Lidt om at dele en bid af sig selv

blommen

Den lille blomme ser på sæbebobler. Og niks, billedet har intet med indlæggets øvrige indhold at gøre:)

Inspireret af søde Marina hvis mor-blog, du finder her, var jeg i går forbi Bloglovins liste over up and coming blogs i kategorien Family, hvor jeg fandt Plum Mum som nummer 1. Øh, what og vildt tænkte jeg! Der havde jeg bestemt ikke forventet at finde mig selv (eller min blog vel nærmere). Hvad enten Bloglovin’ måler på mest eksplosive vækst over en given tidsperiode eller ofte(st) åbnede indlæg eller noget helt tredje(!?), så er jeg virkelig glad og beæret over, at I læser med. Da jeg startede plummum.dk op for blot fem måneder siden, var det ikke uden skepsis og mange bange overvejelser, som du kan læse lidt mere om her i et af bloggens allerførste indlæg.

På de fem måneder bloggen har eksisteret, har den ændret og udviklet sig en del, og jeg kan se på min Google Analytics, at I bliver flere og flere derude, der fra tid til anden tager et kig forbi. Lad mig slå det fast igen. Det er jeg virkelig glad for. Virkelig – helt ind til knoglerne. Men jeg er også en smule skræmt. For hvem er I egentlig, jer der sidder der på den anden side af skærmen og læser med i en lille del af min virkelighed? Hver gang jeg trykker publish på et nyt bloginlæg er det ikke uden tøven og større eller mindre nervøsitet afhængig af indlæggets karakter. Her tænker jeg naturligvis på de mere personlige af slagsen. For hvor meget skal jeg give og dele af mig selv, hvor stor en bid skal ligge i cyberspace, og hvor meget skal forblive hos mig selv? Den sondring er jeg altid meget opmærksom på og behandler altid med stor respekt.

Vigtigst for mig er at holde en fin balance mellem at give et retvisende billede af min verden, samtidig med at der er nogle emner, der kun er for mig og min familie. Derfor er plummum i højere eller mindre grad mit udstillingsvindue, som viser præcis de facetter af mit liv, som jeg har lyst til at vise frem. Hverken mere eller mindre. Det betyder, at det I læser og ser på bloggen blot er en lille del af min virkelighed, men absolut ikke hele min virkelighed.

Either way –  jeg vil tage netop det emne op i et andet blogindlæg, der kræver mange flere tanker og overvejelser, før jeg udgiver det.

Men nok om mig og bloggen. Nu vil jeg faktisk meget hellere have, at det skal handle om jer derude. Så please smid en kommentar til indlægget her, så det ikke står helt tomt og flagrer alene – det ville være så fladt 🙂

Hvem er du? Hvor gammel er du? Hvor bor du? Hvad laver du? Etc. etc. etc. Fortæææææl. Jeg er nysgerrig, og jeg håber inderligt, du vil dele lidt af dig med mig, nu hvor jeg deler lidt af mig med dig 😉

Følg på Plum Mum på Facebook her


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

24 Comments

  • Stinne 20. april 2013 at 21:28

    Jamen nu hvor du har givet bolden op, vil jeg da gerne “lege” med 🙂 Altid spændende at få lidt mere at vide om dem der sidder på den anden side.
    Jeg er 35 år, mor til Fie på 18 måneder og Frederik på 3 år, gift på 6. år med manden i mit liv. Bor i Jylland ikke langt fra Legoland.
    Uddannet socialpædagog og arbejder til dagligt på et bosted for autister.
    Jeg er en nørd når det kommer til børnebeklædning og er bekendende netshopaholic 😉 Elsker at strikke, både til mine egne men også til andres børn.
    Er 1/3 af de jyske bloggere der for nyligt afholdt bloggerevent. ….og kender derfor også Marina 😉

    Det var lige en lille smøre om mig 😉 Du er mere end velkommen til at kigge forbi min blog 🙂

    Kh. Stinne

    Reply
    • Plum Mum 27. april 2013 at 20:50

      Tak for din skønne kommentar. Elsker at læse om mine læsere 🙂 Jeg kigger klart forbi din blog.

