Sygdom og børn – virkelig skidt kombi

 

ENDELIG! Vi er ved at være ovenpå igen. Sygdom skal man holde sig langt væk fra – især når man har børn. Det er aldrig sjovt at være syg, men det er altså helt forfærdeligt at være syg, når man hele tiden er nødt til at være mor samtidig og ikke bare kan få lov at sove og blive frisk. Jeg blev ramt af madforgiftning søndag aften lige midt i sidste afsnit af forbrydelsen (som jeg i øvrigt er ret irriteret på – lidt for tynd slutning!?). Det fortsatte hele natten og i går med. Kasper måtte aflyse sine møder og arbejde hjemmefra for at hjælpe med M. På billederne ovenover (undskylder den ringe kvalitet – billederne er taget med iPhone) kan I se, hvordan frøken M tilbragte en del af sin dag. Legende i nattøj ved siden af sin far (der slet ikke helt fik arbejdet det, han egentlig havde planlagt).

I dag er jeg ved at være klar igen. Kender I det, når ens krop er efterladt fuldkommen gennembanket, øm og afkræftet? Det er min. Føler mig som en gammel kone.  

Lille frøken M sover formiddagslur lige nu, og jeg burde gøre det samme. Men det er sjovere at arbejde lidt på bloggen. Og jeg gør det fra sengen under dynen. Så det er næsten som at sove, ikke?!

Kasper tager til London med jobbet i morgen tidlig og er væk til fredag aften. Gisp! Det er første gang jeg er alene med frøkenen så længe. Det er en kæmpe hjælp, at han til dagligt aflaster mig om morgenen, og igen når han kommer hjem fra job. Selvom man elsker sit barn grænseløst og ubetinget, så KAN det godt være lidt opslidende at være babymor 24/7, så jeg forventer at være lidt træt på fredag.

No Comments

Leave a Comment