Et af byens bedste områder og fridagsglimt

Processed with VSCO with f2 presetKommer du nogensinde i området omkring Utterlslev Mose? Det skal du gøre. Det er blevet et af mine allerstørste yndlingssteder i København – med og uden børn. Helst med. Her er grønt, smukt og stille og et (liiiidt langt) stenkast fra stenbroen.

Jeg holder stadig ferie med pigerne i denne uge. I dag var dog en undtagelse, og det rev en smule i mit hjerte, da jeg sendte dem begge i institution i morges, så jeg kunne koncentrere mig om en halv dags arbejde. Heldigvis var dagen umådeligt god og hyggelig for alle parter, og jeg kunne hente et par glade banditter allerede kl. 14 igen. Continue reading “Et af byens bedste områder og fridagsglimt”

Turen går til Billund: En tiltrængt pause

 photo 2.3-9_zpsnis64rp8.jpgDer sker det, når man renoverer hus for fuld styrke, at behovet for pauser og seriøse åndehuller bliver mere og mere udtalte som tiden går. Og det er ingen undtagelse for os. Derfor bliver det ofte modtaget med glæde og kyshånd, når den ene finder på svinkeærinder som “hey, lad os tage til LEGOLAND om et par uger”. Når vi er væk, så kan vi ikke lave hus eller ordne et af de 5 millioner projekter, der ligger og venter på, at vi tager fat. Og det er simpelthen som pure balsam for familien – mere end nogensinde før. Continue reading “Turen går til Billund: En tiltrængt pause”

Brug for weekend efter en weekend

Det er vist et ret velkendt fænomen i børnefamilier, at man kan have brug for en ferie efter en ferie eller en weekend efter en weekend. Er vi enige? Den følelse indtraf hos mig i dag sådan cirka kl. 15, hvor jeg ærlig talt var en smule medtaget efter små 48 timer alene med to aktive piger, hvoraf den ene skal mandsopdækkes sådan cirka konstant, hvis der ikke skal ske faldskader eller forkerte ting puttes i munden og synkes. Continue reading “Brug for weekend efter en weekend”

Om ekstra hænder og en hyggetur i Botanisk Have

Ironisk nok har bloggen stået helt stille i flere dage, selvom jeg har haft et ekstra sæt hænder til pigerne. Min mutti har været på besøg de sidste tre dage, men hver en time har været godt fyldt og tiden er fløjet af sted. Jeg var endda af sted på egen hånd i nogle timer den ene eftermiddag til Tinderbox’ åbning på Fisketorvet, mens min mor agerede børnepasser midt i ulvetimen 😉 Godt klaret af hende!  Continue reading “Om ekstra hænder og en hyggetur i Botanisk Have”

Det skal du lave med dine børn i efterårsferien

Mangler du en aktivitet med børnene i efterårsferien? Så se med her.

For et par uger siden tog vi bilen og smuttede mod de danske sydhavsøer for at besøge Knuthenborg Safaripark på Lolland. Jeg var muligvis den, der glædede sig allermest af os alle til turen. Jeg har besøgt parken utallige gange gennem min barndom, og jeg elskede altid at komme derinde. Og lad mig afsløre med det samme, at min barnlige forventning til, hvad parken kunne byde på blev indfriet til fulde. Den er lige så stor og smuk, som jeg husker, og for mig bliver det aldrig uinteressant at køre rundt i bil mellem Savannens dyr – helt helt tæt på en zebra, en giraf eller et næsehorn. Ej heller at nusse rundt mellem geder, gedekid og lækre æsler, der er fuldkommen tamme og meget kælne. En mekka for en dyreelsker som mig. Og det er ikke kun dyrene, der er imponerende. Det er også parkens botanik, der byder på gamle, kæmpemæssige ege, amerikanske nåletræer og andre eksotiske træer fra hele verden, som efter Knuthenborgs eget udsagn ikke kan opleves andre steder i Nordeuropa.

Blommen sad på bagsædet med mormor og fik endda lov at nyde udsigten fra mormors skød af flere omgange, så hun havde frit udsyn til dyrene gennem en åben bilrude (bare rolig – vi holdt næsten stille de gange, hun ikke var spændt fast). Hendes autostol kunne godt være lidt en hindring for fuldt vue.

Blommebarnet var også temmelig begejstret for dyrene, men mest af alt syntes hun, at den überimponerende legeplads var et hit. Det er den sandelig også med sine mange ‘afdelinger’, der både er sjove for børn og voksne. Legeområdet indeholder blandt andet en naturlegeplads og en stor vandlegeplads. Dog var det en kende for koldt til vandplaskeri, da vi besøgte parken, men er det højsommer og fuld sol, må det være en dejlig sval fornøjelse at blive afkølet af de forskellige vandsprøjtende remedier. Havde jeg ikke været gravid, havde jeg absolut givet den mere gas på både hoppepude, klatretårne, hængebroer og rutsjebaner.

Parken er på alle måder et besøg værd, hvis du har lege- og dyreglade børn. Vi tilbragte seks timer derinde med medbragte madkurve, og det var perfekt. Blommen sov lur i autostolen i halvanden time, mens vi kørte gennem tiger- og ulveskoven, som hun så gik glip af. Men det er smart, at tumling kan få sin middagslur, uden at resten af familien skal sætte aktiviteterne på standby, som det så ofte ellers er tilfældet, når man har et barn, der nægter at tage middagsluren i en klapvogn.

Parken har åbent hver weekend frem til efterårsferien i uge 42, hvor den til gengæld har åbent hver dag, før den lukker helt ned for sæsonen.
IMG_0014 ^^^Se under nederste billede, hvor jeg linker til kjolen magen til den, jeg har på her. IMG_0015 IMG_0052^^^Perfekt udsyn til dyrene, når man sidder hos mormor.IMG_0140 ^^^Vi fik lige de sidste solstråler med fra denne sensommer. Er lyset ikke helt utrolig smukt? IMG_0078 IMG_0077 IMG_0081 ^^^Kisses 😉 IMG_0111 IMG_0126 IMG_0145 ^^^Fanget gennem bilruden.IMG_0163^^^Min preggo-kjole kan købes lige her for kun 360 kr. med fri fragt i denne uge. Kjolen findes også i sort.

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’