Her kan du finde os til sommer

Nu har jeg berørt vores forestående rejse til Italien et par gange, og nu kan du læse, hvad det egentlig er, vi skal. Samtidig tipper jeg om umanerligt billige ferieophold, så bliv lige hængende, hvis du er til den slags. Vores ferier kommer til at byde på en god blanding af lækre byer (heriblandt Rom), den smukke toscanske natur, strandhygge og vandlands-galore for pigerne. 

Vi håber på at gentage succesen fra sidste år og har netop fået bekræftelse på to lækre ferieboliger – den ene ved Rom og den anden i Toscana. Vacansoleil sender os af sted til Italien på den perfekte børneferie i 14 dage for at afprøve hele konceptet med mobilehomes på en ferieplads. Og nu afprøvede vi det faktisk allerede sidste år, og derfor er vi ikke helt grønne udi den form for ferie. Jeg vil øse ud af vores erfaringer i dette indlæg og berøre alle de fordomme, som især undertegnede havde, inden vi tog af sted sidste år.

Ikke camping-typen

For lad mig slå fast. Jeg er ikke camping-typen i traditionel forstand og bliver det heller aldrig. Og når jeg siger camping, så mener jeg camping, som dengang jeg var barn, hvor en lille blå og hvid Adria blev placeret et nøje udvalgt sted på den helt rigtige plads med stort fortelt på und alles. Så lå man ellers dér hele sommeren og kunne snakke med naboen over læhegnet – måske endda dele en lille pølse på grillen. Oh dear. Det er ikke snobberi, men personligt savner jeg eventyret og oplevelserne. Begæret efter at lære nye kulturer at kende, begæret efter at se og mærke nye steder helt inde under huden – det får man ikke helt tilgodeset her.  Alle de nævnte fordomme sad i høj grad i mig, da vi sidste år svang bilen ned gennem Europa for igen at ramme Italien efter et par dage på farten. Men seriøst! (som min 6-årige ville udtrykke sig), så glem alt om den slags camping jeg har forsøgt at ramme ind. Alt.

Da vi ankom til den første plads et sted ved Adriaterhavskysten midt i en kæmpemæssig pinjeskov en eftermiddag  i juli sidste år, fik vi udleveret nøglerne til en lille feriebolig midt i skoven i en slags lejr blandt andre af samme type bolig. Det blev vores base i den næste uge og herfra kunne vi alt, præcis som havde vi lejet os ind i en Airbnb eller på et hotel.

Vores bolig lå tæt på stranden, vi havde den sejeste vandpark 100 m fra os, og vi var tæt på flere lækre byer – blandt andet Ravenna, hvor vi i en skjult baggård fandt feriens lækreste og mest lokale Enoteca. Kasper spottede restauranten ved en tilfældighed og dernæst insisterede han kraftigt på, at vi skulle vente til stedet  åbnede, så vi kunne komme ind og mæske os i lækkerier. ALT var selvfølgelig booket af de lokale, men vi blev squeezet ind – bogstavelig talt – og spiste det vildeste måltid længe.

En campingplads, der mest af alt ikke var det

Sidespor. Tilbage til campingpladsen, som mest af alt ikke var en campingplads, men et stort ferie-resort med alle moderne faciliteter; restauranter, poolområder, legepladser osv. Ville vi have ro, blev vi på vores egen terrasse med lækker mad fra de lokale supermarkeder tilberedt i vores lille køkken eller på grill, ville vi underholdes, blev vi underholdt, ville vi til Venedig, tog vi til Venedig – og alt der imellem. Jeg var især fan af luften og pladsen. Altså. På en ferietype som den er man aldrig et sted på 4. sal i 35 graders varme med et barn, der skal sove middagslur. Middagsluren klares nemt på den private terrasse i skyggen efter en trilletur rundt i området. Og det er dæleme ikke at kimse ad. De fleste forældre med små børn kan nok skrive under på, at forholdene for en middagslur for barnet skal være i orden – for alles skyld. Helst ingen  forstyrrende elementer som bagende sol, barnevogne i elevatorer eller barnevogne, der skal bæres op og ned ad trapper osv.

