Leg med Skildpadden – en julegaveidé

For snart et par måneder siden modtog Blommen Skildpadden fra bObles, som første gang den kom på markedet, kun var lavet i limited edition. Men Skildpadden var så populær, at den nu er kommet tilbage for at blive, og den laves i alle de velkendte bObles farver. Vi har valgt en rosa, som passede bedst ind i vores efterhånden ret store bObles-sortiment her på matriklen.

Skildpadden er både et godt supplement til vores andre tumlemøbler fra bObles til en omgang jorden er giftig, men kan også sagtens anvendes alene som stol, skammel eller et lille balance-board.

Blommen har en periode, hvor hun vil stå og sidde på alt, uanset om de (af hende) udvalgte remedier er beregnet til det eller ej. Og derfor er det for tiden meget populært at anvende Skildpadden som stol eller ståbræt. Hun sidder eksempelvis ofte på padden med den buede sidde nedad, som på billederne, mens hun råber ”gyyyng’ gaaaang’” alt imens hun ser tv eller spiller på iPad. Det har hun en fest med, og samtidig er skærper det hendes balance.

Som bonus-info kan jeg fortælle, at padden også kan bruges af voksne fx til styrkelse af ankler ved at stille sig på den og vippe frem og tilbage. En god øvelse, hvis man let vrider om. Aha! 🙂

Jeg tænker, at Skildpadden er en perfekt julegave-idé, hvis du ikke allerede har købt!? Ja, jeg har ikke købt en eneste. Faktisk har jeg hverken købt julegaver, pakkekalendergaver eller adventsgaver endnu. Har jeg travlt? Ja, måske en smule. Sådan er det hvert år med mig.

Find Skildpadden her.

bObles Skildpadden

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

3 Comments

  • Stine 24. november 2013 at 14:38

    Hun er så sød din lille Blomme, følger troligt dine indlæg. Elsker din/jeres smag i tøj 😉

    Hvor mon Blommens kjole er fra, den kunne jeg godt tænke mig til min mindste pige..

    Stine.

    Reply
    • Plummum 24. november 2013 at 16:29

      TAK 🙂 sikke en skøn kommentar. Det er en t-shirt. Min datter er bare lidt lav, som resten af familien 🙂 Den er fra H&M og købt online til noget, der ligner 80 kr. Win.

      Reply
      • Stine 25. november 2013 at 12:55

        Haha. Men jeg har også lave piger, vi er heller ikke de højeste mennesker. Så den ville nok sidde på samme måde herhjemme. Tak, må se om den kan findes. H&M har bestemt noget lækkert indimellem. Jeg er selv stor fan af deres ensfarvet sweatre. Dem bruger jeg meget til min yngste. 🙂

        Reply

Leave a Comment