      Reply
  • Mette 20. april 2013 at 21:41

    Jeg er Mette, bor i København – Mor til M på 6 måneder som netop er begyndt at kravle huset tyndt … noget jeg først troede de gjorde meget senere, men jeg kan love for at jeg pludselig har fået travlt :). Jeg er kærester med mit livs store kærlighed på 3. år. Derudover rå-nyder jeg min barsel med min guldklump af en datter og ville ønske at den aldrig sluttede 😉 Tak for en fin blog, et lille kig ind i en anden verden der på nogen vis minder lidt om min egen 🙂

    Reply
    • Plum Mum 27. april 2013 at 20:51

      Ihh, barsel er også SKØNT (og lidt hårdt!). Sejt, at din M kravler kun seks måneder gammel 🙂

      Reply
  • Jeanette 20. april 2013 at 22:16

    Først 1000 tak for en skøn blog – er pjattet med dine shoppe-tips, Frk. M’s garderobe og Mummy Style 😉

    Jeg har fulgt din blog i et par måneder – faldt tilfældigt over den i min søgen efter Noa Noa Miniature 😉 Jeg er 30 år, bosat i Grenaa sammen med manden i mit liv gennem de sidste 13 år, hvoraf vi har været gift de sidste 6 år. Sammen har vi skønne Rasmus på 3, som inden for den kommende måned skal være storebror til en fin lille prinsesse…

    Til dagligt arbejder jeg i et pengeinstitut i Aarhus, men er nu påbegyndt min barsel <3 Fritiden bruges først og fremmest på min dejlige familie og så elsker jeg at shoppe lækkert tøj til Rasmus og jeg 😉

    Kh. Jeanette;)

    Reply
    • Plum Mum 27. april 2013 at 20:52

      Tak for dine søde ord, Jeanette 🙂 Dejligt med barsel, og hvor er det spændende med en lille en i maven.

      Reply
  • Signe/ Copenhagen+Kiddo 20. april 2013 at 22:19

    Jeg tror vi er mange, der er glade for at du deler en bid af dit liv med os. Du skriver så fint og personligt, og det er dejligt at følge med 🙂

    Jeg er selv 29 og mor til to. Bor i lejlighed på Islands Brygge og arbejder til daglig med gravide.

    Reply
    • Plum Mum 27. april 2013 at 20:53

      Tak, søde Signe. Jeg er glad for du læser med. Jeg følger også med hos dig 🙂 Er du jordemoder? Blot nysgerrig? 😉

      Reply
  • Camilla 20. april 2013 at 22:51

    Så griber jeg og dribler lidt inden jeg kaster den videre
    Jeg er 34, bosiddende i vestjylland, men opvokset ved Aarhus, bor sammen med med ham den høje lækre mand. Sammen har vi Nanna på 4, Freja på 20 mdr. og Johan på 6 mdr.
    Jeg er uddannet fysioterapeut, men pt. Hjemmemor og planlægger at være det 1 1/2 år endnu!
    Jeg er bidt af en gal symaskine, hvilket primært bliver afspejlet på min blog! Jeg strikker også lidt og laver andre kreative sager.
    Jeg stiftede først bekendtskab med din blog for nogle mdr. Siden via et “like” på facebook (Kasper og jeg har en fælles fortid- vinteren ’99) jeg blev nysgerrig og derefter grebet. Jeg synes du skriver så dejligt og velovervejet om ting og situationer de fleste småbørnsforældre vist kan nikke genkendene til.
    SEJT du er nået så langt på så kort tid…
    Du er velkommen til at kigge forbi hos mig

    Kh Camilla

    Reply
    • Plum Mum 27. april 2013 at 20:53

      Gud, hvor er det sjovt, Camilla. Kender du Kasper for skihøjskole?

      Reply
  • MiniMalsen / Marlene 21. april 2013 at 9:24

    Synes det er super dejligt at du får succes, Signe! 🙂 Altid et skulderklap at være på listerne på Blogovin’.
    Jeg er mor til Cookie, sidst i trediverne og har to blogs. Når ikke jeg blogger og er på barsel, så er jeg lærer, hvilket jeg har været i hvad der føles som en menneskealder. Indimellem overvejer jeg at skifte cirkus, men er stadig ikke helt sikker 🙂

    Reply
    • Plum Mum 27. april 2013 at 20:54

      Tak for din kommentar, søde Marlene:) Det er sjovt at læse lidt mere om dig, nu hvor jeg følger dine blogs tæt hver dag 😉

      Reply
  • Marina / cand.mor 21. april 2013 at 9:43

    Sødeste du, tak for link <3 Blev også selv mildest talt overrasket over at finde mig selv som nr. 2 på listen.

    Jeg kan virkelig se mig selv i de overvejelser og tanker, du har fældet ned i dette blogindlæg. Det ér en lille bid af en større virkelighed, vi viser her på bloggen, det håber jeg, at de fleste, der læser mange blogs, er klar over.

