Er dit barn digitalt?

Jeg fornemmer tydeligt, at der er mange forskellige holdninger til børn og digitale devices – ikke mindst i vores egen omgangskreds af småbørnsfamilier. Langt de fleste er pro, men der er også dem, der ser strengt på børns brug af iPad, computer og i det hele taget TV-kiggeri. Vi hører til i førstnævnte gruppe. Vi er på alle måder for, at Blommen lærer at navigere i den digitale verden, og hun er allerede nu (som så mange andre børn på 2,5 år) temmelig imponerende med en iPad i hænderne. Men. Alt med måde naturligvis. Kunne hun selv styre sit forbrug, ville det klart tage overhånd i vores øjne. Derfor opsætter vi rammer og regler for hvordan, hvornår og hvor ofte hun må bruge iPaden. Og ikke mindst rammer for hvilket indhold, der skal rulle over skærmen. Det er bestemt ikke altid uden spændte flitsbuer og andre ’interessante’ kampe til følge, men sådan må det nu engang være. Fx er det strengt forbudt at spille iPad under måltiderne, selvom Blommen mener, at hun sagtens kan magte at spise boller i karry alt imens hun ser yndlingsserien Dora the Explorer, som handler om en lille pige og hendes venner, der tager på nye eventyr i hvert afsnit. På samme måde forsøger vi at holde iPad og deslige helt væk fra vores morgenrutiner.

MEN der er også undtagelser og dage, hvor vi slækker lidt på reglerne. Som fx i dag, hvor tumlingebarnet er pjevset og feberramt. Hold k**t, hvor har jeg været glad for Netflix, som absolut har minimeret dagens antal af hysteriske anfald. Blommen har siddet en hel del foran skærmen – hun har ikke kunne overskue noget som helst andet. Så. Hvorfor gennemtvinge andre aktiviteter? Vi kan også finde på at være lidt mindre strikse med reglerne for morgenforbruget, hvis barnefader eller jeg er alene om hele morgenseancen, som vi jo er i ny og næ, fordi den anden part skal tidligt af sted. Der er det rart med en iPad til Blommen, mens man selv liiiige når en lyntur under bruseren.

Og nå ja, hele min pointe med indlægget. Jeg synes absolut ikke, at vi ville gøre Blommen en tjeneste ved at nægte hende adgang til brug af iPad. Tværtimod. Jeg skal på den anden side heller ikke gøre mig til dommer over, om børn, der får lov at bruge iPads og lignende fra en tidlig alder – og i forholdsvis vid udstrækning – på sigt bliver bedre eller klogere eller måske får skærpet indlæringsevnen (eller det helt modsatte) end de børn, der ikke eksponeres for digitale enheder.

Men vi kan observere, at der er et stort læringselement i Blommens færden på og med de digitale enheder. Hun blive bedre til at tælle (både på dansk og engelsk), sproget og grammatik i øvrigt skærpes (hun citerer ofte lange sætninger og sange fra de serier, hun får lov at se). Desuden drager hun mange paralleller fra de universer hun møder gennem iPaden til den virkelige verden. Fx er hun selv begyndt at lege Dora: ”Jeg er Dora, mor. Og mor er Boots (en af figurerne fra Dora-serien)” når vi er ude på tur. Det giver hurtig anledning til et helt lille eventyr, hvor vi i forskellige roller leger os igennem turen over til den udvalgte legeplads. Det synes jeg på alle måder er positivt, og alt i alt ser vi, at hendes abstraktionsniveau bliver højere (blandt andet) ved brug af den lille sorte firkant.

Og inden nogle går helt bananas og tror, at Blommen ikke foretager sig andet end at sidde med en iPad i hænderne. Jo, hun elsker også at lege med Lego Duplo, lægge puslespil, være på legeplad, i svømmehal og deslige. Så har vi det på plads, ikke? 🙂

Men jeg er nysgerrig, kære læsere. Hvad er jeres erfaringer med børn og iPads, TV-kiggere etc.? Og hvad er jeres holdninger til det? Del meget gerne ud.

IMG_0177

^^^Blommen foran iPaden med Dora the Explorer.

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

11 Comments

  • Louise 21. september 2014 at 20:59

    Who are we kidding? Det bliver – er! – deres verden, så hvorfor afskærme dem? Da der kom elektrisk lys og rindende vand blev ungerne vel heller ikke af princip sendt ned til brønden, tænker jeg?
    Her i huset oplever vi også stort læringspotentiale i iPad’en – Halleluja for Ramasjang! Og YouTube er genialt netop for tal og bogstaver på flere sprog, ja. Det kan man da ikke synes dårligt om?
    Vi er på sammen linje mht måltiderne. Her er der hverken tv, iPad eller tlf. Men generelt synes jeg, at det vigtigste er, at man som forældre tager del i de digitale oplevelser, ungerne får både (og i alle mulige ‘real life’ oplevelser i øvrigt…), så man netop kan synge med på Hr. Skæg-sangene, eller snakke med om Bamse og Kyllings skovtur, eller forklare, hvad det betyder, når Sofus tager til Nepal, hvor børnene taler et andet sprog.
    Dvs ganske enkelt tager ansvar og er engageret i barnets leg på iPad’en, og ikke bare bruger den som praktisk babysitter (hvilket VED GUD i øvrigt er okay søndag morgen kl 6, eller når man er ramt af maveinfluenza eller ungen har feber eller whatever, der skal til for at overleve den dag).
    Og faktisk er vores erfaring, at vores dreng selv er blevet ret god til at administrere ‘forbruget’. Nogle gange gider han ikke, selv om vi spørger. Andre gange slukker han selv efter en enkelt episode Hr Skæg. Og nogle gange, så vil han se noget igen og igen og igen – som regel omkring sengetid, så han kan trække tiden. Det gælder i øvrigt også liiiiiige det Duplo-tårn, han skal bygge færdigt, eller de togvogne, han skal sætte sammen og alt det andet han nu engang skal, inden han skal putte.
    Så, hurra for devices! Jeg elsker at se hans kompetencer udvikle sig for vildt – også digitalt.

