Selvom det – indrømmet – er en smule grænseoverskridende at vise den brune, slidte stue frem, skal I have et glimt i dag. Det er tid til en boligstatus på bloggen. Et tema, der længe har været totalt uberørt – både i den fysiske verden og herinde.
Efter et halvt års tid med pause på renoveringsfronten, er jeg ved at være mentalt klar til at tage fat igen. I de små projekter vel og mærke. Jeg orker ingenlunde en ægte vol. 2 af det ræs, vi har været igennem.
Det forårets skyld
Jeg tror, det er forårets og lysets komme, der får mig til at længes så meget efter ordnede og lyse gulve, at jeg næsten er klar til at smide alt, hvad jeg har i hænderne for at få fikset vores stuegulv. Gulvet er tæt på 100 år gammelt, og jeg er stadig vild med de gamle planker. De skal blot have en ordentlig omgang nu. Jeg glæder mig til lugten af frisk, nyafhøvlet savsmuld.
Nogle planker er sunket flere centimeter ned og samlet set er gulvet vind og skævt. Nå brædderne igen er i niveau kan afhøvlingen og efterbehandling begynde. Hvis alt går som planlagt, starter vi op i denne weekend og arbejder os stille og roligt igennem, til vi er i mål. Først den ene halvdel af stuen – noget tid efter den anden.
Pæne vægge og paneler
Derefter har jeg en plan om at male alle vægge og paneler (ja, der er vi ikke nået til endnu), hænge billeder op (jeg har en masse, der har ventet på en proper plads i snart 2,5 år) og generelt give stuen en ordentlig tur med styling-brillerne på. Jeg har endnu ikke gjort det mindste for at indrette stuen, som jeg ønsker. Jeg har konstant været overbevist om, at renoverings-showet ville starte nu, og at alt indretning derfor ville være omsonst – og sådan gik det til, at vi har boet i en slidt, brun stue i over to år.
Det betyder, at jeg på det nærmeste har lyst til at skifte alt interiør ud. Sofa, sofapuder, sofabord, spisestole, få lavet radiatorskjulere, hænge flotte tunge gardiner op, etc. Det er naturligvis ikke realistisk at gøre på én og samme gang det hele, men jeg har absolut store drømme i den retning lige nu. Det er foråret, der gør det…
