Strik på bestilling, italiensk opslagning og hue galore

Jeg har mange planer for min strikkekarriere (i mangel af bedre betegnelse). Så mange idéer og små ambitioner, som venter på at blive ført ud i livet. Men jeg låser konstant mig selv en smule fast og dermed muligheden for at udføre de planer, ved at sige ja til det ene smukke teststrikkeprojekt efter det andet. Jeg kan åbenbart ikke springe en sag over når smukke, nye styles i strikkeland lokker. Jeg kan (og vil) ikke. Men det er ok. Jeg tror på, at jeg nok skal rulle mine planer ud, når tid er.

I dag skal vi se lidt på et par igangværende projekter og tilhørende fede teknikker. Og vi skal også se på et projekt, der endnu ikke er i gang, men derimod bestilt af en meget insisterende femårig. 

Hue galore

Jeg troede tidligere på året, at det med huestrik var ved vejs ende for i år. Det var det ikke. Jeg elsker mit nye hueudvalg, der ligger i kurven i entreen, så det er nemt at snuppe en passende hue i en passende farve hver morgen. Desuden er huer lynhurtige at strikke, og ofte kan det tilmed gøres i restegarn. Lige nu er jeg i gang med en Billie beanie i en af mine nye yndlingsgarner – nemlig Hip Wool, der fås i så mange fantastiske farver. Og dét kæler for mit farveglade hjerte. Jeg strikker i Pale lilac – en farve, jeg er lettere besat af for tiden.

I går var jeg to sekunder fra at pille hele huen op, smide en mohairtråd i og ændre fuldkommen på designet. Jeg har fået en idé til et huedesign. Men nu strikker jeg Billie færdig, og så må min næste hue blive mit helt eget design. Bliver den god, får I en opskrift. Læg i øvrigt mærke til, at jeg har ændret Billies ribkant til halvpatent og gjort den et par centimeter kortere.

Læs også mere om min hueproduktion lige her. Jeg linker til en masse fine af slagsen, som du kan strikke relativt hurtigt. 

#ballonsweater 

Billie beanie er lagt i ventekassen, mens jeg kaster mig over den sprøde Ballon sweater, som Mette fra Petite Knit har designet. Jeg modtog garn i går, og jeg kunne ikke lade være med at slå op til trøjen sent i går aftes for lige at overstå halsens høje ribkant. 

Og wauw, lad mig lige slå et slag for opslagningskanten. Opskriften foreslår italiensk opslagning (på engelsk tubular cast on), som giver en usynlig, stærkt og elastisk kant i rib. Det er min nye favoritmetode til opslagning i enkeltrib. Jeg har prøvet et par forskellige metoder før, men gårsdagens (som Mette foreslog mig) sidder lige i skabet. Vil du selv prøve kræfter med den, så brug den pædagogiske video her under der guider dig hele vejen igennem setup’et.

Se billedet nedenfor. Kanten er usynlig uden den vanlige kæde af opslagningsmasker. Jeg er fan, og metoden er den ekstra tid, den tager, værd. 

Jeg strikker i øvrigt Ballon sweater i Arwetta og Tilia fra Filcolana i den sarteste nude kombineret med en kridhvid følgetråd. Perfekt til foråret. Ja, trods de minus 10 grader er det faktisk forår nu.

Strik på bestilling

En er skuffet.

Husets femårige mener bestemt, at det er hendes tur til at få et stykke hjemmestrikket tøj fra mine pinde. Og ærligt, det er det også. Jeg har lovet hende, at min næste større projekt bliver til hende.

Hun mangler efterhånden cardigans, fordi hun er vokset ud af flere af dem, vi allerede har i garderoben. Men ikke tale om. hun vil have en nederdel, og det skal være Tidsel fra Trines bog Nordic – Dansk BørnestrikDen er også smuk, men i første omgang prøvede jeg at lokke med en cardigan fra selv samme bog. Men nej, Tidsel it is, og det helst lynhurtigt 🙂

I virkeligheden er jeg kun taknemmelig for, at mine piger gider mit strik, og jeg giver gerne efter for ønsker på den front og gemmer den praktisk tænkende mor ned i en eller anden mørk gemmekasse.

Det var det. Strikketanker på en iskold torsdag fra mig til jer. Spørg endelig i kommentarfeltet hvis jeg skal uddybe. 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

1 Comment

Leave a Comment