Trods sne, kulde og blæst er jeg totalt i forårshumør disse dage. Jeg tror, det er lyset, der gør det. Det er ikke længere mørkt om morgenen, når min alarm bipper, og det gør godt helt ind i det inderste af sjælen. Og med foråret og lyset kommer længslen efter fornyelse, og kreativiteten blomstrer på ny. Jeg har hundrede projekter, jeg gerne vil udføre prompte, men min mand er allerede forpustet over, at jeg ikke holder mig til ét projekt ad gangen. Han synes, jeg er en smule tosset.
Lørdag morgen vågnede jeg og var helt overbevist om, at dagen i dag, var dagen, hvor jeg skulle male en væg i stuen. Og sådan blev det. Jeg spiste morgenmad med banditterne, og ret efter susede jeg i Røverkøb for en spand maling. Jeg fik tonet den fineste grå farve i butikken, som vi straks beklædte hele den ene endevæg med. Det er vildt, så meget forandring 300 kr. kan være med til at skabe.
Jeg er ikke malerprøvetypen. Kan simpelthen ikke vente med at udføre mit projekt, til jeg har prøvet og vurderet tre forskellige klatter på væggen. Næh, det er jo bare en væg, og fungerer farven ikke, så må man i gang på ny. No big deal.
Men farven er heldigvis lige som jeg ønskede. Ikke for kold og ikke for varm. Ikke for mørk og ikke for lys, og den skaber en fantastisk ro i stuen Det gør en mærkbar forskel, at man ikke har en skinger hvid væg i nakken, når man sidder i sofaen. I får et lille smugkig på væggen her i indlægget. Beklager, at jeg ikke viser hele resultatet frem endnu, men jeg skal have hængt mine billeder op på ny, og p.t. venter jeg på to nye rammer til formålet.
Jeg ville oprindeligt være gået mere crazy med farven på væggen, men den skal passe til vores nuværende (og i øvrigt helt forfærdelige sofa), og derfor endte jeg med en grå for at skabe en tone-i-tone look. Jeg købte en vægmaling med relativ lav glans for ikke at få en helt shiny væg i stuen.
Lad det 100 år gamle gulv shine igen
Weekenden skulle også bruges til at kickstarte de indledende øvelser til projekt stuegulv. Det 100 år gamle plankegulv er nu så meget i niveau igen, at vi er klar til at afhøvle hele baduljen over påsken. Åh, hvor jeg glæder mig. Det kommer til at løfte stuen helt usigeligt, når vi går fra mørkebrune og ultraslidte gulve til lyse og fine.
Det var en større omgang at løfte de enkelte planker, der gennem årene er sunket mange millimeter ned, men alle familiens medlemmer havde en rolle, og det blev et helt hyggeligt lille weekend-projekt.
Det føles godt at være i gang på huset igen. Bare i små doser. Og jeg ser frem til et forår og en sommer, hvor jeg for første gang – efter at være blevet husejer – har lyst til også at opholde mig i min stue.
