Er det så ok at være lykkelig gravid?

I dag var jeg et smut forbi lægen til den obligatoriske 2. graviditetsundetsøgelse, der ligger i uge 25. Alt var tilsyneladende storartet. Jeg blev dog liiiidt skuffet over ikke at få lov at høre babys hjertelyd, som jeg var helt sikker på, at vi netop skulle i dag. Øv! Det elsker jeg nemlig helt op til månen og tilbage igen. Den lille fine, galoperende hjertelyd. Der er næsten intet finere, vel?

Men skidt pyt. Jeg har det ærlig talt helt fantastisk (udover den der massive træthed, som I har hørt om et par gange herinde). Jeg elsker at være gravid. At mærke livet og se kroppen strutte så fint – jeg er saftsuseme fan. Virkelig. Alle de graviditetsgener, der ellers følger med en graviditet – for de kommer… i mere eller mindre grad – de er så fuldkommen ligegyldige, når man mærker, at man som kvinde er i stand til at gro et liv inden i sig, der hver dag bliver større og mere og mere livligt med sine baskende og puffende arme og ben. De første tre måneders jernkvalme med mange daglige opkastninger til følge, som ramte mig under denne graviditet, var naturligvis ikke skide sjovt. Slet ikke. Men den lykkefølelse jeg dagligt får, når jeg tænker på det lille nye familiemedlem inde i min mave, den er så altoverskyggende, at bækkensmerter, kvalme og træthed bare kan komme an – altså alt med med måde ikke?;) Nej, Nemesis kom nu ikke for godt i gang – vi to er på god fod, ok?

Jeg ved, at jeg skal være taknemmelig. Og jeg ved, at der kan være flere af jer, der læser det her og tænker, at jeg forsøger at fremstille et rosenrødt billede af graviditet, der slet ikke findes. Det forsøger jeg ikke. Jeg elsker virkelig at være gravid, og jeg synes egentlig, at det er helt ok også at ytre den holdning og følelse, selvom jeg ved, at beretninger om lortegraviditeter, lortebarsler og svære forløb er super populære både i blogland og i diverse magasiner, der kredser om, hvor begrænsende graviditet og barsel er på livet (det så vi fx i Eurowoman så sent som i går. I en ganske fin artikel i øvrigt).

Sådan er det ikke for mig. Nej, jeg kan ikke bælle vin og drikke cocktails til den store guldmedalje hver fredag og lørdag med veninderne mere, men har egentlig heller ikke den store lyst. Misforstå mig ikke. Jeg elsker de sene rødvinsnætter, hvor verdenssituationen ordnes og jeg knuselsker mine veninder meget meget højt, som jeg bruger sindssygt meget i alle livets aspekter. Men det er fint, at vi lidt oftere ses på andre måder nu og vender både tunge og lette emner i en lidt anden kontekst, og kun engang imellem går all in på vin og Blå Kings (nå ja, sidstnævnte har jeg så droppet for good). Og ja, der kommer igen et par skide hårde baby-år nu. Men for mig handler det ikke om, at livet sættes på standby, fordi man får et barn mere. For mig handler det om, at livet vil ændre sig og aldrig bliver det samme – præcis som det skete efter min første fødsel. Og så må jeg og min lille familie i øvrigt navigere ud fra de nye rammer. De holdninger jeg ytrer her er ikke særlig meget i tråd med tidens tendens, hvor superuafhængige, benhårde jernladies, der sgu ikke har tid og lyst til det der med børn, hyldes som helte og forgangsbilleder i ligestillingsdebatten og deslige. Mange af jer synes sikkert, at jeg er en speltagtig jubelidiot af en mor at høre på. Det kan jeg et stykke hen ad vejen godt forstå. Jeg elsker stærke kvinder, og det vrimler med dem i min omgangskreds, og jeg er på mange måder selv en af dem. Men jeg er sgu ligeså blød, sårbar og afhængig når det kommer til mine snart to børn. Jeg ammer gerne tretten måneder igen og sætter hjertens gerne byturene til side for hjemmehygge med familien i sofaen en lørdag aften. En stærk kvinde i mit perspektiv er ligeså meget hende, der vælger at få fire børn og hvile i det. Ikke at jeg bliver hende. No, no, no, der er også grænser. Men stærke kvinder kommer i mange udgaver, og jeg accepterer alles valg – også valget om at fravælge børn.

Jeg er ved at miste fokus og smutter lige tilbage til ‘lykkelig gravid eller ej?’-emnet. Jeg vil lige slå fast, at jeg ikke underkender, at visse graviditeter er meget mere lort end lagkage. Det er jeg helt klar over. Jeg har veninder, det har været igennem helt forfærdelige forløb, så jeg er helt med på, at graviditeter og følelserne omkring netop det ligger milevidt fra hinanden.

Og jeg har også mange tanker og følelser, der fylder og til tider flyder over; hvordan er livet i familien som fire og ikke tre med arbejdskaos og hverdagstrummerum? Hvordan vil Blommen reagerer på storesøsterrollen? Hvordan får vi det hele til at hænge sammen på hjemmefronten efter endt barsel? O g s å v i d e r e. Og jeg er også knaldtræt efter arbejde , og synes det kan være benhårdt at komme hjem fra kontoret hver dag og være overskudsmor, der samtidig laver mad og er sjov at lege med, mens plukkeveerne tager til. Men jeg gør det alligevel glædeligt, fordi jeg har lyst til at give min elskede tumling, alt hvad jeg har af kærlighed og energi – så må min træthed vige.

Men det hele til trods – jeg elsker at være gravid. Jeg elsker at mærke sprællebassen i maven gennem hele dagen, og jeg elsker tankerne om vores nye liv. Jeg elsker når Blommen kysser og aer min mave, samtidig med hun siger “nååårhh, lillesøster”, jeg elsker Kaspers blik i øjnene, når han flere gange dagligt kører hånden over min mave. Så er det sagt! Jeg håber ikke, det er forbudt at give udtryk for sin lykke – eller er forbudt at have det skide godt i rollen som mor og gravid.

Fødslen? Det er en helt anden sag. Dér har jeg lige et par kameler at sluge (oh Lord), en del issues at bearbejde og en del samtaler, der skal tages med diverse folk.

Er der andre end mig derude, der er tosset med det der graviditet – og ja, motherhood i det hele taget? Eller hvordan har jeres forløb været  for hver især? ALLE tanker er velkomne her. Husk det. Ikke kun dem, der stemmer overens med mine egne.

Lidt hverdagsglimt fra Instagram herunder:

unnamed

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

17 Comments

  • Helle 4. november 2014 at 18:42

    Jeg er fuldstændig enig med dig, Signe.
    Jeg er gratis for første gang (nok lige en uge eller to foran dig) og jeg elsker det!
    Det er sjovt for inden jeg blev gravid, snakkede vi meget om hvornår det var det rigtige tidspunkt for os at få børn . Hvornår passer det med uddannelse, økonomi osv. Og nu står vi her med en lækker dreng der vokser sig stor og dejlig inde i maven, og det er fuldstændig ligemeget at SUen ikke helt giver mulighed for de største udskejelser, eller at jeg ikke når at blive færdig med min kandidat fordi han skal ud lidt før tid. Bare han har det godt, så skal alt andet nok gå.
    Jeg tror aldrig jeg har hvilet så meget både i min (tykkere) krop og i mig selv. Håber det fortsætter efter graviditeten.

    Reply
    • Plummum 4. november 2014 at 19:52

      Så dejligt at høre, Helle. Jeg håber for jer, at du/I fortsætter med at hve det sådan. Det er noget med at tage tingene som de kommer. Også selvom alle forventninger ikke indfries altid.

      Reply
  • Katja 4. november 2014 at 19:34

    selvfølgelig må du det!!
    Det er lidt en kedelig tendens at dem der har en god barsel, overskud, ikke har lyst til at kaste baby ud af vinduet, faktisk får søvn. De bliver nærmest vendt øjne af, hvisket om.. ” det er sikkert bare en facade, hun er sikkert herre træt og får sikkert aldrig mere sex” BARE VENT!!!! Jeg har haft to nemme børn, der har SOVET om natten, græd sjældent, og jeg har EKSKET begge mine barsler.

    Reply
    • Plummum 4. november 2014 at 19:54

      Ja, lidt kedelig tendens, ikke? Jeg vil gerne have, at der er plads til alle følelser omkring det. Jeg synes selv, at barsel er skide hårdt, og Blommen var faktisk langt fra nem. MEN jeg elskede stadig min barsel helt vildt, og jeg glæder mig så usigelig meget til endnu en 🙂

      Reply
  • Olinesmor // camilla 4. november 2014 at 20:35

    Kender følelsen. Jeg er også MEGA LYKKELIG GRAVID. Tror det handler om for mit vedkommende at dette er min ABSOLUT sidste graviditet, og at jeg denne gang ved hvad jeg går ind til. Så denne gang skal bare nydes, og hvert lille spark får mit hjerte til at slå et ekstra lille slag.

