Et af byens bedste områder og fridagsglimt

Processed with VSCO with f2 presetKommer du nogensinde i området omkring Utterlslev Mose? Det skal du gøre. Det er blevet et af mine allerstørste yndlingssteder i København – med og uden børn. Helst med. Her er grønt, smukt og stille og et (liiiidt langt) stenkast fra stenbroen.

Jeg holder stadig ferie med pigerne i denne uge. I dag var dog en undtagelse, og det rev en smule i mit hjerte, da jeg sendte dem begge i institution i morges, så jeg kunne koncentrere mig om en halv dags arbejde. Heldigvis var dagen umådeligt god og hyggelig for alle parter, og jeg kunne hente et par glade banditter allerede kl. 14 igen. Continue reading “Et af byens bedste områder og fridagsglimt”

Extravagant søndag

ReklameOg så sidder jeg her. Sent søndag aften og ønsker mig, at de næste to dage også var en lørdag og en søndag. Igen. Renoveringsbøvl(!), afdansningsbal for størstebarnet, huset fuld af gæster to dage i træk, besøg af en slamsuger for anden gang (med efterfølgende vanvidsrengøring) og en slem sommerforkølelse, der næsten har taget min stemme og gjort mit hoved tungere end en Bratz’ sætter sine spor.

Men vi er som bekendt ikke typerne, der ligger på den lade side uanset, og i dag havde vi planlagt at være lidt extravagante med en drønlækker frokost serveret for både Kaspers og mine forældre. Fødevarekæden Meny fylder nemlig 1 år, og det har vi været så heldige at få lov at fejre for dem med lækre råvarer fra en af vores lokale butikker. Continue reading “Extravagant søndag”

1 YEAR

 photo P1011689_zpsmebtmws4.jpgFamiliens mindste darling fyldte i torsdags sit 1. år. Om jeg begriber hvor det år er blevet af. Det gør jeg ikke. Jeg husker det så klart og tydeligt, da vi for nu mere end et år siden en lun februar-eftermiddag forlader parkeringskælderen under Hvidovre Hospital med den smukkeste babybyld i autostolen på bagsædet sovende fra det hele flankeret af en stolt storesøster. Continue reading “1 YEAR”

8 uger som mor til to

8 uger som mor til to lækre basser kunne jeg fejre i går. Det gjorde jeg med den famøse 8-ugersundersøgelse hos lægen (proper way to celebrate?!), med lidt indkøb til flere kreasysler, end dem jeg i forvejen har gang i. OG med et møde i Blommens vuggestue om den snarlige oprykning til børnehaven. Alt sammen naturligvis med min 24/7 kompagnon ved min side med undtagelse af sidstnævnte aktivitet, som jeg deltog i helt alene, mens Kasper passede begge piger i den time, mødet tog. 

Og for lige at knytte en kommentar til den børnehaveoprykning, som kommer lidt senere end ventet på grund af en lang venteliste. 

Jeg er først og fremmest nødt til helt klichébefængt at nævne, at jeg simpelthen har svært ved at fatte, at jeg har et vaskeægte børnehavebarn lige om lidt. Men hun er mere end klar og rykker op sammen med tre gode venner og integrationen i den nye verden er allerede i fuld gang. Den del gør mig tryg. 

Jeg skal omvendt vænne mig til tanken om den bus, der skal fragte min store pige rundt hver sjette uge i en hel uge ad gangen til diverse aktiviteter ude i den vide verden fra morgen til eftermiddag. Bussen fungerer som en kørende stue, og er børnenes fysiske base i den uge, de tilhører den såkaldte busgruppe. Jeg forudser en noget træt og brugt pige den uge, hvor Blommen er ude. Men også en pige, der har lært en hulens masse gennem nye indtryk og erfaringer. Men ohhhh, mine lillebitte, kæmpestore pige! Hvis nogle af jer har erfaring med den slags rullende børnehavestuer, så pip lige med herunder. 

Men hvad er så status på livet som multimor? Jeg er helt vild med det. Ærlig talt. Jeg nyder barslen og er indtil nu en milliard gange (det var mange!) mere overskudsagtig end under min første barsel. Jovist er det somme tider noget af en prøvelse at tilfredsstille begge piger på én gang, når den ene vil hænge i brysterne og den anden – på samme tid naturligvis – vil lave lort “NUUUU moar!!”. Men den der opslidende stress, (som kun en forælder kender den) er blevet væk, og jeg beder til, at det forbliver sådan. Lillesøster er indtil nu en ok nem baby – og det siger jeg endda midt i 8-ugers tigerspringet, som bestemt kan mærkes. I tell you. 

Det lyder rosenrødt det hele, og det er ikke min mening at fremstille et skævt billede af livet som mor til en spæd og en treårig. Men. Jeg trives aldeles godt med det og vælger ikke at lade mig slå ud af søvnunderskuddet eller den udfordring man møder, når familiens medlemmer får nye roller, servering fra mælkebaren i tide og utide, ømme ØMME skuldre osv. osv. 

Jeg er ude. Vil kaste mig over mit daglige meditationsfiks nemlig strikketøjet. 

Kys S

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’IMG_2240

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Teeetubbiee og Babbe o’ Kyjer

Teletubbies (som ifølge Blommen udtales: Teeetubbiee) er the shit hos os for tiden og har egentlig været det længe. Blommen elsker dem til månen og tilbage igen og kunne – hvis hun fik lov – se det ene timelange klip på Youtube efter det andet. Moderen har også lært at holde af de små karakterer, men honestly, så er jeg ved at være en lille smule træt af dem. Bare lidt.

Jeg bliver faktisk helt glad i låget, når jeg pludselig finder et afsnit med momentvis indhold, som jeg ikke har set. Hvor vildt er det ikke, at jeg bliver begejstret over det? Det siger noget om, hvor meget de farverige, fiktive skabninger fylder her hjemme. For nylig overtog vi Tinky Winky, Laa Laa og Po i bamseform fra denne dames smukker piger på 3,5 år. De ville helst ikke af med bamserne i første omgang, da vi kom for at hente dem. Det gav mig dårlig samvittighed, men de ændrede så beslutning: ”Det er ok, hun får dem med hjem, mor. Fordi hun er lille” Århh, tak piger. Det er meget elskværdigt gjort af jer. Jeg kan forsikre jer om, at alle tre tubbier er højt elskede og konstant får mange kys og kram, og minimum én tubby er med os rundt overalt.

Bamse og Kylling (udtalt: Babbe o’ Kyjer) er efterhånden også ved at vinde indpas på den lille dames hot list. Bamse har ellers ikke sagt hende noget særligt tidligere. Det betyder, at vi lige nu ser Teletubbies i ca. ti sekunder, før en lille insisterende stemme kræver:  Babbe o’ Kyjer, Babbe o’ Kyjer, Babbe o’ Kyjer indtil jeg skifter Youtube-klip. Når Bamse og Kylling så ruller over skærmen, fortsætter vi den anden vej rundt. Juhuuu. Og gæt hvad. Den leg kan fortsætte i laaaang tid.

Bare en lille (og måske fuldkommen – for dig, men ikke for mig – ligegyldig) fortælling om en af børnefamilielivets små finurligheder.

Teletubbies

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’