#snapaddict

  Et screenshot fra en af dagens videoer. Hvorfor rammer mine pølsefingre i øvrigt altid t i stedet for r, når jeg skal skrive der på mobilen? 

Det tog lang tid, før det voksede på mig. Det sociale medie kaldet Snapchat, som vi vist efterhånden alle kender. Først interesserede det mig ikke synderligt. Mediet. Jeg fulgte med på sidelinjen i lang lang tid for rent professionelt at have en finger i jorden, som jeg bør, men var kun passiv. 

Nu kan man vist ikke påstå, at jeg kun er tilskuer længere. Jeg er hoppet ud som Snapper med alt, hvad det indebærer, og jeg må indrømme, at jeg er hooked. Man kan vist roligt slå fast, at jeg ifølge den amerikanske professor i kommunikation, Everett Rogers, ville placere mig fint i kassen sammen med the mainstream adopters hældende til den side, hvor folk er liiidt langsomme i optrækket til at hoppe på en en ny tendens – ingen first mover her denne gang 🙂

I starten synes jeg den manglende æstetik og de flygtige snaps var fuldstændigt intetsigende. Men det er nok netop dér, at mediets charme ligger. Jeg elsker smukke billeder, og lader mig inspirere i et væk af smukke, gennemførte profiler på Instagram mange gange dagligt. Det finder man ikke på Snappen, hvor billeder og videoer skal uploades nu og her, og hvor redigeringsmulighederne er nærmest ikke eksisterende. Det hele er altså meget mere instant og nu og her, end på de fleste andre onlinemedier. 

Så hvad er der med Snappen? 

For mig handler det om formatet. Jeg er vild med de små mini-reportager, som ens ‘historie-feed’ ender med at blive, hvis man uploader jævnligt. Jeg hygger mig gevaldigt med at opbygge små dagshistorier – enten omkring en given begivenhed som en gåtur ved Mosen i dag, et event inde i byen eller en rundtur i huset. At historierne forsvinder igen? Ja, det er så vilkårene. Og det skaber samtidig et medie med højaktuelt indhold, fordi de snaps ens ‘venner’ lægger op højst er 24 timer gamle. 

Hvad jeg savner ved Snappen. Mediet er faktisk ikke så socialt, som jeg kunne ønske. Responderer man på andres snaps er det i en privat tråd. Ikke som fx på IG, hvor alle kan se med og dermed blande sig i en debat. Derfor er mediet – især hvis man bruger ‘historie-funktionen’, som jeg gør meget – forholdsvis envejskommunikerende. But I love it. 

Er I selv på Snappen? I kan finde mig derinde på plummumdk, og giv gerne lyd, hvis I følger med. 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

2 Comments

  • Maria Bøg-Skov 18. januar 2016 at 18:17

    Jeg følger dig på snap, fordi at det er skide hyggeligt? Du opdaterer tit, også kan man følge dig i daglig dags trummerummet, hvilket er virkelig hyggeligt og giver din læser en ide om hvordan du er irl?

    Reply
  • Anne Sofie Pedersen 18. januar 2016 at 20:42

    Jeg følger med dagligt på din hyggelige snap-storie. Det er en ret god afveksling til bloggen og er hyggeligt at tjekke, når man pendler som jeg gør en del.
    Jeg følger flere blogs, og hader når jeg har læst alle nye indlæg, og derfor er det ekstra fedt at kunne følge med på snappen og insta, hvor du også er flittig 🙂
    Fortsæt endelig, det er super hyggeligt.

    Reply

Skriv et svar til Anne Sofie Pedersen Cancel Reply