Sådan sparkede vi julen ind i år

Inden jeg kaster mig over et indlæg om regulær fødselsangst, der kræver lidt mere mental energi at skrive, og som vi er nogen gravide typer, der går rundt og bærer på, så tager vi lige et lidt lettere et af slagsen. Ikke så meget tekst, men et lille tip til børnefamilien eller bare til dig, der er til plukselv øko-gårde i det nordsjællandske. I går formiddags besluttede vi – sådan helt spontant – at vende bilsnuden mod Camilla Plums Fuglebjerggaard i Helsinge. Hendes årlige julemarked åbnede nemlig i går kl. 10, og er vist åbent det meste af december.

Vi kørte præcis klokken middagslur, så Blommen kunne nappe hele vejen op til gården – og det gjorde hun. Næsten da. Ingen af os har besøgt gården før, og jeg vil sige, at det ikke er sidste gang, vi gør det. Jeg er og bliver en kæmpe sucker for landlig idyl, hjemmegjort økomad og kære dyr. Især sidstnævnte element har min datter heldigvis arvet, og hende og jeg brugte lang tid på at kæle med de ultraskønne katte, der hellere end gerne ville sidde på skødet af både børn og voksne. Vi er p.t. ved at overtale ham faderen til, at vi skal have en kat. En lækker blå og kæmpestor bamsekat (sådan en British Shorthair, I ved nok!?).

Egentlig er jeg en hundepige. I ved jo,at der er stor forskel på hunde- og kattemennesker, right? 😉 Men sagen er den, at jeg knuselsker alle slags dyr (lige med undtagelse af slanger og edderkopper). Jeg har hele mit liv drømt om en kæmpe flok af mere eller mindre eksotiske dyr. Da jeg var barn ønskede jeg mig fx så brændende en tam tiger, leopard eller sort panter, jeg kunne putte mig ind til. Så hvorfor ikke udleve den drøm med et lidt mindre kattedyr? Hvis nogen af jer har erfaringer med indekatte, så kast dem gerne min vej. Jeg er helt hooked.

Jeg indledte sjovt nok indlægget med at love “ikke så meget tekst”, så jeg stopper nu. Se i stedet min billedspam fra Fuglebjerggaard, hvor jeg synes, I skal bevæge jer hen her i julemåneden. Jeg håber virkelig, at vi i går tog hul på en ny familietradition, og at vi (minimum) hver december vil aflægge gården et besøg.

IMG_0747

^^^Rugbrødssandwich med gårdens egen pattegris. Uhmm, det var så forbandet godt.

M gange 2

^^^Der blev krammet og nusset til den store guldmedalje med gårdens katte med stort kakaoskæg og det hele. Se også dette billede på min Instagram.

IMG_0811 IMG_0801 IMG_0797 IMG_0782 IMG_0779 IMG_0774 IMG_0770 ^^^Se nu der. SELVFØLGELIG skal der da flytte en kat ind her hjemme. IMG_0767IMG_0814

Har I selv taget hul på julen 2014 og hvordan? Kom gerne med gode tips til lækre julemarkeder, som man ikke nødvendigvis kender?

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ 

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

9 thoughts on “Sådan sparkede vi julen ind i år

    1. Lyder også hyggeligt, Marie:) Tusind tak for tip. Jeg har familie i Aarhus, så vi er også på de kanter engang imellem.

  1. Jeg skal nok give dig tonsvis af argumenter du kan bruge, når vi ses på onsdag 🙂 burmeseren minder sindsmæssigt (er det et ord?) meget om British Shorthair, og det er simpelthen de bedste, mest kærlige og tålmodige familiekatte. Jeg stemmer for, at I skal have en. Nøj hvor har det givet mine børn meget. Især de dage hvor de har været lidt kede af det. Så er det altså rart med en lille blød ven, som altid er klar på at nusse 🙂

    1. Lyder godt. Glæder mig allerede til flere argumenter 🙂 Det var så vildt at se, hvordan M nød de kattes selskab. Hun var HELT vild.

  2. Det lyder som en skøn udflugt – men måske du skulle vente med at indføre kat, til du selv kan tømme kattebakken, hvis ikke manden i huset er kæmpe fan 😉 Jeg er ikke klar til kæledyr, kan jeg mærke. Det er en anden slags ansvar end børn – hvor mærkeligt det end lyder. (Jeg burde gå i seng, tror jeg. Det er lange dage for tiden. Og travle.) Klem

    1. Ha, ja du har ret. Men tænker sådan inden for et halvt år. Er så MEGA klar til kæledyr. Men giver dig ret i, at ansvaret er af en helt anden slags 🙂

      1. Ja, er det ikke mærkeligt? På en eller anden måde synes jeg det er vildere end at få børn. (Men jeg synes jo til gengæld også, at det er vildere og mere voksent at blive gift end at få børn. I’m weird like that!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.