Og vores aftener. Åh aftenerne. Jeg husker ikke hvornår, det sidst er sket, at Kasper og jeg har nydt hver eneste aften på terrassen 14 dage i træk efter putning. Det var i hvert fald før børn. Og her hjemme sker det ikke – der er altid aftenarbejde ved computeren.

Men når man bor i en feriebolig, hvor der er ti skridt fra soveværelse til terrassen, giver det god mening at nyde sin aften dér med en bog, med strikketøjet, et glas vin eller you name it. Det er med andre ord en ferieform, der også giver mening med de helt små babyer, og lejer man en babypakke hjemmefra, er boligen fuldt udstyret med højstol, babyseng og babybadekar.

Nu gør vi det igen 

Og nu gør vi det igen. Ja, vi gør så. Denne gang starter vi på en plads 15 km fra Roms centrum – Fabulous hedder pladsen, og I kan tjekke den ud her. Den indeholder det hele; fed legeplads, stor vandpark, supermarkeder, restauranter (også med take-out muligeder), men vigtigst af alt… vi er tæt på Rom. Meget tæt. Jeg elsker den by og var der sidst for seks år siden. Jeg glæder mig til at slentre gennem gaderne og lade pigerne opleve byens vibe også. Det er endda let at komme til pladsen med fly til Rom, hvorfra der er taxaservice direkte til Fabulous.

Efter en uge tæt på Rom kører vi til Toscana. Igen. Og her skal vi bo på Park Albatros, som er en af de mest populære pladser hos Vacansoleil overhovedet. Her er stranden 800 meter fra os, og selve pladsen er en lille ferieby i sig selv. Er man til den slags, kunne man sagtens holde en hel uges ferie her, uden at mangle underholdning. Men vi skal ud. Ud til byerne og ud i naturen som altid.

Det bliver godt. Og det bliver en ferie, der kommer til at tilgodese både pigerne, Kasper og jeg.

En ferieuge for 1000 kr. 

Og hvad så med prisen? Prisen for sådan en omgang er ikke lav, men på højde med det, man betaler for fx en charterrejse. Man skal altså ikke vælge ferieformen for at spare penge, men fordi man foretrækker den. Og så kommer jeg her med et lille lækkert tip alligevel.

Har du mulighed for at rejse uden for højsæsonen – fx lige nu og frem til uge 26, så er der svimlende beløb at spare. For et ophold i mobilehome på en af de fede pladser, der let kan koste 10-12.000 kr. pr. uge, skal I betale godt 1.000 kr. Tjek alle tilbudene ud her – og I skal være lidt hurtige, hvis I vil af sted til de priser. Mange af opholdene er væk allerede.

Det blev et langt blogindlæg fra min hånd denne gang, men jeg havde meget på hjerte. Hvis I vil vide noget specifikt om en ferietype som denne, så spørg løs. Jeg uddyber gerne i kommentarfeltet. Og jeg vender snart tilbage med mere ferieinfo her på kanalen.

Hvad skal I til sommer, og har I selv prøvet en ferieform som denne? 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

3 Comments

  • Nadia 30. maj 2018 at 23:31

    Man lærer sgu heller ikke nye kulturer at kende på et 5 stjernet hotel i Alanya. 🤣

    Reply
    • plummum 30. maj 2018 at 23:37

      Ret enig! Men det påstår jeg vist heller ikke 🙂

      Reply
  • Styr på sommerferien? – plummum 13. juni 2018 at 13:44

    […] Men der er styr på det vigtigste. Nemlig vores to uger i en lille feriebolig med Vacansoleil – først i Rom og siden i Toscana ude ved kysten. Læs eller genlæs mit indlæg om vores glamping-rejse. […]

    Reply

Leave a Comment