Styr på sommerferien?

^Sidste år brugte begge piger en del tid i det gigantiske udendørs vandland. Jeg forudser, at det samme kommer til at ske i år. Styr på sommerferien? Nej, det har vi ikke helt endnu. Det ville også være meget uvant for os at have styr på sommerferien her tre uger før afrejse. Det er ikke vores stil (host!).

Men der er styr på det vigtigste. Nemlig vores to uger i en lille feriebolig med Vacansoleil – først i Rom og siden i Toscana ude ved kysten. Læs eller genlæs mit indlæg om vores glamping-rejse.

Jeg er p.t. ved at påbegynde en liste med de sager vi mangler at ordne, og lige nu er det mest presserende at fikse nyt pas til husets mindste. I stedet gik jeg i gang med at få overblik over vores sommerstrik. Det handler om at have prioriteterne i orden, ikke sandt?! 😉

Og helt generelt kan jeg godt se på mine Google-søgninger, at det der med prioriteter måske er noget, jeg må arbejde lidt på – måske endda ændre en smule hist og her. Det mener min mand i hvert fald. Læs videre og dyk lidt ned i min forberedelsesproces. 

Book hoteller hjemmefra 

Vi skal bruge to hotelovernatninger, fordi køreturen fra DK til Italien er for meget for to små på 3 og 6 år på én gang. Èn overnatning i Schweiz, som vi kører igennem på vejen ned og én i Østrig på vejen hjem. Sidste år havde vi umanerligt dårlige erfaringer med at booke det ene hotel en halv time før, vi skulle bruge det. Det gav en hulens masse bøvl, og vi endte på et alt for dyrt luksushotel for pensionister – det var det eneste ledige. Note to self: book alt i bedre tid denne gang.

Badedyr og legetøj

Pigerne går i øjeblikket mest op i, hvilket badedyr, legetøj og sandlegetøj de må få med sig på rejsen.

^Sidste år var disse små is et stort hit, men alle genstande er nu gnavet igennem af lille Elton. Jeg skal på jagt efter lignende herligheder snart, hvis jeg ikke ender med at købe det hele på destinationen. Et af disse sæt kunne være et godt bud. 

Og det er vigtigt at have det rette legetøj med hjemmefra, som kan underholde on and off i små tre uger. Sidste år kørte vi til et kæmpe Italiensk supermarked (tænk BILKA x 2) og købte ind til en gigantisk krea-kuffert, som pigerne kunne tage frem, når de havde brug for en pause i skyggen. I år skal jeg forbi Søstrene Grene og Flying Tiger før afrejse og fylde en kuffert til dem hver. Det er fantastisk underholdning.

Hyggelir 

Endu en af de ting, jeg søger på i øjeblikket er lidt remedier, der kan hygge om os, der hvor vi skal bo. Og lad os lige dvale ved der hvor vi skal bo et øjeblik. Der er flere af jer, der har spurgt mig, hvad en mobilehome egentlig er for en tingest. Det forstår jeg godt. Det er ikke en vogn, man kører rundt med, men en lille feriebolig, der indeholder et par værelser, en stue, et køkken, et badeværelse og en terrasse, som står fast på en campingplads/ferieresort/feriepark you name it.

I kan se alle de forskellige typer af mobilehomes her.  Som i kan se burde der være ferieboliger, der passer til alle, og man kan differentiere i størrelse, og i hvor meget udstyr, man vil have med i pakken. Vi behøver fx ikke TV og egen jacuzzi på verandaen, selvom sidstnævnte egentlig lyder totalt ok.

Men tilbage til hyggeremedierne. Jeg kan godt lide, at personliggøre min lille feriebolig en smule, og i år tager jeg en dug med, et par holdere til lys og en lækker lyskæde (som jeg kan bruge på egen terrasse, når vi er hjemme igen). Jeg gad også godt medbringe en fed lanterne i flet, men nu er vi nok ude i en absolut unødvendighed. Under alle omstændigheder, så er jeg vild med at skabe hyggelige og personlige rammer, og det kan man gøre ganske nemt og enkelt. Flyver man til destinationen, kan man naturligvis ikke være helt lige så fri i sine pakketanker, som jeg er her, fordi vi igen tager bilen, men så kan du tænke i lidt men godt konceptet.

Og inden jeg går mere i selvsving over en masse nice-to-have sager, så vil jeg simpelthen kaste mig ud i projekt bestilling af pas og projekt bestilling af mærker til bilen. Når man kører ned gennem Europa er det nødvendigt med diverse vej- og miljømærker i bilruden. Det har vi heller ikke altid været gode til at fikse hjemmefra, og det kan være en smule irriterende at skulle lede efter dem, kort før man krydser grænser.

Jeg vender tilbage med mere ferieinfo snart. Vil I følge med bag kulissen, så tjek også min Instagram, hvor jeg vil tage jer lidt med på rejsen om små tre ugers tid.

Er du selv hooked på denne børnevenlige ferieform, så tag et kig på alle de forskellige destinationer i Italien her.

Og husk så at læse: HER KAN DU FINDE OS TIL SOMMER, hvor jeg blandt andet skriver, hvorfor det her koncept holder for børnefamilierne.

^Maden er en af årsagerne til, at vi knuselsker det smukke støvleland. Det er enkle, gode råvarer proppet med smag. P.t. har jeg for første gang i mit liv droppet alt sukker, alkohol og produkter med højt indhold af kulhydrater og delvist også mælkeprodukter. Min krop skulle have en pause og en lille slags detox. Det er faktisk så lækkert, at jeg lige er ved at udtænke en sommerferieplan for kosten. Måske fortsætter jeg sommeren igennem, måske ikke.  


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment