Plum, Pear og lidt om træthed

Altanhygge collage

Billederne herover er fra forleden dag på altanen, hvor den lille pærespisende blomme fik lov at tumle rundt i termodragt. Det var så skønt vejr, og på vores altaner bliver der enormt varmt, når solen står på. Hun elsker at være ude, men foråret forsvandt igen (øv!), og nu er det bare koldt og trist… og fugtigt.

Første uge i projekt pasning er nu (vel)overstået, og min lille blomme bliver mere og mere tryg ved vores børnepasser, som i går fik lov at give formiddags mad og dernæst putte hende uden min tilstedeværelse. Det gik så fint, og jeg kunne ånde lettet op. Til gengæld har jeg nu en datter, der er mere morsyg end  nogensinde før, når hun først er hentet fra pasning. Hun hænger bogstavelig talt skrigende i mine skørter 24/7, hvis hun ikke knuger sig fast i min favn som en lille abeunge. Endvidere tager det omkring 2,5 timer at putte den bestemte dame HVER aften i øjeblikket, som derefter vågner grædende mange gange i løbet ad natten. Puhh.

Det sandsynligvis en reaktion på den nye situation, hvor hun pludselig oplever at blive efterladt alene med en fremmed dame. Og det er jo helt forståeligt, at der kommer en mere eller mindre voldsom reaktion på den ændring, som for et lille bitte barn føles kæmpestor. Og det er vist ikke kun den lille blomme, der skal vænne sig til det nye og ukendte. Jeg selv har været træt med træt med ekstra træt på hele ugen, og i går faldt vi alle i søvn allerede klokken cirka otte og vågnede midt om natten med alt tøjet på ovenpå dynen ved siden af en snorkende, lille blomme, der på det nærmeste var kravlet helt ind i mit hoved. Nå men, det er vel – som så meget andet – bare en fase, som vi lige skal igennem, right?

God weekend <3


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

3 Comments

  • Camilla 13. april 2013 at 10:19

    Det er nuligvis kun en fase, men det gør det jo ikke mindre hårdt for nogle af jer! M fordi det er en TOTAL omvæltning på den hverdag hun har været vant til. Dig fordi du et eller andet sted stadig “smerter” over at du skal være væk fra hende det meste af hendes vågne timer! Uanset hvor meget man så end holder af sit job, er der INTET der kan opveje det at skulle efterlade sit barn i en fremmeds varetægt. Kasper fordi han bare må se til, og “sluge” at han ikke er god nok lige nu og har derfor ikke mulighed for at aflaste dig lidt!
    Uhh hvor jeg kender det! Og følelserne og faserne bliver heller ikke anderledes med nr. 2 og 3. Og selvom man er 20 mdr. Og stadig er hjemme hos mor, er man stadig ligeså morsyg, har en lang putning og vil egentlig helst sove med hovedet mast op i mors hovede!
    Man kan have så mange principper og forestillinger om hvordan man skal og bør agere i visse sammenhænge…. Det er ikke altid muligt at leve op til, og så må man i situationen gøre det der virker rigtigst! Og andre situationer havde man slet ikke forestillet sig. Dom denne f.eks.
    Fat mod, det kan kun blive bedre:-)
    Camilla

    Reply
    • Plum Mum 13. april 2013 at 10:34

      ih, en skøn besked, Camilla <3 Det er dejligt at læse om andres erfaringer, for det er bare lidt hårdt, ukendt og uvant. Og så er det jo i virkeligheden totalt unaturligt at 'efterlade' sit barn sådan, hvis man tænker rent biologisk. Men jeg er næsen even vande og tror på, at det bliver bedre og bedre, selvom det på mange punkter er en lidt smertefuld proces.

      Reply
  • Østfronten 13. april 2013 at 13:15

    Fase, fase, fase. Det sagde alle de kloge i al fald, da jeg skrev om samme ‘sjov’ omkring putning for lidt tid siden. Og tilpasning til ny livsstil. Det tager tid. Al mulig god karma til jer!

    Reply

Leave a Comment