Jeg har testet Olympus Pen Lite E-PL5

Olympus Pen Lite

Jeg har efterhånden nævnt det mange gange. Jeg har fået nyt kamera. Olympus Pen Lite E-PL5 it is. Nu har jeg gennemtestet det i noget, der ligner tre fulde uger og er klar til at dele ud af mine erfaringer.

Jeg er vant til at tage billeder med mit store spejlrefleks, som jeg derfor naturligt vil sammenligne Pen Lite med. Den største forskel på de to kameraer er størrelsen og vægten. Pen Lite er modsat mit spejlrefleks et meget lille kamera og også meget let. Så let, at jeg lige skulle vænne mig til, at der ikke er den der tyngde, som jeg plejer at mærke i hænderne under fotograferingen. Men det er udelukkende en vanesag, og det er en sand fornøjelse at have Pen Lite med rundt (jeg har næsten altid et kamera på mig), uden det er tungt eller i vejen i tasken.

Pen Lite er et hybridkamera. Det vil sige en blanding mellem spejlreflekskamera og et ordinært digitalkamera. En af fordelene ved hybrid er netop, at kameraet ikke fylder eller vejer meget, mens skarpheden og billedkvaliteten generelt stadig er i top. Og det er absolut tilfældet med Pen Lite. Det tager fantastisk skarpe billeder – skarpere end jeg havde forventet.

Der er flere egenskaber ved kameraet, som jeg er meget glad for, og som gør det lækkert at betjene.

Mest nævneværdige er dets touch release, som betyder, at du ved blot at røre skærmen med en fingerspids stiller skarpt OG skyder billedet på én og samme gang. Det gør det naturligvis nemt at fokusere på præcis det punkt, du vil have skarpest på billedet. Samtidig er det en genial funktion i mit virke som mommy-blogger. Min lille Blomme står helst ikke stille, og da slet ikke foran mit kamera. Derfor er det en kærkommen lille feature, at jeg lynhurtigt kan skyde et knivskarpt billede af hende med et enkelt tryk på skærmen. Hun synes i øvrigt også, at det er ret morsomt selv at tage billeder på den måde.

Kameraskærmens vippefunktion er også ret genial i denne #selfie-tidsalder. Nu tænker du måske, at det da er ligegyldigt. Men forestil dig lige dig og din elskede i Paris foran Eiffeltårnet, og tænk på, hvor nemt I nu kan forevige et romantisk øjeblik uden hjælp fra tredjepart – aha, det er smart, hva’? Desuden gør vippeskærmen det meget nemt at tage billeder fra de lidt sværere vinkler. En funktion jeg allerede har brugt meget, og som du kan få de flotteste billedperspektiver ud af.

Den sidste funktion jeg vil fremhæve er en funktion, jeg ofte har manglet ved mit spejlrefleks. Med Pen Lite kan du nemt og trådløst overføre billeder direkte fra kamera til din smartphone. Det er en lækker egenskab, hvis du har taget et billede, du hurtigt vil smide på Instagram eksempelvis. Og det sker tit for mig, kan jeg afsløre. Du skal blot bruge et FlashAir™-kort til formålet.

Jeg er alt i alt meget begejstret for denne Pen Lites E-PL5’er, og har brugt det konstant, siden jeg fik det både hjemme og ude til diverse events og bare på legepladsturene. Kameraets standardobjektiv, synes jeg dog skal udskiftes med en lidt mere lysstærkt et af slagsen, og det har jeg så gjort. Lige nu bruger jeg et 45 mm objektiv (som ikke er med i standardpakken). Det er lysstærkt og giver lækker sløret baggrund og knivskarp forgrund. Vil for god ordens skyld nævne, at jeg heller ikke var tilfreds med standardobjektivet på mit spejlrefleks, som jeg derfor også har skiftet. Derudover skal jeg lige vænne mig til, at man skal se på selve skærmen, når billedet skal tages og ikke gennem linsen.

Med andre ord; Leder du i øjeblikket efter et kamera, så vil jeg varmt anbefale Olympus Pen Lite.

Du kan læse mere om kameraet her og følge Olympus’ danske Facebook-side her.

Alle billeder herunder er taget med Olympus Pen Lite og er ikke efterfølgende redigeret, men skudt med nogle af de forskellige filtre, som kameraet har. Jeg skriver snart et indlæg mere, hvor jeg netop sætter fokus på kameraets filtre, og de resultater, man kan få ud af dem. Og så gæt lige, hvad en af jer snart får muligheden for at vinde. Det er sejt og let og tager fantastiske billeder 🙂

Olympus Pen Lite Editorial collage IIOlympus Pen Lite Editorial collage Olympus Pen Lite Editorial collage IIIndlægget er sponsoreret af Olympus, men alt indhold og alle holdninger er mine.

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

5 Comments

  • Farmor 29. november 2013 at 19:05

    Den tager super gode billeder, men du er også
    meget dygtig til at tage billeder. ☺️

    Reply
  • Katia 15. januar 2014 at 21:23

    Hej.

    Hvor har du købt dit 45 mm. objektiv til Olympus pen lite E-pl5 henne? Jeg har købt mit kamera i sort og er ikke sikker på at den hjemmeside hvor jeg har fundet et objektiv på 45 mm. passer til mit kamera. Jeg ville helst gerne have en i sort, hvilket jeg også har fundet på denne hjemmeside: http://www.kamerashop.dk/product/olympus-45mm-f-1-8-sort-til-pen-v311030be000/
    Men ved ikke om det passer til. Ved du evt. noget om det? 🙂 Hvis ikke, så ville det være rart med et link til hvor du har købt dit objektiv henne.

    Reply
  • Tina 10. august 2014 at 16:57

    Hejsa

    Jeg skal købe mit første spejlreflekskamera og lurer lidt på om det skal være en Olympus Pen Lite.

    Jeg vil høre dig, om det er nødvendigt at købe et objektiv til, eller om man kan nøjes med kameraet som det er? Jeg er ikke den store tekniker, så det behøver ikke være meget kompliceret det jeg skal kaste mig ud i!:-)

    Og tak for en super fin blog, tjek meget gerne min ud også:-)

    Tina

    Reply
    • Plummum 11. august 2014 at 20:24

      Kære Tina – Pen Lite er ikke spejlrefleks, men en hybrid, så hvis du er ude efter et rent spejlrefleks skal du ikke købe dette. Det er dog et super lækkert kamera, som er meget nemt at betjene. Og billederne det tager er i top, så snart man lærer sit kamera at kende. Men jeg er efterhånden lidt af en fotonørd, og derfor vil jeg til hver en tid anbefale et bedre objektiv end det standard, der følger med. Og det vil jeg i øvrigt også til et rigtigt spejlrefleks. Til mit eget Canon spejlrefleks ville jeg fx ikke kunne undvære mit 50 mm objektiv. Håber, du kunne bruge mit svar 🙂

      Reply

Leave a Comment