Om et klude-kit og en morgen, der startede drøntidligt

Min dag startede kl. 5 – meget uvant for mig og resten af min lille familie. Jeg er b-menneske, Kasper er endnu mere b-menneske, og jeg fornemmer, at pigerne slægter os på. Kl. 5 om morgenen er ikke vores tid.

Vi skulle deltage i børnehavens årlige lygtefest kl. 7 nul dut, hvor et hav af forældre og lygteholdende børn skulle samles på legepladsen for at synge lyset ind. Selvom jeg har tonstunge øjenlåg på det tidspunkt af døgnet, er jeg vild med traditionen. Søde små rødkindede børn i flok med hver deres hjemmelavede lygte. Åh, mit morhjerte.

Men i dag skal det handle om noget helt andet, nemlig om mit klude-projekt, venner. Om pæne klude til dit køkken, som du selv strikker. 

For en lille måned siden startede jeg spontant en udfordring for mig selv. At strikke 20 klude i 2019. Den ydmyge ambition kan du læse mere om her.

De sidste 30 dage er I mange, der er hoppet med på min kludevogn, og det har pludselig gjort hele konceptet meget sjovere. Jeg elsker at se, når der havner nye klude (både hæklede og strikkede) på hashtagget #20kludei2019, og jeg elsker, at andre end mig har grebet bolden og producerer en hel del flere klude, end jeg selv når disse dage. Det er god motivation og inspiration. Jeg er stadig ved min tredje klud ud af 20, og den ryger frem, når jeg har brug for pause fra de mere omfattende projekter. Flere af jer har allerede en pænt stor bunke at vise frem. Sejt.

Og se nu lige. Önling har i den grad også grebet bolden og lavet et samlet kit til formålet. Kittet indeholder tre nøgler økologisk bomuld fra Krea Deluxe og 3 kludeopskrifter, som du alt i alt kun skal slippe 99 kr. for. En virkelig god pris. Køber du tre løse nøgler garn, er det faktisk dyrere end selve kittet.

Kittet findes her.

^Du får opskrifterne på disse tre klude i kittet.

Photo-cred.: Kamilla Krøier https://kamillakroier.com/  – her strikker jeg på min trejde klud, som jeg deler opskriften på snart.

^Krea Deluxes bomuld kommer i de lækreste farver. Se selv.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

No Comments

Leave a Comment