Gå glad i boldebad

Frøken M i boldebad 5

Frøken M, der blev 10 måneder i går, kræver efterhånden seriøs aktivering i hendes vågne timer, hvis vi har en hjemmedag (som vi har haft en del på det sidste på grund af sygdom hos først den ene og så den anden). Det er ikke længere nok – ikke så lang tid ad gangen i hvert fald – at placere lille M på gulvet med sit mere og mere avancerede legetøj.

Næh, der stilles høje krav til moderen, der skal tænke ret meget ud af boksen for at underholde den lille dame og for at undgå, at alle vores kære bøger bliver flænset eller undgå at lamelgardinerne bliver ødelagt af små buttede pilfingre.

Jeg har under hele min barsel haft stor glæde af diverse aktivitets- og legebøger. Især Leg med din baby af Mette V. Wegloop og Lone Splid, som indeholder en masse gode aktiverings- og udviklende lege for baby opdelt efter alder.

I forgårs puttede jeg således Frøken M i boldebad, som er en af bogens foreslåede aktiviteter. En leg vi ikke har brugt i flere måneder, fordi det faktisk er en aktivitet, der egner sig bedst til mindre babyer (3-6 mdr.), der lige eller næsten har lært at sidde selv. Men Frøken M synes det var en fest, at tømme alle kuglerne ud i hele stuen på en vild og voldsom måde. Det brugte vi så lidt tid på at beskæftige os med 😉

Legeboldene kan købes i de fleste legebutikker for ca. 100 kr. og de kan som nævnt bruges til meget yngre babyer end Frøken M. Boldene virker også som let massage på baby, når du trykker på dem, så de trykker på babys krop, der ligger trygt i sit babybadekar med bolde rundt om hele kroppen. Det stimulerer både følesansen og virker beroligende på barnet – og det kan man jo ret ofte have brug for med en lille baby, ikke?

Har du forslag til sjove lege? Så del meget gerne ud af dine erfaringer.

Frøken M i boldebad 4Frøken M i boldebad 3 Frøken M i boldebad 2 Frøken M i boldebad 1Leg med din baby

Published by

2 thoughts on “Gå glad i boldebad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.