Hack af Nordisk Sommertopp

I er slet ikke så få, der gennem de sidste par måneder har spurgt efter en opskrift på min blå sommertop med bladmønster på fronten. Den får I delvist her.

Det er et hack af Ida Witres populære top Nordisk Sommertopp, og derfor skal I starte med at købe hendes opskrift, hvis I vil gøre mig kunsten efter. Toppen kan købes her.

Og herfra er det nemt.Jeg har sat strikkefastheden en smule ned for en lidt smallere top (en pindstørrelse ned gør tricket) og tilføjet 5-7 cm ekstra i længden. Bladmønsteret er kopieret direkte fra min egen gratis opskrift på Knitted bag of spring og sat ind midt foran. Strik mønsteret på hele kroppen nedefra og op, og kør videre med det af mønsteret, der ikke lukkes af foroven for en pæn afslutning af bladene.

Stropperne på toppen har jeg tilmed strikket lidt bredere med 7 masker på pindene inklusiv de to kantmasker. Længden på stropperne tilpasses dig og dit behov.

Spørg som altid hvis du vil vide mere og glem ikke at følge med på Instagram (@plummum) for meget mere strikkelir.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment