Dagbog fra en snart strikkebogsforfatter

Bogen fylder stadig det meste for tiden (udover mit almindelige konsulentarbejde, bevares), men vi er relativt tæt på mål nu, og det føles fedt. Det er godt for mit hjerte… eller mere specifikt nedbringende for den kortisol, der har danset lystigt rundt i kroppen på mig i noget tid nu;) Væk med det! Kortisolet i de mængder, altså.

I morgen skal Katrine og jeg have skudt portrætter til den kommende bog hos dygtige Kamilla Krøier, og dernæst er alle billederne i hus. Det krævede en klipning af lokkerne, som jeg klemte ind i skemaet i en tidlig eftermiddagstime. Mit hår er på speed disse måneder. Det vokser helt atypisk stærkt. Om jeg tager et nyt kosttilskud, ville min søde frisør vide!? Nope, det gør jeg ikke, men mit hår er gået bananas.

Bling til toppen

Og se så lige hvad der – helt passende til mit nyklippede hår – lå i min postkasse i dag. Et fint fint spænde med teksten KNITTER skrevet med Swarovski-krystaller. Der var tilmed to spændekamme med samme indgravering, men dem nåede jeg ikke at forevige, før mørket kom snigende. Spænderne er en gave fra den norske butik Strikkefeber.no, og jeg er selvsagt tosset med dem.

Mere bling…

Just inden afhentning af pigerne var jeg et smut forbi Filcolana for at se mere på deres nye glimmerbaby, Paia. De smækre damer bag Filcolana havde inviteret mig og en masse strikdesignere (yay, sikke et alt for fint selskab pludselig at være i) ud til et lille netværksarrangement, hvor vi kunne gramse på alt det garn, vi ville og lave prøver til nye designs. Jeg havde kun en lillebitte time, men det var hyggeligt, og jeg fik lavet en pæn glimmerlap, som jeg ved præcis, hvad skal udvikle sig til. Mere om det snart.

Noget om en Mette 

Og se så lige her. De tidlige formiddagstimer tilbragte jeg hos Önling. En af mine ægte yndlings-kunder – fik I den? Og der nåede jeg at skyde et billede af Mettes version af Summer Ruffle Tee. Hun har teststrikket den for mig i gul, og den er så smuk. Ville faktisk ønske, at min egen lilla version ikke var lilla men gul. Mette er i øvrigt en seriøst dygtig strikker med hang til nogle smukke smukke farver, der faktisk ligger en smule væk fra mine egne vante farveskalaer. Men ikke desto mindre er jeg meget inspireret af hendes univers. Tjek det ud her.

Strik & Æd

Reklame

Og kæmpe hurra for Wolt, som vi har gjort brug af i mange måneder. Pt. har vi et kommercielt samarbejde med dem, men før etableringen af det var vi, indrømmet, også storforbrugere af deres service. Vores hverdag er presset, og der er altid en til to dage om ugen, hvor vi har svært ved at nå at få sat maden på bordet til børnevenlige tider. Derfor blev det i dag til Wagamama gennem Wolt.

Brug i øvrigt koden PLUMMUM på første bestilling og få 50 kr. i rabat.

Og nu må jeg videre. Klokken er 22.10 og jeg har endnu ikke hverken fundet eller ordnet tøj til morgendagens photoshoot.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

2 Comments

  • Mette Lundstad Nielsen 14. august 2019 at 22:29

    Jeg 🧡 min “summer ruffel tee” og jeg skal helt sikkert lave en mere i lilla 🦄

    Reply
    • plummum 14. august 2019 at 23:39

      Så skulle jeg måske lave en i gul samtidig 🧡😍

      Reply

Leave a Comment