    Reply
    • Plummum 21. september 2014 at 21:05

      Vi er vist helt på bølgelængde her, Louise. Tak for din kommentar i øvrigt 🙂 Du har ret. iPaden skal ikke kun være en ‘babysitter’, selvom den også somme tider bliver brugt til det, men noget man er fælles om, noget der kan tales om, udveksles erfaringer om etc. Det er så rigtigt.

      Reply
  • Gitte 21. september 2014 at 22:36

    Puh det er jo et rasende farligt emne

    Reply
    • Plummum 22. september 2014 at 9:18

      Ja, det kan det i hvert fald være, Gitte. Men synes faktisk, at det er en interessant debat at tage hul på her også. Der forskes jo allerede en hel del i emnet, og jeg er nysgerrig på mine læseres holdninger og erfaringer.

      Reply
  • Christine 22. september 2014 at 11:18

    Vi er nok meget ligesom jer i vores tilgang til ipad og fjernsyn – altså alt med måde, ikke? (Og nu taler jeg sådan generelt om børn og ikke om børn som måske er i risikohrupper for div, indlæringstudfordringer, hvor det anbefales ikke at lade dem se særlig meget tv)
    Så længe min søn også leger med legetøj og tumler udenfor, er lidt ipad også i orden. Men vi bestemmer hvad der kan ses og ikke ses, og af samme grund er det ‘mors ipad’ og ikke ‘oscars ipad’. Og derfor er der nogle dage hvor padden (som han kalder den,,.) bliver brugt meget, og andre hvor den ligger på hylden hele dagen.

    Men jeg er spændt på om nogle af skeptikerne kommenteret og hvad deres begrundelser er, for ikke at lade deres børn være ‘digitale’

    Reply
    • Plummum 22. september 2014 at 20:42

      Tjek evt. bloggens Facebook-side, hvor der linkes til en artikel fra psykologividen.dk, hvor der står en masse af krititernes argumenter. De har ikke meldt sig herinde endnu.

      Reply
  • Celina Brendløkken 22. september 2014 at 15:10

    Jeg har selv haft temaet op på min blog http://mammaliving.dk/born/ipad-ipad/ og jeg tror vi finder den bedste løsning ved at bruge “den gyldne middelvej”. Balancen mellem stillesiddende koncentration og aktivitet og leg. Åbenhed ifht at acceptere at det samfund vores børn vokser op i idag altså ER ikke det samme som “vi” voksede op i. Vi vil jo heller ikke gøre vores børn handicappede rent udviklingsmæssigt? Vi er nødt til at følge med, men sætte klare grænser for os selv og for børnene. Læs evt med og giv mig en kommentar med på vejen på min blog 🙂 http://mammaliving.dk/born/ipad-ipad/

    Reply
    • Plummum 22. september 2014 at 20:42

      Enig, den gyldne middelvej må være vejen frem.

      Reply
  • camilla // Olinesmor 22. september 2014 at 16:18

    Her i huset er Ipaden også det store hit, og min holdning til den er meget lig din. Jeg mener sagtens den kan være en kilde til læring på lige fod med fx et helt almindeligt puslespil. Det ene udelukker ikke det andet i min verden.

    Den artikel som henvises til på din fb er efter min mening også meget ensporet og bare ordvalget, børn skal ikke babysittes af en ipad, giver mig myrekryb. Det er jo i den grad et negativt ladet ord, og den mere eller mindre antyder at jeg som forældre ikke vil mit barn hvis jeg stikker det en ipad. Så lader man vel også sit barn babysitte af et puslespil eller et dukke hus, eller er det et mere politisk korrekt stykke legetøj?

    Som du også skriver alt med måde. Min datter skal selvfølgelig også have et rigtig puslespil i hånden, lege med dukker og gå ture i skoven, men vi lever i 2014 og i 2014 er der altså noget der hedder ipads, hvad enten et vist segment af kloge åger på politiken gerne vil have det anderledes.

    Reply
    • Plummum 22. september 2014 at 20:50

      Enig, Camilla. Jeg synes bestemt heller ikke, at det ene udelukker det andet. Og det er nemlig ikke nødvendigvis sådan, at fordi man lader sit barn være digitalt, så går man ikke op i læreprocesser, der ikke foregår ved en iPad eller lignende. Lidt af det hele og lidt af alle verdener, som fint spiller sammen i min optik. Vores børn bliver jo i øvrigt også i den grad eksponeret for digitale enheder i den skolegang, som de tager hul på om ganske få år.

      Reply
  • Henriette // blondinemor 26. september 2014 at 23:57

    I min sidste praktik i børnehave fik hver stue en iPad, og hold da op det delte vandende! Der var de pædagog og forældre der mente det var djævelens værk, og hvorfor kunne de børn ikke lave andet end at sidde ved den skærm? Nogle forældre hentydede sågar til, at det var så personalet kunne slappe lidt af ungerne fik lov at spille. Der er som du siger faktisk rigtig meget læring i en iPad. I børnehaven var der selvfølglig udvalgte spil med læringselement, men at vente på tur, hjælpe hinanden med opgaver osv er også skide godt at lære. Herhjemme er den 3-årige meget glad for netflix, og vi sætter også begrænsninger på. Men hans sprog bliver helt klart mere ordrigt og nuanceret, så som koret siger: alt med måde, og så kan det kun være en god ting!

    Reply

Leave a Comment