Dejlige damer, noget om blogland og lidt mere om en (alt for) pakket weekend

Indlægget her skulle have været udgivet i går aftes, men det skete af en eller anden årsag ikke, så hermed søndagens blogindlæg. 

Holy moses en weekend. Jeg berørte det allerede i går i dette indlæg. Den har været pakket. For pakket. De næste par weekender tager vi den liiidt mere med ro. Og så ikke et ord mere om preggo-træthed, plukkeveer og udkørthed eller noget som helst andet i den dur. For nu i hvert fald 😉

I dag stod dagen på endnu et blogrelateret event arrangeret af Egmont hos Nordisk Film i Valby, hvor jeg slæbte både Blommen og Kasper med. Den begivenhed kommer jeg nærmere ind på en anden dag. Nu vil jeg i stedet afslutte en opgave på arbejdsfronten. Ja, det er (lidt for) vildt som jeg når det hele for tiden. Men også dejligt.

Efter eventen i formiddags spiste jeg frokost med to lovely blogger ladies, der på alle måder er berigende selskab. Der blev selvfølgelig diskuteret blogland til den helt store guldmedalje med efterfølgende fotosession ude midt på Kalvebod Fælled med undrende (og tydeligt underholdte) tilskuere. Ha, grin bare! Hvis I vil se to små hvaler i fri dressur… eller noget, så tjek min Instagram-konto (@plummum), så kan I måske bedre forstå de forundrede forbipasserende.

Det var en helt igennem herlig eftermiddag og rart at vende emner, som man ikke gør med de veninder, der ikke er en del af det mærkværdige(!) blogunivers – hverken fotosessions eller lange snakke om typen af blogindlæg, balancen mellem personligt og kommercielt indhold etc. Vi var vist ret højlydte, og vores samtale må have virket en kende speciel for de personer, der var så heldige at have fået plads ved siden af os på caféen. De havde i hvert fald ret lange øjne og ører måske 🙂

Det kunne være ret interessant at høre fra jer, kære læsere. Opfatter I blogland som en lille, lukket kreds af mere eller mindre specielle (og underlige!) personligheder, eller følger I bare en række blogs og skænker ikke det yderligere tanker? Fortæl, fortæl…

Det er sgu da weird til tider at være blogger. Det skal jeg være den første til at indrømme. Men jeg kan på den anden side heller ikke slippe det, selvom tankerne ofte kredser om netop det. At lukke og slukke bloggen. Bum. Den giver nemlig så meget spas i gaden, så den beslutning må ligge langt ude i fremtiden. Men derfor melder tanken sig ofte alligevel: “Hvorfor blogger jeg egentlig?”, en tanke, som er fin (og for mig nødvendig) at reflektere over fra tid til anden, og svarene jeg kommer frem til er ofte forskellige, fordi bevæggrundende for min blogging er forskellige. Nok tanker herfra.

Nu vil jeg videre i teksten, venner. Godnat godnat.

IMG_0535

^^^Se dem lige. Min preggo-makker (med den mildest talt mest misundelsesværdige uldjakke, som jeg MÅ eje lige nu og her) og min alt-mulig-andet-makker 🙂 (i omvendte rækkefølge i øvrigt).

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

No Comments

Leave a Comment