Med foråret kommer lysten til fornyelse

… det gør den i hvert fald her, og dét med overvældende kraft. Som træerne og blomsterne har jeg også lyst til at vække mig selv fra vinterdvalen, springe ud og starte på en frisk – også på indretningsfronten. Denne gang fik væggene i huset en overhaling. 

Det er som om, vi aldrig rigtig kommer i mål med den indretning – især de steder i huset, der endnu er urenoveret. Somme tider rammes jeg af fuldkommen demotivation, når jeg fx skal arbejde med stuens indreting. Vi mangler at gøre så meget i underetagen; nyt køkken, at rive en væg ned og sætte en anden op, og det er blot tre af de helt store byggeprojekter, vi har på tapetet.

Men. Små ting tæller absolut også, og lige nu har vi fokus på vores vægge. Vi har kig på et rigtigt kunstværk, har bestilt nye indrammede plakater fra Poster Store og leger også med den mere personlige kunst, nemlig betydningsfulde familiebilleder og pigernes fine værker, som de producerer i et væk. Sidstnævnte er en rigtig fin måde at personliggøre hjemmet på. Ingen har dine børns kunstværker, og de bliver super fine, når de rammes ind. Brug også gerne passepartout, som gør dit barns værk endnu mere  eksklusivt at se på.

Desuden venter jeg også på at få afhentet to gamle kunstplakater fra Louisiana, som har stået i kælderen i årevis og blot ventet på en plads i hjemmet. Nu er de blevet rammet ind og er klar til at indtage stuen.

Jeg har været i gang tre steder i hjemmet, selvom jeg stadig venter på de sidste remedier. I stuen, i køkkenet og i soveværelset, og små ting gør en kæmpe forskel.

Alt må få en plads 

Jeg har ikke nogle regler for, hvad vores vægge må indeholde. Jeg blander genrer og stilarter, som det falder mig ind. Det gør det mere levende og personligt sådan. ‘Kunstværket’ i nederste venstre hjørne er vores ældste datters og forestiller naturligvis Hejmdal, Bifrost og Asgård. Jeg er fuldkommen vild med det, og det pynter så fint i den sorte træramme med passepartout. Begge dele kunne jeg bestille hos Poster Store.

To genrer fanger min opmærksomhed 

For tiden er jeg glad for to genrer, når jeg skal vælge plakater; den skæve, legende, finurlige og nærmest barnlige afbildning af virkeligheden – og i den helt anden boldgade – den såkaldte fotokunst; altså rigtige billeder taget af dygtige fotografer.

Jeg elsker selv at tage billeder og har gjort det i mange år. Mine øjne drages af smukke, skæve motiver, pænt lysindfald etc. – både i virkeligheden og på andres fotos. Faktisk tænker jeg konstant i vinkler og motiver, hvor end jeg går, og hvad end der møder mit øje. Se fx vores nye store plakat i stuen med vinduet på billederne herover, hvor det lækre lys vælter ind i den rå bygning og tegner flotte skygger på væggen. Det billede ville jeg gerne selv have taget 😉

Soveværelset har også fået en omgang fotokunst i skikkelse af pæne, mørkredigerede roser.

Køkkenkunst 

Og slutteligt har køkkenet også fået en lille tilføjelse. Vi har allerede en del søde køkkenplakater, som på en eller anden måde relaterer sig til mad. Nu har vi fået den fine bærplakat rammet ind og sat op på vores aubergine-farvede væg.

Er I også forårskulrede og har lyst til at lave det meste af hjemmet om disse dage? Hvis du ikke har hverken tiden eller budgettet til at udskifte alle møbler, så er det en god ide at starte med at tilføje et par nye posters hist og her i hjemmet.

Poster Store har et fint udvalg til gode penge. Se hele udvalget her. 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment