Jeg træder vande og kommer hverken frem eller tilbage

Det er længe siden, jeg har været her sidst – her i mit lille space, som plejer at føles så rart og frit at være i. Jeg kan simpelthen ikke forene mig med den skide blog for tiden. Jeg træder vande og kommer derfor hverken frem eller tilbage. Jeg har berørt det op til flere gange på det seneste – mit lille såkaldte blog-issue, som egentlig ikke handler om hverken manglende tid eller overskud til den. Bloggen er en hobby og en fritidsbeskæftigelse, der giver mig energi og glæde fremfor at tage. Så tiden skal jeg nok finde, hvis jeg ønsker det. Nej, mit lille issue går mere på, at det koncept, jeg lagde bloggen fast på, da jeg startede den op ikke helt passer i den verden og til det liv, jeg lever lige nu.

Da bloggen så dagens lys, stod jeg stadig midt i lortebleer, søvnløse nætter og amning en masse til langt op over begge ører. Jeg var på barsel, og hele min verden (indrømmet!) handlede om Blommen og alt relateret dertil. Jeg havde en million tanker at dele, at skrive ned, at få ud og få luft for, men det hele er anderledes nu. Verden ser anderledes ud, og jeg er et andet sted.

Jeg har stadig en ustoppelig lyst til at blogge og lave ’et eller andet’ (elsker mig selv, når jeg er så fandens konkret) med det dersens web, og sandheden er, at jeg savner – noget så grusomt endda – at dele alt mit lort her, når jeg er lidt for længe væk. Jeg føler blot, at jeg er bundet og sidder fast i et koncept. Mit eget koncept. De emner, jeg har berørt på bloggen hidtil er selvfølgelig alt sammen emner, der ligger mig på sinde stadig. Er du da gal, mand?! Min Blomme er nummer et i min verden. Men lige nu indeholder min tilværelse så mange andre ting også, at en rendyrket mommy-blog (hvad det så end er) ikke helt harmonerer med min verden. Og selv mit blognavn er ret definerende, no? Desuden får jeg også et større og større behov for at trække Blommen i baggrunden, jo ældre hun bliver, og jo mere, hun får sin egen vilje. Hun har jo ikke selv valgt at havne her, så kan jeg tillade mig at vise hende frem her uden at spørge hende først? Det kunne være interessant at høre andre mommy-bloggeres take på denne problematik, som ikke så sjældent blusser op som en offentlig debat. Kom så med det.

Så… mine tanker lige nu går på, hvad jeg skal stille op med det her rum, som jeg har skabt, og som jeg endda (og TAK for det – jeg elsker, at I er her!) får flere og flere læsere til. Jeg har tænkt alt fra, om jeg  måske skal lukke ned for hele baduljen og fx starte et nyt space, et helt nyt sted, der er bundet op på et andet koncept!? Om jeg blot skal fortsætte min ’kære dagbog-agtige stil’, der mest af alt handler om de tanker, jeg gør mig fra tid til anden om små ting i hverdagen, store ting i livet og alt der imellem, og som så automatiske vil ændre sig i takt med de perioder, jeg nu engang møder på livets vej – mommy-relateret eller ej!? Eller om jeg skal ændre konceptet for min blog, men fortsætte her på samme platform (som om, at jeg så ville have læsere tilbage derefter – I er vel her, fordi bloggen indeholder det den gør!?).

Nå men, nåede du så langt i min tankemylder? Jeg har ikke selv en konklusion endnu på ovenstående, kan jeg fortælle. Desuden så har jeg travlt med arbejdet for tiden (som jeg heldigvis er vild med!). Men jeg prioriterer også mine få mig-timer lidt anderledes, kan jeg mærke – det er ikke altid bloggen, der vinder i det spil. Men det ændrer ikke på, at jeg har en glubende appetit på at skrive om det, der ligger mig på sinde. Skal bare lige finde ud af, hvordan jeg kommer videre herfra og hvilken form det hele skal tage.

