Nomi – en ny klassiker?

IMG_4960

(sponsoreret indlæg)

Jeg blev for lidt tid siden spurgt om jeg ville teste og anmelde en ny børnestol på markedet, nemlig Nomi, der forhandles gennem evomove.com. Det tog mig ikke lang tid at sige ja. Jeg lagde mærke til stolen i diverse medier ved lanceringen, og synes den var ret så elegant og pæn. Nu står stolen i vores køkken, og er blevet testet godt og grundigt (og svinet til med mad. Suk.) af blommen den sidste lille uges tid – og helt seriøst. Jeg er VILD med den, og det er der flere grunde til.

Lad mig starte med at knytte et par ord til designet. Bag stolen står den anerkendte norske designer Peter Opsvik, der også står bag vores alle sammens Trip Trap stol. Selvom designeren bag de to stole er den samme mand, er der en verden til forskel på de to stoles look and feel.

Nomi er slank og elegant og meget let, hvorimod Trip Trap’en er kompakt, tung og lidt mere klodset at se på. Forstå mig ret – jeg elsker også vores Trip Trap, men Nomi er altså en tand mere elegant og lækker at se på efter min mening – og så er det rart med lidt forandring. Nomi, der ‘vokser’ med dit barn, består udelukkende af en smukt formet stamme, som sæde og ben monteres direkte på. Stolen passer perfekt ind i vores nuværende og lette stil i hjemmet og komplimenterer vores hvide Eames-stole så fint. Man kan selv sammensætte sin helt unikke Nomi-stol ud fra et hav af farver på både sæde, stolens stamme og puder. Jeg valgte hvidt sæde og stamme i valnød – et ret klassisk valg, men der er mange fede kombinationsmuligheder, hvis man er lidt mere modig end mig.

Stolen funktionalitet sidder vitterlig lige i skabet. Nomi vejer ikke mere end 5 kg. og har små hjul under, hvilket gør den utrolig nem at flytte rundt på – selv når blommen sidder i den – men uden at stolen glider rundt af sig selv. Vi har ofte behov for at flytte rundt på stolen, fx når miniblommen skal flyttes rundt om bordet, så hun bedre kan følge med i køkkenet, når hun sidder og snacker den, mens Kasper og jeg laver mad (en situation, der ofte finder sted hos os). Både sæde og benstøtte kan let rykkes op og ned uden brug af værktøj, så det er let at justere stolen, når ens barn vokser, eller hvis den for en stund skal passe til et andet barn. Udover at være ganske let er Nomi designet til bevægelse og er lavet til at vores små poder kan vende og dreje sig i et væk og indtage mange siddepositioner samtidig med, at den ergonomiske støtte er i orden. Stolen giver efter ved ryk og bevægelse, og den dynamik passer godt til et aktivt barn på snart 14 måneder, kan jeg fortælle 😉

Stolen har også et hav af andre funktioner, som kommer i spil, alt efter hvor gammelt ens barn er. I indlægget her fokuserer jeg kun på de funktioner, der er relevante for os nu, men du kan læse meget mere her om design og funktion. Og ja, jeg skamroser stolen. Men den fortjener at blive skamrost. Virkelig! (selvom det altid højner troværdigheden med en for-og-imod-tilgang). Men indtil videre har jeg ikke negativ kritik – det kan være, der dukker noget op, når vi har brugt stolen over en længere periode.

Efter ca. fem dages test er jeg overbevist om, at Nomi’en kan bliver en lige så stor klassiker som Opsviks første mesterværk af en børnestol. Men hvad siger du? Kan du lide den? Og kunne du tænke dig at vinde en Nomi? I næste uge sætter jeg nemlig sådan en lækker sag på højkant til en vanvittig heldig læser, så kig lige forbi.

Stolen har en vejledende udsalgspris, som starter på 1499,- Frontbøjle og pude købes seperat, og stammens pris afhænger af, om du vælger standard eller massivt træ. Stolen kan købes lige her.

Evomove børnestol

Nomi passer perfekt til Eames-stolene i vores køkken – se selv:

Evomove børnestol1

Bevægelsesfriheden er stor.

Evomove børnestol2

Se også denne video, der viser stolens mange funktioner, og hvordan den indgår i helt almindelige hverdagssituationer.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

One thought on “Nomi – en ny klassiker?

  1. Den er SÅ flot :)! Venter mig til september og denne stol skal helt sikker på ønskelisten :)! Har vennepar der også roser den til skyerne! Den er også noget mere elegant en den klassiske trip trap 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.