Om pressede uger, rengøringshjælp og tyve toplækre is

Weekend igen. Ahhh, hva’?! Ugen har endnu engang været en kende turbulent for vores vedkommende. Hvorfor? Fordi Blommen blev ramt af høj feber, hoste, snot og hele molevitten for tredje gang på én måned. Stakkels pus!

“Sådan er det bare i perioder med vuggestuebørn”, siger lægen. “Vi får grå hår i hovedet før tid”, siger forældrene. Vi krydser fingre for, at vi går en periode i møde, hvor der er bare lidt længere mellem de forløb end nu. Mest af alt – naturligvis – fordi det er virkelig synd for Blommen. Og så ér der jo også en hverdag, der skal køre, og med bedsteforældre, der bor langt langt væk – det ene sæt helt i Spanien store dele af året nu, ja, så er man sgu rimelig fucked om morgenen kl. 6.30, når situationen går op for en. Jep #lifewithkids I know! Og vi – Kasper og jeg – catcher op på alt det tabte ud på de (nogengange lidt for) sene aften-/nattetimer, så det går jo det hele. Absolut. But holy fucking Moses!

Men faktisk var denne uge også ugen, hvor vi efter flere års tilløb(!) fik fast rengøringshjælp. Det er jo fantastisk med sådan en dovenhedsluksus. F a n t a s t i s k. Vi måtte simpelthen sande, at netop det område, var et område, vi faktisk ikke magtede (endsige valgte at bruge tiden på i vores tidspressede hverdag). Så nu røg vi med på vognen. Og den bliver vi på. At komme hjem til et helt clean hjem fredag eftermiddag var en fryd og så ikke et ord om vores sorte stenhåndvask i badeværelset, der er blevet afbleget på en ret stor plamage. Det kan vel ske. Eller noget?

Anyway. Af præcis ovenstående årsager (med undtagelse af rengøringshjælpen) fejede vi ALLE planlagte aftaler og øvrige aktiviteter af banen i dag, så vi kunne tage dagen helt i eget rolige tempo. Og som altid nåede vi vidt omkring alligevel. Jeg fik blandt andet hentet mit gavekort på TYVE toplækre is hos yndlings-ismageriet på Østerbro, nemlig Olufs Is. Jeg vandt en fotokonkurrence på Instagram i sommer, og det var altså præmien. Uhhh. De to første klip røg allerede i dag:) Det var i øvrigt dette billede af Blommen, jeg vandt med:

IMG_9911

Hvis I ikke har smagt på sagerne hos Olufs endnu, så kan jeg altså varmt anbefale det – både til familiens store og små.

Tårnlegepladsen i Fælledparken fik også et lynbesøg… på ti minutter. Mere havde tumlingebarnet bestemt ikke lyst til i dag, og moderen nåede ikke engang at sluge sin dejligt varme Chai fra Kalles grønne kaffevogn, før vi måtte kapitulere og haste videre.

foto 2-11

Vi endte på Laundromat til en lille frokost. Det er et helt fint sted, når man har børn med i den legedygtige alder på grund af det store legeområde. Enig. Men maden kunne de satme godt give en ordentlig overhaling sammen med rengøringen. Bare et råd. Andre, der er enige?

Næh, så fik jeg skrevet et lille ‘Kære dagbog! I dag har jeg…’ indlæg. Ikke helt den type indlæg jeg gør mig mest i mere, men faktisk ganske hyggeligt – og lidt grænseoverskridende uddeling af vores dag egentlig. Hvem fanden gider også at læse om vores totalt ordinære dag, er ligeledes min tanke!? Det passer mig nok allerbedst at tage forskellige emner op i ny og næ på bloggen. Som fx mit ‘Lykkelig gravid?’ indlæg, som kan skabe lidt debat og interaktion med jer læsere om mere eller mindre vigtige, aktuelle og relevante emner.

Jeg ville have skrevet om nedenstående parka coat, som Blommen har på på  billedet herunder, fra MILK Copenhagen, som jeg er helt tosset med. Så tosset at jeg vil have den til mig selv i en str. 14, som jeg altså passer som fod i hose. Hurra, for mine 1.64 cm – nogle fordele skal vi lave mennesker jo også have;) Men indlægget tog en drejning, før jeg var begyndt på det, så jakken får sit eget selvstændige indlæg en af dagene. Men tag selv et kig på den lige her i mellemtiden. Kvalitet og ikke mindst pris holder maks.

IMG_0597

Hvad har I fået lørdagen til at gå med? Eller ugen? Har I også været ramt af sygdom? Fået rengøringshjælp? Fået gavekort på tyve is? Eller lignende? 🙂

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

  • Jane 9. november 2014 at 8:01

    Glæd dig til M skal i børnehave, der er mindre sygdom. Mine drenge led af feber, snot eller tynd mave skiftevis og nærmest uafbrudt i vuggestuen. Sådan føltes det og det var en svær kabale at få løst i forhold til arbejde. Da drengene startede i børnehave og nu er ude hver dag, da stoppede det og de har ikke været syge i flere måneder.

    Reply

Leave a Comment