me

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

24 thoughts on “Jeg træder vande og kommer hverken frem eller tilbage

  1. Jeg synes at du skal fortsætte på samme platform med samme navn,du er jo ikke mindre blomme-mor,fordi bloggen handler om andre ting end hende. Det afspejler jo bare virkeligheden/livet for os alle,når vi kommer ud af barselsboblen og tilbage til virkeligheden, så jeg synes at det er en meget naturlig drejning, bloggen har taget:-)

  2. Åh, det er også svært. Men jeg vil holde fast i, at så længe, man gør det på en ordentlig og respektfuld måde, så er det ok at vise sit barn, sin stolthed, frem. Det er den dér skelnen mellem personlig og privat. Siger barnet fra, så skal det selvfølgelig respekteres. Men jeg tror, at vi i stigende grad bliver online, og vores børn kommer også til at være det af sig selv.

    Jeg tror i øvrigt godt, at Plummum.dk kan holde til et mere bredspektret indhold. De gamle indlæg er jo stadig en del af dig og dit liv – nye og andre emner sætter i mine øjne bare de andre i relief og giver et mere bredspektret billede af dig.

    Gav det mening?

    (Det lyder i øvrigt skønt med det dér nye job. Glæder mig til at høre mere IRL)

  3. Please don’t stop! Nomatter om du blogger om Blommen eller andre ting fra din hverdag så synes jeg at det er ganske herligt at følge dig. Og om du ændrer på konceptet vil det jo stadig være dig man følger. Du vil måske miste nogle – men de trofaste vil hænge ved. Følg dit hjerte, hvis du ikke har det med vil det ikke længere være ægte. Kram til dig

  4. bare skriv løs – først og fremmest! sorter sidenhen! kh Jens Jørgen!** if you feel for it go for it (about writing)…

  5. Først og fremmest synes jeg også du skal fortsætte. Og at stilen ændrer sig og bredes i flere retninger efter din barsel er slut, synes jeg kun er fint og naturligt. Jeg vil med glæde læse om flere ting.
    Dog holder jeg meget af dine blomme indlæg, særligt fordi vores børn er jævnaldrende er det sjovt at følge med i jeres dagligdag. Men jeg har tænkt samme tanke, hvor meget gider de finde om dem selv online om 18 år.?? Det er et svært dilemma. Du bruger også et pseudonym for din datter (det samme gør jeg), men velvidende at alt vi engang har postet om dem vil nemt kunne findes frem igen. Så jeg er meget obs på hvad jeg efterhånden poster, men det er virkelig svært at sortere i. Men bliv her lidt endnu 🙂

  6. Kan sagtens følge dig.. Har samme problemstilling mere eller mindre.. Har besluttet at min datter skal fylde mindre og mindre derinde.. Det skal stadig handle om mig, mit liv som mor, mode og what not.. Men når barslen ophører så bliver der færre baby billeder mm. Så må hun være gæst til tider derinde og selv tage stilling når hun bliver ældre. For dropper ikke bloggen – og mit navn er bare fjol.. Så det får lov at blive 😛

    http://mamanam.dk

  7. Du skal skrive om lige det, du har lyst til 🙂 Det skal jo stadig være sjovt og interessant for dig og jeg synes ikke, du kun skal skrive om et bestemt emne, når der nu er mange andre ting, der ligger dig lige så meget på sinde nu. Jeg er enig i, at det er en helt naturlig udvikling og det er ok, at det kommer frem i din blog. Synes derfor også sagtens, du kan fortsætte fra denne platform.
    Jeg er selv mor til en dreng på 2 og har efterhånden også fået fokus på – og interesse for andet end bare ham igen.. og det afspejler sig i min blog.. Selvom man er mor, er man jo også alt muligt andet. 🙂 Og det tror jeg også gælder dine læsere, tror ihvertfald stadig de vil følge dig, selvom nye emner tages op 🙂

