som lå i min restekurv. Ikke det mest egnede strømpegarn, men jeg havde ikke tid til at vente på nyt. P1012044P1012043

Fagre ny hækleverden. Jeg vil lære at hækle. Sådan rigtigt. Det har jeg villet længe, men jeg har samtidig et stort behov for at udvikle mig på det strikketekniske og skal jeg lære at hækle, ja, så går der jo tid fra mit strik. Men. Jeg har nået et punkt, hvor jeg synes jeg kan forsvare at lægge pindene lidt på hylden til fordel for en hæklenål. Så. Hækling coming up i løbet af de næste par måneder forhåbentlig. Jeg har fået de fineste tips på min Instagram om gode hækleprofiler, steder at starte osv. De tips vil jeg dele med jer, så snart jeg er kommet i gang.

Men sidder du der med lækker hækleviden, så smid den gerne i min retning.

Det er de tre mest dominerende punkter på min list over krea-ambitioner for 2018. Jeg laver en status på det hele, når vi er et par måneder inde i året.

Hvad er dine krea-ambitioner for året. Del som altid gerne med mig. Jeg elsker at blive inspireret af jer.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

3 Comments

  • Maiken 5. januar 2018 at 12:53

    Fine 2018 ambitioner. 🙂 Synes det er så mega hyggeligt at inspireres af hinanden.

    Hækling har jeg også kun snuset til, og lidt opgivet. Du skal klart kigge i retning af Jeanette (Lutter Idyl) og hendes bøger Lutter Løkker. Det tænker jeg matcher din smag godt.

    Reply
    • plummum 8. januar 2018 at 10:53

      Også jeg. Og jeg elsker det store community på Instagram hvad strik angår. Der er SÅ meget fin inspiration at hente mange gange dagligt. Jeg har set lidt på Lutter Idyl, men skal lige dykke helt ned i hendes univers, når jeg får lidt tid. Kram.

      Reply
  • Kom i gang med at strikke smukke strømper – plummum 10. januar 2018 at 10:24

    […] En af ambitionerne for 2018 på kreafronten var sokkestrik, og det sprang jeg simpelthen ud i, så snart kalenderen viste 1. januar. Og hvorfor har jeg ikke opdaget denne verden før, spørger jeg mig selv om? […]

    Reply

Leave a Comment