    Og ja, så er det godt nok utroligt, hvad der kan ske med ens blog på bare nogle få måneder – jeg begyndte selv at blogge i november. Jeg havde ikke drømt om, at så mange virksomheder ville være med til Stinne, Lou og mit arrangement med Norlie og byKier i april.

    Og så må jeg også hellere lige sige noget mere om mig selv 🙂
    Der er mange, der føler, at de er yngre, end reelt set er. Jeg kan nogle gange godt føle, at jeg er lidt for ung til alt det, der er i mit liv lige nu. Jeg fylder 25 til juli, er mor til D fra juli 2012, blev i februar gift med min egen sømand og overtager (forhåbentlig!!) hus på torsdag. Så jeg har pluspoint på voksenkontoen! 🙂 Og så er jeg ansat på Aarhus Universitet som PhD-studerende, hvor jeg skriver inden for selskabsret og corporate governance.

    Reply
    • Plum Mum 27. april 2013 at 20:58

      Dejlig, kommentar Marina. Jeg er fra tid til anden i tvivl om, læserne egentlig er klar over, at det ‘man’ ser på bloggen ikke er et komplet billede af den, der skriver ordene. Og det gør mig nogle gange skrækslagen. Meget ironisk, da jeg elsker at blogge og slet ikke kan lade være, efter jeg er startet.

      En helt anden ting. Jeg skriver lige til dig et andet sted, men må lige høre dig lidt mere om din phD. Fortæller hvorfor i en privat mail 🙂 Og p.s. Hvor SKØNT, at du kun er 25. Du har al tiden foran dig, og kan både nå at have to børn og være færdig med phD, inden du er 30 😉

      Reply
  • Anita 21. april 2013 at 9:58

    Tillykke med førstepladsen!

    Jeg er 36, mor til tvillinger på 10 måneder, teolog og underviser til hverdag i en kirke. Jeg er gift på 5. år med manden, som jeg har været sammen med i 12 år og vi bor på Islands Brygge og nyder det, selvom vi overvejer at flytte i noget større…

    Reply
    • Plum Mum 27. april 2013 at 20:59

      Tak for din kommentar, Anita. Sætter virkelig stor pris på, at I vil dele lidt med mig her.

      Reply
  • Christina 21. april 2013 at 16:42

    Sikke et fint indlæg 🙂
    Jeg er 23, fra provinsen på midtsjælland, lige-om-lidt sygeplejerske, bor i lejlighed med kæreste og hund. Bruger fritiden med alle familiens og vennernes små børn, mine veninder og en masse tid i køkkenet og på bloggen 🙂
    Fangede dig via IG, hvor jeg nød billeder af familieliv og den kønneste lille blogger-blomme 🙂

    Reply
    • Plum Mum 27. april 2013 at 21:00

      Ha ha, Christina – tak for din søde kommentar. Blogger-blomme – søøødt 🙂

      Reply
  • Stine 21. april 2013 at 20:05

    Jeg hedder Stine og er 24 år. Jeg bor lidt uden for Århus sammen med min kæreste og vores skønne lille søn G, som er to år. Til dagligt læser jeg til lærer.
    Jeg er utroligt vild med både børnemode og voksenmode, og blogger selv om det sidste 🙂

    /Stine

    Reply
    • Plum Mum 27. april 2013 at 21:01

      Tak for din kommentar, Stine. Ihhh, ja mode er bare SKØNT både til mor og barn 🙂

      Reply
  • Susanne 22. april 2013 at 12:35

    🙂 tak for din dejlige og jordnære blog! Jeg hedder Susanne, er 28 og mor til min vidunderlige pige N.H. på 7 måneder. Jeg er vild med at være på barsel med alt hva det indebære. Jeg er gift med manden i mit liv, vi har været sammen i 5 år og er netop flyttet fra Kbh og ud i forstæderne, i lille hus og have. Jeg er BA i tandpleje, og afsluttede uddannelsen 2 mdr inden min termin 🙂 det er mig i meget korte træk.

    Reply
    • Plum Mum 27. april 2013 at 21:01

      Det lyder da bare skønt med hus og have. Det drømmer vi også om ret tit faktisk, selvom vi også nyder livet i lejlighed. Men ih altså – en have 🙂

      Reply
  • At blogge sig.. | spelttendenser 25. april 2013 at 16:47

    […] har tænkt over det med historier før og det dukkede op igen, da jeg læste Signes indlæg om hvad man fortæller på bloggen og indirekte hvordan andre opfatter personen […]

    Reply

Leave a Comment