Man ved, man er andengangsmor, når…

Man ved, man er andengangsmor, når man først opdager 19-  ugerstigerspringet, når det praktisk talt er ved at være slut igen. Og nå ja, så ved man nok også, at man har en forholdsvis og såkaldt nem baby, mon ikke? Ikke ét tigerspring gik min næse forbi med Blommen. Ikke et! Jeg vidste nærmest på klokkeslettet, hvornår uvejrsskyerne ville begynde at samle sig. 

Kasper og jeg har de sidste par aftener talt om, at det var utroligt så urolig lillesøster var disse dage. Slet ikke så letlæselig for os som normalt og slet ikke nem at få til at falde til ro om aftenen især. Og her gik det så op for os, at vores 7 kg tunge kærlighedsbylt, der i øvrigt konstant vender sig fra ryg til mave nu, er i fuld gang med det fjerde mentale udviklingsspring, hvor baby lærer, at verden er sat sammen af genstande, der vedvarer med at eksistere, selvom baby ikke kan se dem. 
Spændende! Og befriende at tigerspringet, som – set her retrospektivt – absolut kunne mærkes, ikke slog et par drevne babyforældre ud af kurs;) 

At være andengangsmor rocker min verden!

 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

6 Comments

  • PleasureBox 30. juni 2015 at 21:31

    Hvor skønt at det går “let” 🙂
    Mvh. PleasureBox

    Reply
    • Plummum 30. juni 2015 at 22:31

      Ved ikke ikke om let er den rigtige betegnelse, men fokus denne gang er 117 steder til forskel fra første gang, hvor hele min verden var lig min baby i mange mange måneder.

      Reply
  • Marina / cand.mor 30. juni 2015 at 22:10

    Håber jeg joiner dit lille kor om ikke alt for længe. Shit, jeg håber, at der bliver lidt mere fun and games over min anden barsel. Den første var skisme hårdt arbejde.

    Reply
    • Plummum 30. juni 2015 at 22:28

      Håber jeg virkelig også for dig og jer, Marina! Jeg har – indrømmet – fået et helt helt andet barn denne gang, der (indtil nu) ER en del mere mildt og mmmm… roligt, tror jeg er betegnelsen. MEN bare det at kunne trække på erfaringen som babymor er altså mere end guld værd – vi har jo prøvet lidt af hvert efterhånden:)

      Reply
      • Marina / cand.mor 30. juni 2015 at 22:31

        Kataloget over mulige løsningsforslag til babygråd bliver lidt nemmere at navigere i, når man har set det meste før 🙂 Føler mig også langt mere sikker denne gang. Og langt mere afslappet. Babyværelset er ikke tæt på at være klar. Sidst var det jo nærmest klar tre måneder før! 🙂

        Reply
        • Plummum 30. juni 2015 at 22:38

          Ha ha, jep, og vi HAR ikke et værelse til mindsten:) Det er så mest et pladsspørgsmål 😉

          Reply

Leave a Comment