Farvel til snot og hoste. Aftale?

Vi er ramte af voldsom hoste, snot og feber disse uger. Først den ene, så den anden, og så den tredje… Vintermøllen i en småbørnsfamilie åbenbart. Men forårsvejret er lige om hjørnet. Det fortæller min have mig, hvor løgplanter pibler frem her og der. De lyse dage fortæller mig det også. Og solens stråler, der vinder over frosten og giver os plusgrader om dagen.

Og selvom næsen stopper til, er jeg stærkt motiveret for at bringe lidt mere varme, forår og farve ind i tilværelsen, som i høj grad smitter af på mine strikkede projekter og planer.Endelig

Jeg færdiggjorde endelig min Ballon sweater i går aftes, mens jeg hang ud i dejligt selskab med to af Strikkefinkerne. Sweateren er strikket i en lækker nude Arwetta med en kridhvid Tilia fra Filcolana, som giver den fineste forårs-/sommerfarve i kombination med hinanden.

Mønsteret blev udgivet i dag hos dygtige Mette. Find det her. Jeg lover et seperat indlæg om Ballon-sagen med billeder af blusen i brug også. Denne moder er blot ikke klar til at stå foran en kameralinse disse dage.

Garderobeopdatering

Jeg er så småt begyndt at opdatere pigernes sommergarderober med nye sneakers og tøj fyldt med blomster. Øverste sæt er perfekt til den danske sommer, hvor det på et splitsekund kan være nødvendig at smide en lun cardigan over skuldrene. Cardiganen er en af vores garderobefavoritter, og det kan du læse mere om herSommersød top 

Og så måske det allermest spændende (for mig) lige nu. Selvom jeg har et mohair-projekt, jeg skal have ført  ud i verden, så fik jeg en idé i går. Jeg vil strikke en fin sommertop til pigerne i garn, der ikke er for varmt, selv når vi står i Italien og temperaturen viser langt over 30 grader. Jeg havde tilfældigvis to nøgler mintgrøn økologisk sommeruld fra CaMaRose liggende fra denne fabelagtige kjole, og de er i skrivende stund i gang med at blive forvandlet til en luftig top med et smukt mønster af smalle snoninger og hængegrene med bobler.

Jeg glæder mig til at vise mere, når jeg er kommet længere, men hvor er det fantastisk at kaste sig over sin helt egen idé og se den vokse. Prøv det!

Så farvel til snue, hoste og minusgrader for denne gang. Ok?


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

4 Comments

  • Pia 22. marts 2018 at 8:13

    Spændende med toppen til de små – håber du deler en opskrift når du er færdig! Kunne godt tænke mig at strikke til barnevidunderbarnet, men hun er mest til blød bomuld og lette toppe.

    Reply
    • plummum 22. marts 2018 at 8:31

      Hvis den bliver god, så lover jeg at dele. Har du prøvet en af de lækre uld/bomuld-blandinger til hende? Denne (jeg strikker toppen i) fra Camarose er lækker, men også Duo fra Sandnes eller Coast fra Garnpusher 👌🏼

      Reply
  • Pia 24. marts 2018 at 7:36

    Det vil jeg prøve – tak!

    Reply
  • Sidsel 25. april 2018 at 20:29

    Jeg er ret vild med farven på din ballonsweater, men synes ikke der er en farve fra arwetta der hedder nude?!? Og jeg synes det kan være svært at vurdere garn farverne på netbutikkerne. Må jeg få at vide hvad farven hedder du har strikket den i?

    Reply

Leave a Comment