20 weeks down 20 weeks to go

Det er søndag (flot observeret!), og jeg er temmelig flad. Ugen har været lidt for begivenhedsrig på alle mulige måder. Faktisk har den været så pakket af forskellige (frivillige som ufrivillige) happenings, at den endnu ikke helt har lagret sig i mit hukommelsescenter.

Jeg ville netop have skrevet sådan et status-over-ugen-der-gik indlæg, men jeg har endnu ikke fundet hoved og hale i noget som helst. Så. Det må blive en anden gang.

Klarest for mig står, at Kasper (ja, nu dropper vi det der ’barnefader’ – han hedder jo Kasper, og det ved de fleste vist allerede) var i Stockholm hele tirsdagen. Jeg er ikke så skide stor fan af det der med både at skulle aflevere og hente, nå at arbejde super effektivt på kontoret, stå for al det praktiske på hjemmefronten alene og – efter en maratonputning – åbne arbejdscomputeren for at råde bod på løse ender.

Ugen stod også på et voldirriterende indbrud i vores bil. Fredag morgen fandt vi bilen smadret på parkeringspladsen efter et indbrud natten til fredag. Den start på dagen forårsagede i øvrigt de vildeste plukkeveer resten af dagen, OG at vi kom for sent til gennemskanning på Hvidovre Hospital. Not so good. Men hey, skanningen gik så godt, og gubbien i maven er tilsyneladende i topform, og det er vigtigst.

Ugen har også budt på besøg fra farmor og farfar, der skulle passe Blommen på grund af to lukkedage i vuggeren. De agerede som vanligt ung pige og ung mand i huset (deres eget udsagn, ikke mit) og gjorde også rent all over og stod for maden i hytten til alle mand alle dage. Er vi forkælede? Ja, måske men f*ck, vi trængte til det.

Ugen blev i går sluttet af med barnedåb hos min veninde gennem femten år. Hendes lille, lækre søn fik sit navn og festede (og sov) derefter med 75 fremødte gæster, der blev forkælet med stor buffet, hele to hoppeborge til børnene(!), popcorn-maskine, kæmpe dåbskage og alt mulig andet godt. Jeg bøjer mig seriøst i støvet for forældrenes overskud. Det er sejt.

Og i dag. I dag, ikke? Der er jeg 20 plus 0 uger henne, hvilket i teorien betyder, at jeg er præcis halvvejs i graviditeten. Det er vildt. Tiden er fløjet, og jeg når sjældent at sætte mig ned og tænke en tanke over, hvordan det mon bliver at gå fra en familie på tre til fire. Det er nok en af de væsentligste forskellige fra første til anden graviditet, men jeg håber ærlig talt, at jeg de næste cirka 20 uger vil være bare lidt bedre til at stoppe op og nyde. Bare nyde, intet andet. Tjek i øvrigt de übercool Pregnancy Cards fra Strut. De har i lang tid været at finde som baby milestone cards, men nu er de altså også lavet til graviditeten. Jeg elsker kortet med teksten: Your mom and her favorite food – det kort kunne jeg sætte sammen med en del retter, kan jeg afsløre 🙂

Jeg fik vist alligevel gjort status over ugen om end i en lidt rodet form. Men anyway. Det er søndag, Blommen sover lur, jeg er træt, og nu vil jeg smække benene op i en halv time.

God søndag, folkens <3

IMG_0217

^^^Min preggo sweatdress er i øvrigt fra Mammashop, som har været så søde at sende mig lidt forskelligt gravidtøj. Denne sag (find den her) fra Mamalicous er helt perfekt til hyggesøndage. Se Mammashops udvalg af ventekjoler lige her. Langt de fleste af kjolerne er på udsalg netop nu og kan erhverves temmelig billigt.

IMG_0206 IMG_0210 IMG_0238

^^^Det er simpelthen så fin en idé med de kort. Find dem lige herIMG_0222 IMG_0211 IMG_0213

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

6 Comments

  • Marina / cand.mor 28. september 2014 at 15:33

    Shit, hvor er Blommen cool på det første billede af hende! Bevares, du ser skøn ud som altid, men Blommen, hun stjal sgu lige indlægget fra dig 😉

    Reply
    • Plummum 28. september 2014 at 16:12

      Ha ha, sød kommentar. True. Jeg er så vant, til at hun stjæler al opmærksomheden fra mig. Det kender du sikkert alt til selv 😉

      Reply
  • Pernille 28. september 2014 at 19:04

    Hej Signe. Vil I vide kønnet på barnet?

    Reply
    • Plummum 28. september 2014 at 19:16

      Vi har faktisk kendt kønnet længe:) Mere om det på bloggen en af dagene.

      Reply
  • Østfronten 29. september 2014 at 13:00

    Du er så fin, altså! Og hvor dejligt at scanningen gik godt – man får altid lidt kriller i maven ikke? (Eller var det bare mig?)

    Reply
    • Plummum 29. september 2014 at 20:52

      Jo, jeg har også altid kriller i maven. Altid! Og følelsen er lige fantastisk hver gang, når det hele ser fint ud<3

      Reply

Leave a Comment