Om unicornstøv, blå strik og yoga på mentalt plan

Disse dage er drønhektiske. Meget arbejde for Kasper og mig (især for førstnævnte), forberedelse af skiferien, der falder om ganske få øjeblikke. Der er altid ekstra ekstra meget forberedelse til den type af ferie. Er I fx klar over hvilket arbejde, der ligger i at finde en leje-tagboks lige før uge 7? Det er ikke noget, man klarer i en ruf. Eller at man altid uden undtagelse før alle skiferier  mangler skiundertøj og halsedisse, selvom man var fuldt ekviperet ved sidste skiferie 😉

Dertil kommer pigernes legeaftaler, dansetræning og -turnering og så lige noget med at prøve at prioritere egne voksenvenner også, så alt ikke drukner i praktik og ungernes liv og behov alene. Det er dæleme en kunst.

Yoga på mentalt plan 

Men uanset hvor hektisk tilværelsen måtte være, får jeg altid sneget mine krea-projekter ind også. Nogle dage betydeligt mindre end andre, men der skal være plads til dem. Næsten alt tæller. Sådan lader jeg op og får god energi til at strømme gennem krop og sind. Det passer, at strik er en slags yoga – på det mentale plan velsagtens.

Nogle aftener efter endt putning af pigerne er jeg så usigeligt træt og totalt putteklar, men alligevel hiver jeg mig selv ned i stuen for at kaste mig over et eller andet håndværk. Mest strik. Det burde jeg måske lave om på i ny og næ, men jeg bliver et gladere menneske af kontinuerlig mig-tid med krea i hænderne.

Pænt på toppen

I øjeblikket har jeg gang i hueproduktionen, så jeg har en masse forskelligt til toppen at vælge imellem på skiferien. Pigerne og Kasper er også blevet forkælet på den konto, og min kære mand har bestilt en hue mere. Faktisk har han spurgt efter en hue mere adskillige gange. Det får han – jeg bliver glad, når han efterspørger mit strik. Hey, det går helt godt med at strikke en smule mindre egocentreret, som er et af mine krea-mål for 2019.

Jeg har i øvrigt fået en dille med Oslohuen fra PetiteKnit, som jeg strikket i en tråd Önling No. 2 og én tråd mohair. Det ændrer en del på strikkefastheden, hvorfor opskriften skal regnes om, men uf resultatet bliver møglækkert.

Jeg har et lille crush på blå. Mest fordi jeg ved, at netop den farve vil klæde min skijakke 😉 Den blå hue er færdigstrikket i skrivende stund og mangler kun en skyller, men jeg har ingen billeder endnu.

Unicorn-støv

Jeg har også gang i symaskinerne igen. Pigernes dansekjoler bliver pimpet med crinoline-bånd og pailletter. Mest for sjov og mest for at øve mig til, at jeg igen skal kreere en turneringskjole. Det er immervæk ikke nødvendigt med fint pyntede glimmerskrud til den almindelige dansetræning. Men hvorfor egentlig ikke? Jeg elsker at kaste lidt glitrende unicorn-støv over den almindelige hverdag.

Ja, glitter må der til. Og derfor smuttede jeg også til Gentofte i sidste uge for at finde forsyninger til søndagens turnering i en butik kun med danselir.

Jeg fandt to sølv-pailletdimser til pigernes mørke hår, som jeg hurtigt forvandlede til et spænde ved at lime krokodillenæb på med min yndlings Panokit-lim fra Panduro. Sådan kunne vi undgå en masse ekstra hårnåle, som man ellers normalt bruger til at fæstne den slags med.

Og apropos hårpynt og hverdagsunicornstøv. Jeg klapper i hænderne over, at mine piger er så pyntesyge for tiden. Indrømmet. Vi kører tilsyneladende efter devisen the more the merrier. Hjemmesyede scrunchies, glimmer og sløjfer. Intet skal mangle. Sløfjerne er i øvrigt en gave fra Milledeux, der laver det mest nuttede hårpynt til alle lejligheder.

Og nu vil jeg gå i seng. Simpelthen. Det er en sjældenhed, at jeg rammerne dynerne før kl. 22, men jeg øver mig til stadighed i at blive bedre til at prioritere søvnen.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

No Comments

Leave a Comment