Jeg ville ønske, det regnede med glimmer

Processed with VSCO with f2 preset

Jeg sukker efter ferie. Prøver generelt at leve så meget i nuet, som jeg nu engang kan finde ud af. Arbejder endda på hele tiden på at blive bedre til at stoppe op og nyde de små øjeblikke og alt det dér, der hurtigt kommer til at lyde som slidte, udtrådte klichéer. Men. Lige nu må jeg indrømme, at den ferie er tiltrængt. 14 dage. Så er det vores tur til at trække stikket lidt fra arbejdspres og husprojekt i et land, hvor solen vinder over regnen og blæsten, når kalenderen skriver sommer.

Continue reading “Jeg ville ønske, det regnede med glimmer”

Min store mave

Jeg har købt ny badedragt i dag.

Vi skal nemlig tilbringe hele weekenden i Skallerup i Nordjylland med fri adgang til Faarup Sommerland. Og det betyder vist uvægerligt en tur i vandland også.

Turen er et blogevent for en række danske mommybloggere plus familier. Et event, jeg faktisk havde takket nej tak til i første omgang, da turen til og fra Nordjylland med baby virkede helt uoverskuelig. Men vi ombestemte os i elvte time og håber på en nogenlunde rolig køretur.

Men tilbage til badedragtkøbet. Blommen var i dag med mig et smut i Monki, hvor jeg tilfældigt falder over en pæn sag af en stribet swimsuit. På vej til kassen lyder vores dialog cirka således:

Blommen: Mor, hvorfor køber du den?

Mig: Jeg har lyst til en ny badedragt. Vi skal jo bade i vandland i weekenden. Kan du huske, jeg fortalte det?

Blommen: Men tror du, du kan passe den?

Mig: Ja? Tror du ikke?

Blommen: Nej, jeg tror, mors mave er for stor.

Mig: Tror du?

Blommen: Mmmmm… Din mave er stor.

Mig: !!! Ja, det er rigtigt, den er større end din, men… (Og her begynder jeg vist at grine højlydt, mens jeg tænker noget i retning af, at det da er godt, at min ældste datter som det mest naturlige i verden lige vil minde mig om – og resten af butikken i øvrigt – at jeg ikke skal bilde mig selv ind, at jeg er sluppet af med min efterfødselskrop endnu).

Åh, der kommer så mange små guldkorn ud af den piges mund for tiden, som jeg helst ikke vil glemme. Hun er så morsom, klog, betænksom, fræk og lidt ustyrlig. Jeg er simpelthen nødt til snarest at købe en fin bog, hvor jeg kan skrive de bedste og mest mindeværdige guldkorn ned. Gør I selv det?

Og for lige at runde vores dialog af. Da vi kommer hjem fra shoppeturen, prøver jeg badedragten, som passer fint. Ved siden af mig står en nærmest jublende Blomme – hun er oprigtig glad og lykkelig over, at jeg altså IKKE havde fået købt en alt for lille badedragt.

Gå ikke glip af nyt på Plummum.dk. Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin’

 

Jeg er smokin’ hot

Den anden dag en sen eftermiddag efter vuggestueafhentning og dermed midt i ulvetimen – hvilket egentlig er komplet irrelevant for indlægget her – tog Blommen og jeg en tur til vores all time favoritcenter (not!) for at hente nye kontaktlinser fra elendige Synoptik, der konstant laver fejl på fejl på fejl med mit ellers meget lige til abonnement.

Men som nævnt. Vi skulle i det der center, og mens vi står og venter på elevatoren i en flok af andre klapvognskørende forældre, peger Blommen op på en gigantisk reklameposter, der viser en lækker, spændstig og letpåklædt model og råber af sine lungers fulde kraft: “seeee det er moaar”. Nej, nej forklarer jeg hende en anelse tyssende. “Det er ikke mor”. Alles øjne hviler nu på mig. Folk er nysgerrige for at se den lækre model, de står ved siden af.

Blommen fortsætter stadig pegende og nu ellevild over at have opdaget sin mor på den kæmpemæssige plakat: “Det er mors ben” bedyrer hun. And I tell you, folkens. Jeg har ikke modellange stænger – jeg er tværtimod ikke højere end 164 cm, og ligger derfor en del under gennemsnittet for kvinders højde i Dannmark. Og tilmed lignede jeg mere lort end lagkage den dag, så det lille ‘optrin’ var en anelse ironisk og en snert af pinligt. Muhaha. Men elevatordøren gik op, vi steg ind, og så glemte vi for en stund alt om det.

Men det er sket tit. Noget lignende. Også når vi ser TV-reklamer, kigger i livstilsmagasiner etc. Og vores gamle (og meget savnede) private børnepasser har fortalt om lignende episoder, hvor Blommen har været overbevist om, at det naturligvis var MIG, hendes mor, som hang rundt omkring på plakater i Københavns gader, på busser og andre steder. Helt helt naturligt ifølge hende.

Så mit spørgsmål; hvor lang tid vil jeg være den sejeste superstar, en alvidende gudinde, en smokin’ hot supermodel og det største idealbillede set med Blomme-øjne? Hope it never stops. Det er da overordentlig skønt og totalt optur at have den status.

Har I oplevet samme scenarier, mødre? Tell me. Tell me. Jeg elsker fortællinger, der indeholder børnelogik.

IMG_9048-002

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’