Kreative minder

Jeg elsker, som bekendt for bloggens mere eller mindre faste læsere, at være krea. I øjeblikket leder jeg efter en idé til, hvordan man nemmest og pænest kan lave hånd- og fodprints af tumlingen. Sidst jeg kastede mig ud i det projekt var præcis den 5. september 2012 med fem måneder gammel baby, og det gik knap så godt, som jeg havde håbet på. Vi fik smurt sort maling udover hele gulvet og op og ned af moderens arme og tøj også, og håndens og fodens print blev fuldkommen udtværet på det pap, jeg havde indkøbt til samme formål.

Jeg er vild med at skabe små minder fra tiden, hvor Blommen er lille og alting går så stærkt, at man det ene øjeblik har en lille, klukkende babybylt liggende på gulvet på et tæppe og den næste en selvstændig og egenrådig tumling med et rigtigt sprog og stort ordforråd. Time flyes.

Jeg har fundet lidt idéer på Pinterest (jeg hyperlinker direkte til min søgning). Men sig mig lige. Hvordan f****n får jeg så lige og pæne aftryk på papiret? Jeg har også overvejet at kaste mig ud i et gipsprojekt – måske det i virkeligheden giver bedste resultat?! Del gerne erfaringer.

God søndag, søde læsere <3

P.s. jeg tjekker ind igen senere med noget vildt. En af jer har nemlig igen muligheden for at vinde et Olympus Pen Lite-kamera. Glæd jer 🙂

Baby printscollage

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

8 Comments

  • Natassia 30. marts 2014 at 10:08

    Tricket til de fine aftryk; brug en skumgummisvamp/klud og dup en smule maling på hendes hånd – tryk hånden på det materiale du har udvalgt. Du undgår at det bare er en stor klat maling, og man kan rent faktisk se fingeraftryk og ‘revner’ 🙂

    Hilsen pædagogen 😉

    Reply
    • Plummum 30. marts 2014 at 10:37

      Ahh, det giver mening. Sejt! Tak:)

      Reply
  • Helle 30. marts 2014 at 10:49

    Brug enten en svamp til at putte malingen på, eller køb noget stempelblæk i stedet 🙂 Hvor man skaffer stempelpuder, ved jeg dog ikke, men måske Panduro er et bud. Jeg tror faktisk, at de har sådan nogle håndaftrykskit specielt til formålet 🙂

    Reply
    • Plummum 30. marts 2014 at 12:37

      Tak for tip, Helle:) Vi har faktisk stempelpuder liggende, så måske jeg skulle forsøge allerede i dag.

      Reply
  • Marina 30. marts 2014 at 12:41

    Vi lavede nogen, da lille D var syv uger gammel. Stakkels barn, det kildede jo helt vildt med den pensel under foden 🙂 Jeg har en gang hørt om nogen, der gjorde det (med deres spædbørn forstås!), mens de sov. Sådan et barn, der kunne sove fra sådan noget, turde vi dog ikke håbe på at have 🙂

    Reply
    • Plummum 30. marts 2014 at 13:17

      Det turde vi heller aldrig, Marina. Har altid hørt andre sige noget som (da hun var spæd altså): “Du skal bare klippe hendes negle, når hun sover”. Øh, nej! Nu sover hun E.N.D.E.L.I.G. og jeg vil ikke så meget som lade gulvet knirke i frygt for, at hun vågner, og vi skal starte forfra i uendelig lang putteseance 😀

      Reply
  • Katrine 7. april 2014 at 9:03

    Åh, jeg skal også til at kaste mig ud i projektet. Vil allerhelst lave nogle i ler, som jeg har hørt man kan få sæt til i babysam…
    Med lille bitte Julie lavede vi faktisk aftryk inden hun var 20 dage gammel. Dengang gjorde vi det med vand og mel, og laminerede dem efterflg, og de holder skam endnu, men er dog langt fra perfekte.

    Reply
  • Anne 10. april 2014 at 16:22

    Jeg har desværre ikke nogen kreativ løsning på dit problem, men når nu du er rigtig god til det med fotos, tillader jeg at vise dig nogle af de mindeværdige fotos, jeg selv forstiller mig at lave – jeg venter en lille tumling til juni og forestiller mig at lave noget ala det her http://www.pinterest.com/pin/93520129736350503/ og det her http://www.pinterest.com/pin/93520129736055177/

    🙂

    Reply

Leave a Comment