    Reply
  • Elisabeth 4. november 2014 at 20:51

    I hear you, sister!!! Det der moderskab er uden tvivl det bedste ‘job’, jeg nogensinde har haft. Jeg elskede at være på barsel og kunne sagtens ha’ gået hjemme med Ane længere, hvis vi havde haft muligheden. Og hvor mange af mine veninder griber enhver mulighed for at lave noget uden børn, så har jeg det altså lidt omvendt. Der er så lidt tid i hverdagen, så jeg suger til mig af al den tid, jeg kan få med Ane. Jeg har selv tidligere skrevet om det der med at være en lykkelig mor – og du har ret, folk rynker lidt på næsen af det og tror, at man lyver. Ellers bliver der konkluderet, at jeg har det, som jeg har, fordi vi måtte kæmpe lidt ekstra for at blive forældre. Ærligt – så tror jeg, at jeg havde haft det fuldstændig på samme måde, hvis Ane var kommet i første hug.
    Så nyd det og del det, Signe! Jeg synes, det er skønt at læse:)
    Og lidt hårdt…. For nøj, jeg ville dælme også gerne prøve at mærke et barn vokse i mig. Det lyder så stort.

    Reply
  • Østfronten 4. november 2014 at 21:21

    JA! For pokker man må så. For det er da et mirakel, og man må gerne være lige så lykkelig man er. Man kan sagtens være lykkelig trods plukveer, manglende søvn, kolik og alt det andet. Jeg elskede også min barsel selvom den ved gud ikke kun var en dans på roser. Så: hold fast og insister på at være præcis så træt, lykkelig og forelsket som du og I er.

    Reply
  • Julie 4. november 2014 at 21:40

    DEJLIGT Signe. Jeg synes, ærlig talt, det er totalt trættende at høre (og læse) alle de der brokkerier, som jeg jo godt ved at hamrende populære. Men det er altså lidt synd – for jeg vil faktisk også hellere læse de gode og dejlige historier <3

    Og ja, nogle har ganske sikkert nogle lorte graviditeter. Jeg har også elsket det. Hvert et sekund. Altså, måske ikke min krops forandring, men det gør du sgu også en del mere yndefuldt end jeg.

    Jeg tror blommen bliver en skøn storesøster. I bliver en dejlig familie på 4. <3

    Reply
  • Guldlog 4. november 2014 at 21:44

    Haha, selvfølgelig må man da det! Jeg tænker, det må være vidunderligt at have det sådan? Helt igennem skønt 🙂
    Jeg HADEDE at være gravid på alle tænkelige måder og med alt hvad det indebar, synes det var en lang(trukken) sej kamp. Derimod synes jeg det var ligefrem fedt at føde:-) Og jeg plejer at sige, at jeg gerne føder igen i morgen, hvis det skulle være. Og jeg fik intet smertestillende. Men graviditeten – uff, det er dér mine ‘kameler’ ligger gemt 😉 Og forhåbentligvis skulle der gerne være plads og rum for alle 🙂

    Reply
  • Julie 4. november 2014 at 22:04

    Hvor er det DEJLIGT at læse, Signe 🙂 jeg glæder mig så meget på jeres vegne..

    Reply
  • Juliane 4. november 2014 at 23:13

    Yes, jeg elskede også at være gravid Signe. Det var ret så fantastisk. Glæder mig til at opleve det igen og forstår nu hvorfor nogle for en større børneflok. Tanken om aldrig at skulle være gravid, føde(jeps, jeg er åbenbart ret så god til det der fødsel)og holde et lille spæd igen gør mig helt trist. Jeg er på ingen måder typen, der prøver at male noget rosenrødt for jeg syntes,det har været kamp hårdt at få sit liv vendt på hovedet med alt hvad det indebærer at blive mor og far. Men hvor er det også ærgerligt at der er så stor fokus på frihedsberøvelse. Det ER frihedsberøvende, TRUE – men hvad gør det når man for så meget igen fra sådan et lille menneske man selv har lave!

    Reply
  • Bettina Ebert 5. november 2014 at 0:41

    Tillykke med spiren i maven – og dejligt du har det godt både med graviditet og barsel 🙂

    Jeg er én af dem fra “den anden front”. Én af dem, som ikke kan holde ud at være gravid og ikke kan holde ud at være på barsel. Men jeg har to børn. Som jeg i øvrigt elsker overalt på jorden… Jeg vil egentlig bare sige, at det er dejligt at høre, at du finder dit overskud der, hvor jeg taber mit… Fordi jeg længe har troet, at alle bare lod som om – og jeg så var en total mor-idiot fordi jeg ikke kunne spille med i gamet… Jeg har fundet min måde at være mor på nu – og lur mig, om ikke begge vores børn har den bedste mor i verden 🙂

    Reply
  • Karina 5. november 2014 at 12:37

    Dejligt læsestof.

    Jeg elskede at være gravid. Det var den bedste tid i mit liv (indtil jeg blev mor). Jeg glæder mig enorm meget til næste gang.
    Og jeg ELSKEDE barsel!! Jeg elskede at trække stikket og bare være mor!! Nu havde jeg glædet mig i så mange år, og forberedt mig mentalt i ni mdr. Jeg var så klar på at bare være mor! Kun være mor! (Og lidt kæreste).