    TrolliMummy på http://morihverdagen.blogspot.dk/

  8. Åh… Synes du sætter ord på mine tanker… Det er simpelthen sådan et svært dilemma! Dine tanker omkring, hvordan bloggen skal udvikle sig, synes jeg er interessante, fordi de minder meget om mine egne, men føler, at der er en naturlig udvikling i livet, som spejler sig i bloggen og det er ok – man bliver jo ikke i sin barselsboble for evigt.
    Angående børn og billeder, har jeg en indre dialog med mig selv, hver gang jeg poster et billede af min søn… Internettet bliver jo brugt på en helt anden måde i dag end det gjorde, da jeg var barn (FU*K det får mig til at lyde gammel!!!)… Har oplevet ,at der findes deciderede mobbe-sider på facebook og andre sociale platforme, hvilket jeg overhovedet ikke var bekendt med tidligere.
    Men, på den anden side er det jo ikke sådan, at jeg poster billeder med hans fulde navn under eller hans navn overhovedet – og ej heller ‘pinlige’ billeder – synes jeg…. Det er bare på en eller anden måde ikke længere min beslutning, så der er et reelt dilemma dér. For man kan jo ikke spørge dem endnu.

    Wauw, du får vist ikke en løsning fra mig 🙂

    Kram Anne/mannemor.blogspot.dk

  9. Jeg er i fuldstændig samme situation lige nu, og jeg har ikke været aktiv i et halvt år på grund af det! En mommy blog er bare ikke noget for mig pt.. så jeg forstår dig så godt. Hvis du har en anden idé så må du sgu da næsten bare springe ud i den, prøv dig frem. Hvis du har lyst til at skrive så skal du da nok kunne få lavet noget interessant. 🙂 Husk at bloggen skal være om ting der interesserer dig og ikke være for at please andre.. Du kan da også skifte navn og platform hvis det er det du vil, eller måske have to blogs på samme tid og prøve det lidt af.. 🙂

  10. Jeg bider mærke i du skriver ‘Mit eget koncept’ – og det er netop hvad det er. Det er dit. Ingen andres. Det står dig frit for hvad og hvordan du vil bruge det. Om du vil krydre dine Plum indlæg med andre for dig relevante emner er jo op til dig – jeg vil personligt stadig læse med 🙂 Og om bloggens navn skal afspejle dette… ja, så vil jeg også fortsat følge Plum Mum & More… hvad end det ‘More’ måtte indeholde…

    Håber snart vi ses igen 🙂

  11. Spændende tanker. Jeg synes, at skrivelysten er den vigtigste og det er ofte den man kan mærke (og somme tider ikke mærke) når det kommer til blogs, og jeg tænker, at hvis der er skrivelyst, så er der læselyst. I hvert fald for mange. Jeg er godt nok ret ny læser, (og ny mor, så er nok nogenlunde der hvor du selv var engang), men jeg synes da, at kommer man til at kunne lide personen bag ordene, er det ikke altid så afgørende hvad det hele egentlig handler om. Man bliver hængende alligevel!

  12. Fine tanker Signe som jeg absolut deler. Jeg har da også haft mine spekulationer. For som du selv siger de er ikke blevet spurgt og har heller ikke mulighed for at sige til og fra.

    Det jeg er kommet frem til indtil videre er at vi forældre hele tiden tager beslutninger på vores børns vegne, det er jo en del af det at være forældre. Nogle beslutninger vil vores børn hade os for og andre vil de elske os for. Sådan er det bare og nu tænker jeg ikke kun på “digitale” beslutninger.

    Jeg ser min blog som en historie over min datters liv, som hun forhåbentlig om mange år vil elske at læse. Jeg tænker sig over hvor mange ting i min barndom der er gået tabt fordi man bare ikke går og husker på alle mulige små ting hele tiden. Min datter har en unik mulighed for at læse om alle aspekter af hendes liv. At andre så kan læse med er et problem vi må tage til den tid.

  13. Jeg har aldrig set dig som en mommyblogger Signe. Du skriver pisse godt. Så er det sagt. Blomme eller ej, så er dine indlæg altid velskrevne, skønne, hyggelige, humørfyldte og giver stof til eftertanke. Udvikling er ikke farligt. Bare du har dig selv med i det. Og du kan altid trykke delete this post <3

