Det må være kagehimlen!?

Barnefader putter (som øjensynligt tager sin tid i dag efter Blommens marathon-middagslur på tre timer i vuggeren(!)), og jeg har netop åbnet computeren for at få styr på de sidste løser ender på arbejdsfronten for i dag. Og samtidig kan jeg med venstre hånd passende nurse min lille forsømte blog lidt. Jeg vil nemlig tippe om noget sødt og lækkert.

På søndag har jeg en date med min smukke navnesøster, som befinder sig lige her ret så ofte. Vi kender hinanden gennem den lille, mærkelige blogverden, som er så usandsynlig indspist bag kulissen, men ligeså hyggelig. Jeg havde på ingen måde forestillet mig, hvor meget en parallel verden blogverdenen er, før jeg selv hoppede ud i den med begge ben for et års tid siden. De fleste af mine veninder, der ikke blogger eller på andre måder har med den verden at gøre, fatter slet ikke, hvad f****n det er, der gør, at jeg gider at bruge så meget tid på. Men jeg elsker det – og hader det somme tider også – jeg kan ikke lade være. Er måske en smule besat i perioder af den digitale verden, dens perspektiver, facetter og muligheder. Sådan er det. It’s the futureeeee. Si’r det bare 😉

Men det var et mindre sidespor. Signe og jeg skal på søndag et smut forbi Avenue Hotel til High Tea med overflod af kager leveret af den hypede (og ikke uden grund) dessertkok Nikolaos Strangas – who else? Om jeg glæder mig? JA, det kan du bande på, at jeg gør – min søde tand løber allerede i vand! Vi skal mæske os i alverdens lækre kager, til vi skammer os (well, that’s not gonna happen), mens vi sidder tilbagelænet i de bløde sofaer med the i kopperne foran den knitrende pejs. Det bliver tøsehygge på højt plan. Ahhhh! Det har man brug for fra tid til anden.

Det er kl. 14, og det koster 250 per person at få lov til at træde ind i kagehimlen for en eftermiddag. Der er vist stadig pladser derinde, så book dit bord på info@avenuehotel.dk eller giv dem et kald 35 37 31 11.

Var det ikke et godt lille aftentip? Men jeg er ude igen. Adios. Måske kunne jeg lige nå et afsnit af House of Cards – muligvis min nye yndlingsserie.

Avenue high tea

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

10 thoughts on “Det må være kagehimlen!?

    1. Åh jeg skrev altså noget mere som ikke kom med.
      Det var: sidste weekend lavede jeg citrontærte og
      citrontrifli opskrift af Nikolaos Strangas.

  1. Årh… ÅRH! Det lyder godt! På trods af at jeg kun har en lillebitte sød tand, men jeg synes bare at Nikolaos Strangas er fantastisk 😀
    Lover du at lukke os andre lidt ind i kage- og Strangashimmelen her på bloggen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.