Børnepasser i hus

Frøken M happy baby

Nu har jeg ævlet og bævlet om vores pasningssituation til Frøken M og i det hele taget om mine tanker omkring det, så nu synes jeg også, jeg skylder en opfølgning. Vi har nemlig fundet en løsning på vores problem med en manglende vuggestueplads – og indtil videre har det givet mig ro i sjælen. Vi har langt om længe (og 117 interviews senere) fundet en sød og erfaren privat børnepasser, der skal tage sig af Frøken M og en anden lille pige hver dag, mens Kasper og jeg passer jobs. Jeg har allerede mødt vores babysitter flere gange nu for at aftale detaljer, og kontrakten er i hus, så nu burde vi være all set.

Du husker måske dette indlæg, hvor jeg ret kraftigt lod min angst og skepsis for ’projekt pasning’ skinne igennem. Jeg fik de skønneste kommentarer til indlægget både på bloggen og privat i e-mails, som lige fortjener et par ord, før jeg iler videre med det tiltænkte indhold i dette blogindlæg. Generelt er jeg – og har været – positivt overrasket over de meget reflekterende kommentarer, jeg har fået til indlæg, som det omtalte. Da jeg startede med at blogge, havde jeg egentlig ikke forventet, at kommentarer fra mine læsere faktisk ville være med til at nuancere mit blik på forskellige aspekter af livet og min egen tankevirksomhed. Hvorfor jeg ikke havde forventet det? Det ved jeg ikke. Men det er fantastisk, at det sted, der er tiltænkt som mit frirum for de tanker, jeg har lyst til at sætte ord på giver så meget igen på den ene eller anden måde. So keep it coming – bliver så glad!

Og nu tilbage til projekt privat pasning. Vores babysitter bor i samme bygning som os. Det samme gør familien med den anden lille pige. Det gør både aflevering og afhentning meget let. Hver anden uge vil pasningen endda foregå hos os. Og vigtigst af alt. Der lader til at være virkelig god kemi mellem Frøken M og børnepasseren. Den lille bestemte dame skulle lige over sine fem minutters generthed, hvorefter hun havde sin egen lille fest i en fremmed piges børneværelse MED passeren.

Jeg er derfor MEGET mere fortrøstningsfuld i skrivende stund, end da dette indlæg blev forfattet, og jeg er vist ved at forlige mig med tanken om, at det også er sundt med et nyt kapitel for både Frøken M og mig. Fortsættelse følger, når jeg har mere at berette på denne front 🙂

God aften, ladies <3


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

8 Comments

  • Michala 14. marts 2013 at 19:26

    Fantastisk Signe! <3 Et tillykke er vel næsten på sin plads…. Det bliver godt med M og dejligt at du også har en god mavefornemmelse omkring det 🙂

    Reply
    • Plum Mum 14. marts 2013 at 21:09

      TAK, sødeste Michala <3

      Reply
  • Signe/ Copenhagen+Kiddo 14. marts 2013 at 19:51

    Hvor lyder det egentlig som en rigtig god situation, der er kommet ud af det. Det bliver da skønt at det hele er så tæt på. Og ekstra bonus er, at lille M sikkert ikke kommer til at blive ramt af ligeså mange infektioner, som hvis hun var startet direkte i stor institution. Så kan hun lige nå at få bygget immunforsvaret op inden the real deal træder i kraft (hvis man nu skal finde de positive ting i det 🙂

    Reply
    • Plum Mum 14. marts 2013 at 21:11

      Jeg tror også, at det bliver rigtig godt (håber). Og det kunne være rigtig skønt, hvis lille M ikke bliver ramt af vuggestuepesten 🙂

      Reply
  • Kristiane Kankelborg 14. marts 2013 at 19:51

    Tillykke med det. Det lyder godt. Vi er glade på jeres vegne. Det skal nok blive godt for jer begge to. Knus

    Reply
    • Plum Mum 14. marts 2013 at 21:11

      Tak, vi er også meget glade 🙂 STORT knus fra os

      Reply
  • Sidsel 14. marts 2013 at 23:12

    Dejligt at høre I har fundet en løsning. Og måske den manglende vuggestueplads faktisk viser sig at være en “blessing in disguise”; jeg tænker i hverfald at pasning i et privat hjem af en fast voksen er en mere blid overgang (ikke mindst for dig :)) end en institution med skiftende pædagoger og en stor børnegruppe.
    Kh. Sidsel

    Reply
  • Østfronten 17. marts 2013 at 9:30

    Åh, hvor dejligt, at det lykkedes! Det skal nok blive godt, det er jeg helt sikker på. Det allervigtigste er jo kemien mellem barn og passer (og forældre og passer). Hvornår er det, du starter arbejde igen? Jeg har nemlig ferie i det meste af april (for at nå at bruge mine feriepenge…)

    Reply

Leave a Comment