  14. Jeg forstår dig. Du skal skrive om det du har på hjertet – nyde det du har bygget op og så må folk blive på toget eller hoppe af. Man kan ikke ramme alle – men man rammer flest ved at være ærlig i din stil og skrive om noget man holder af.
    Børn i blogland – ja… Jeg er selv blogger og har en dreng på 1 år. Han indgår på bloggen – men ikke med ansigt eller tydeligt. For jeg har valgt ‘sammen med min mand’ at tage det til mig, at vores dreng på ingen måde kan vælge selv. Det er svært at lade være og holder selv af at se og læse andres børne indlæg. Men jeg har svært ved tanken om at ALLE kan læse med og ikke mindste se med.. Jeg har heldigvis ikke selv været udsat for chikane – men flere og flere bloggere har og der ville jeg virkelig være ked af at have givet meget – hvis jeg var udsat for sådanne ubehagelighedder. Gav det mening?
    Håber du finder din stil – for vi er mange der følger med uanset hvad.

  15. Jeg synes du skal stoppe med at blogge. STOP!

    Aj, det var bare for sjov. For det er jo så tydeligt at det slet ikke er det du har lyst til. Jeg synes du skal prøve at kigge på hvad der står om din blog:

    ‘Plum Mum – en blog om LIVSSTIL (!) og livet som mor til en tumling’.

    Det eneste du behøver, er to ord i den sætning, nemlig ‘lidt om’.

    Så ville man i stedet læse ‘Plum Mum – en blog om livsstil og lidt om livet som mor til en tumling.

    Selv tak.

    Jeg vil faktisk gerne læse om andet end børn. (Tænk engang) men det vil jeg altså. Og jeg kan godt lide de lidt mere tekst tunge indlæg. Og måske du skulle prøve at gøre præcist som du har lyst? Det kan da godt være at nogle så vælger dig fra, men mon ikke der så også er nogle der vælger til, også?

    Når jeg bliver træt af mig selv og min blog, så læser jeg andre blogs for lidt inspiration. Jeg er især vild med Simpel Dagbog – hun giver mig lyst til at være positiv (og der skal alligevel noget til!!) og hun giver mig også blod på tanden.

    Så find inspiration hos andre. Og lad være med at være i tvivl om bloggens retning. Bare gør det du har lyst til.

    Med mindre det altså betyder du vil til at skrive om fitness og palæo. Så er jeg altså den er er skredet.

    Sorry.

    Kram <3

  16. Du skal stoppe med at blogge! STOP!!

    Aj, det var bare for sjov. Havde skrevet en meget lang kommentar, men af en eller anden grund gider mine kommentarer aldrig at virke herovre hos Fuckers Delight. Mon de ikke kan lide mig?

    Nå, det jeg ville sige var, at du jo kan gøre præcist som du har lyst.

    Det eneste du behøver at gøre, er at ændre lidt i din titel. Lige nu hedder bloggen ‘Plum Mum – en blog om livsstil – og om livet som mor til en tumling’.

    Ændr det til Plum Mum – en blog om livsstil, og lidt om livet som mor til en tumling.

    Så har du mere råderum til at skrive om dig og dit liv.

    Selv tak 🙂

    Jeg synes der er mange bloggere der møder samme tvivl som dig, og i virkeligheden er det jo dumt. Det er din blog. Ikke læsernes. Men nu ved jeg også godt, at man faktisk er lidt angst for at miste sine læsere. Men tænker at der helt sikkert også åbnes nogle døre, hvis man retter sin blog mod et andet segment end mødre.

    Og hvis du fortsætter med at skrive de lidt teksttunge indlæg, og holder dig langt fra at skrive om fitness og palæo, så bliver jeg altså også hængende.

    <3

  17. Vil gerne sige undskyld til Fuckers Delight. Nu blev den anden kommentar udgivet. Så nu har jeg altså skrevet 3 kommentarer i træk. Flot. Undskyld BD 🙂

