Om tåkrummende, gamle blogindlæg og om det at blive mor for første gang

Min blog fylder to år lige om lidt, og det fik mig til at søge lidt rundt i mine ældste indlæg. Og hold nu kæft hvor er der meget tåkrummende materiale at komme efter. Jeg har endda slettet en del indlæg, fordi jeg næsten ikke kunne holde dem ud. Ikke fordi de emner jeg tager op er pinlige. Not at all. Men fordi jeg den dag i dag tilsyneladende tilgår bloggen på en anden måde, end jeg gjorde, da jeg sprang ud i blogland som komplet novice. I mine gamle blogindlæg fornemmer jeg et ret tykt filter på alle mine indlæg. Ikke fordi det jeg skriver er usandt eller modificerer sandheden, men jeg når bare ikke helt igennem som afsender. Som om jeg frygter omverdenens reaktion på mine meninger og holdninger, og derfor er lidt mere vag i alle udmeldinger. Og det gjorde jeg.

Jeg har lettere ved at være mig på bloggen den dag i dag – uden alt for meget filter. Jeg vælger mine emner og indlæg meget kritisk hver gang, men når jeg så har besluttet et emne, så får I vist en del større bid af min tankegang, end tilfældet var dengang for to år siden. Jeg er heller ikke længere så bange for at få kommentarer igen fra de af jer, der ikke er enige i mine udlægning af det ene eller det andet. Tværtimod.

Giver det mening? Andre bloggere kan måske relatere sig til den udvikling, der sker med ens skrivestil og tilgang til mediet gennem tiden!? Og måske har nogle af jer endda (ja, ok så skal man være gammel læser) fornemmet en vis udvikling herinde. 

Men… Jeg fandt et – hvis jeg selv skal sige det – ret fint, lille indlæg fra 31.12.12, hvor jeg gør status over 2012. Det kredser mest af alt om det at blive mor (sjovt nok!), og det er jo ret aktuelt for mig netop nu, hvor jeg står og skal være det til endnu en lige om lidt.  Læs med hvis du vil. Indlægget er lidt sødt med ekstra sødt på, men det var sgu sådan jeg havde det. Husker det tydeligt, og for fanden hvor jeg glæder mig til det hele igen.

Året, der gik 

Året går på hæld, og det er tid til at gøre status. Så hermed en kort opgørelse og lidt tanker fra året, der gik.

2012 har på alle måder været det mest skelsættende år i mit liv indtil nu. Det har det naturligvis været, fordi jeg i slutningen af april blev mor til verdens mest vidunderlige væsen – min lille bitte M. Med et slag ændrede verden sig for altid, da den lille bestemte dame gjorde sit indtog. Hun kom til verden med et højt og vedvarende skrig, som fortalte, at her bestemte hun, og her gjorde hendes dagsorden sig gældende. Det har hun holdt i hævd. Den lille frøken har bestemt og regeret over hvert eneste minut siden hendes fødsel, udstukket ordrer og endevendt livet som hendes forældre engang kendte det. Det har været hårdt – til tider frustrerende og opslidende – men mest af alt, har det været/og er fuldkommen ubeskriveligt vidunderligt! Den lille M fejede benene væk under mig fra første sekund med en sådan kraft, jeg ikke troede fandtes. Det var ægte og rendyrket kærlighed ved første blik. Og hver dag – op til flere gange – de sidste otte måneder er jeg blevet overvældet af en lykkefølelse over at være mor til lille, smukke M.

2012 blev altså året hvor jeg rundede den hidtil største milepæl i mit liv.

Året er gået med barsel, og kort tid efter januar blev jeg sygemeldt fra mit arbejde på grund af voldsomme og vedvarende plukkeveer. Det kom som et chok, at jeg grundet graviditeten pludselig ikke kunne ‘passe’ mit job, som jeg ønskede. Signe, perfektionisten, kontrolfascisten og arbejdsnarkomanen, kunne pludselig ikke selv bestemme eller kontrollere slagets gang. Jeg brugte således mange timer, dage, uger – ja, faktisk måneder på at se mig selv i øjnene i min nye situation.

Jeg tænkte og tænkte og tænkte lidt mere. Og så syede jeg. Jeg syede babytøj en masse. Og jeg plejede mine veninder, genoptog gamle venskaber, fik nye venskaber. Jeg hyggede med Kasper og sammen prøvede vi at fatte, at vi om få øjeblikke ville stå med et ansvar så stort og berigende, at vi end ikke kunne fatte meningen med det – og det kunne vi ikke. Vi prøvede, men først da vi stod midt i det, forældreskabet, fattede vi alvoren, kærligheden, følelserne og alt hvad der ellers fulgte med.

Månederne gik og pludselig var hun der. Året kan således opdeles i før og efter. Begge sider af fødslen er på hver deres måde slørede, og alle begivenheder flyder ind i hinanden, når jeg tænker tilbage. Måske mit klarsyn skærpes, når jeg får det endnu mere på afstand. Lige nu har ammehjernen stadig greb i mig, det samme har søvnunderskuddet. Samtidig svæver jeg endnu på en lyserød sky, som gør mig høj af lykke. Så værsågod. Året der gik og godt nytår.

M-og-mor-på-cafe

 

^^^En ung Blomme og mig på café-besøg.

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.