    Jeg har været veninde, datter, studerende og så meget andet i så lang tid. Jeg dedikerede med glæde et helt år til min nye guldklump. Jeg synes det er synd for alle de der keder sig på barsel, der længtes efter at komme ud og drikke eller bare komme væk hjemmefra. Det får mig til at værdsætte ekstra meget at jeg fandt ro i rollen som mor på barsel. Min søn var nok for mig!

    Men med det sagt så er jeg bekymret for at få nr to. Vi har intet familie i nærheden. Hvordan fåe man det til at køre rundt? Hvordan afleverer man i vuggestue imens man har en lille som sover på skæve tidspunkter?
    Det bliver noget af et puslespil der skal gå op.

    Reply
  • Karina 5. november 2014 at 12:41

    Dejligt læsestof.

    Jeg elskede at være gravid. Det var den bedste tid i mit liv (indtil jeg blev mor). Jeg glæder mig enorm meget til næste gang.
    Og jeg ELSKEDE barsel!! Jeg elskede at trække stikket og bare være mor!! Nu havde jeg glædet mig i så mange år, og forberedt mig mentalt i ni mdr. Jeg var så klar på at bare være mor! Kun være mor! (Og lidt kæreste).

    Jeg har været veninde, datter, studerende og så meget andet i så lang tid. Jeg dedikerede med glæde et helt år til min nye guldklump. Og hvis det var muligt længere tid. Jeg synes det er synd for alle de der keder sig på barsel, der længtes efter at komme ud og drikke eller bare komme væk hjemmefra. Det får mig til at værdsætte ekstra meget at jeg fandt ro i rollen som mor på barsel. Min søn var nok for mig!

    Men med det sagt så er jeg bekymret for at få nr to. Vi har intet familie i nærheden. Hvordan fåe man det til at køre rundt? Hvordan afleverer man i vuggestue imens man har en lille som sover på skæve tidspunkter?
    Det bliver noget af et puslespil der skal gå op.

    Reply
  • Kristine Konopka 5. november 2014 at 15:36

    Fuldstændig enig.. Graviditet er forskellig for alle, men det er også som om der skal gå trend i, at være hård kvinde, der ikke gider der pjat. Jeg mener man han rumme begge sider. Jeg er en glad gravid, der tager både min karriere og graviditet som personlig udvikling, der kan give mig noget balance hver især…

    Reply
  • Line 5. november 2014 at 19:20

    Skøøøøøøønt at læse om positive graviditeter og barsler både fra dig, Signe og fra kommentarerne ovenfor. Har følt mig lidt ved siden af indimellem når man (lidt for ofte) læser om dårlige graviditeter og mødre som afskyr barsel.. Jeg var fan af begge dele og glæder mig til næste gang. Jeg valgte at forlænge min barsel med min søn og han var derfor hjemme hos mig til han var knap 2 år! Ja, til tider var det hårdt og træls, men hold op, hvor er jeg glad for alle de ting vi har oplevet sammen , min lille mand og jeg:-) Men jeg har også været en af dem med mange veninder på barsel og har derudover i høj grad benyttet mig af alle de fede tilbud om legestuer, svømning og rytmik som Kbh tilbyder.. Jeg er bare fan af at man gør det, man har lyst til og som gør en glad:-)

    Reply
  • Ida 7. november 2014 at 20:49

    Jeg kunne ikke være mere enig!
    Jeg er førstegangs gravid med en dreng i mavsen og er 2 uger foran dig.
    Jeg begyndte faktisk at læse med hos dig her for ganske nyligt, da jeg savnede at læse blogs der også omhandler graviditet (fandt dog mange – men din holder!)
    Min obligatoriske kvalme i starten varede ca. 3 uger uden opkast. Dertil havde jeg lændesmerter og ligamentsmerter i den milde ende af skalaen. Jeg tænkte virkelig – var det bare det?!! Jeg er da ganske vist en smule besværet op ad trapper trods +vægt på 11 kg(!) men jeg nyder min gravide tilstand hver dag – netop fordi jeg er blevet positivt overrasket over hvor meget i kontakt jeg er kommet med mig selv, min krop og min kommende søn – noget jeg finder ret overvældende og fantastisk. Mindst lige så meget gør min forlovede – vi nyder begge denne tid indtil “showet” for alvor begynder! 🙂
    Jeg ved at der er mange der ikke går igennem lige så nem og behagelig graviditet, og jeg kan kun prise mig lykkelig for at være heldig.
    Laaaang smøre for blot at rose dig for at være ærlig omkring din graviditet

    Reply

Leave a Comment