  18. Kære Signe.
    Nu kan jeg jo kun svare for mit eget vedkommende, – men jeg læser altså med fordi jeg kan lide det du skriver og synes det er interessant at følge med. Mine børn er snart 4 og 8 år – så det er jo ikke fordi jeg som sådan står samme sted i livet som du gør. Så jeg skal såmænd nok blive hængende og læse hvad du end har lyst til at dele. Det er processen og livet gang der er spændende. Når vi er på barsel, er det netop baby og alt hvad der dertil hører vi interesserer os mest for og taler mest om. Men det er da også vildt fascinerende at følge med bagefter, når livet netop ikke kun drejer sig som det.
    Og navnet på bloggen passer jo stadig – du er da blommens mor og du skriver om det der fylder i dit liv og dine tanker. Jeg ser ingen grund til at ændre på det.
    Min butik startede jeg da jeg var på barsel med den ældste… og det kunne da også ses på udvalget, det var meget baby-baby.. Der er stadig baby-ting på hylderne, men udvalget i butikken har da ændret sig markant efterhånden som hun er blevet ældre. Nu bliver hun snart 8 – og jeg går da også og tænker over, om der så skal ændres noget – skal butikken være giga-stor og favne ALT hvad der findes på legetøjsmarkedet? (det ender vi nok ikke med, men vi udvikler os jo hele tiden 🙂 )
    Og på trods af navnet (legebutikken) har jeg jo også puttet møbler, interiør og meget andet sjovt derind. Som vores kunder og vi selv har interesse for.
    Den med at vise blommen frem på bloggen er svær. Men ja, som Østfronten skriver at så længe det gøres med respekt for hende og med tanke på hvad billederne indeholder, så er det vel ok. Min store pige har de sidste par år frabedt sig at komme på sociale medier osv uden at vide det på forhånd, Så når hun optræder på min private facebook, på butikkens facebook, på instagram osv, så er det med hendes egen accept.
    Det blev noget langt noget – håber du kan finde hoved og hale i det.. Jeg kan nemlig ikke skrive lige så godt som dig 🙂

    Hej fra Helle

  19. Ser dig mere som en livstilsblogger, og så med mor-rollen på sidelinjen i din blog. Så skriv endelig løs, og du kan jo ændre frem og tilbage præcis som du vil – det er DIN blog!
    Og som læser, kan jeg kun sige at jeg bliver, også selvom det bliver et nyt “koncept”.
    Men vigtigst af alt – du skal skrive om det som DU har lyst til og som inspirerer dig, ellers bliver det sur tjans i stedet for en sjov beskæftigelse

  20. Jeg synes helt sikkert du skal fortsætte 🙂

    og hvis du synes navnet snævrer dig ind, så må du ændre det, men jeg er glad for at følge dig og dit tankemylder også selvom alt ikke drejer sig omkring Blommen længere 🙂

  21. Jeg har fulgt dig ret længe nu, og jeg læser ikke kun med pga. Blommen. Jeg kan godt forstå, at du gør dig tanker ift. hvor meget hun skal medvirke, for jeg har selv gjort mig samme tanker. Jeg nyder de skønne billeder og historier af og med hende, og det tror jeg ikke jeg er alene om, og det er ikke uvæsentligt at tænke på, om hun er enig senere 🙂 Det håber jeg, for hun er sgu dejlig!
    Jeg vil kun være superbegejstret over at du udvidede dit “menukort”. Du er jo stadig mor til Blommen, og der vil nok stadig være historier der knytter sig til navnet.
    Jeg vil nok bare sige, at du ikke skal bekymre dig om at please os, men bare giv den hele armen med det du brænder for at få ud. Vi skal nok blive og læse spændt med 🙂 Tror umiddelbart kun, at det bliver en endnu bedre blog af at mærke det du OGSÅ brænder for.
    Knus Stine S

    Bystoneliving.blogspot.dk

  22. Jeg synes da kun det er naturligt at bloggen ændrer sig – eller jeg vil sige udvikler sig i takt med at din datter bliver ældre. Fortsæt du bare under samme navn – og med en masse andet end kun børn 🙂

  23. Signe, det er klassikeren. Post-babytid.

    Jeg er aldrig selv gået all in på mummybloggeriet, men satrtede jo selv ud som kulturblogger og så har den været med på sidelinjen gennem to graviditeter og barsler, og er nu et slags visitkort for PR kontakter… Der behøver ikke være en stringent tråd – den er der jo i form af dit div, og jeg syntes du skal beholde dit gamle indhold og navn, og så gøre den til noget nyt, hvis det er det du har lyst til.

    /S

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.