Hjemmesko, outletshopping og … bare børnefamilieliv

Et ultrakort indlæg fra mig her til aften. Jeg skylder nemlig et indlæg, der skal på nu. Sådan er det, når man også er gået ind på at have kommercielt indhold på bloggen i ny og næ. Der er deadlines og aftaler at overholde hele tiden – ferie eller ej. Men det er nu også ret hyggeligt at kigge ind her, mens Kasper putter den trætte Blomme, der har været oppe til langt over sengetid i dag. Vi har nemlig besøgt en outletstore i Neumünster, der ligger cirka 50 km nord for Hamborg her til eftermiddag. Og selvom jeg var helt indstillet på, at turen ikke blev en succes på shoppefronten (jeg er generelt ikke meget til den slags), kom vi alligevel hjem med mange fyldte indkøbsposer. Poserne indeholdt næsten intet til mig, og slet intet til Blommen, men Kasper og lillesøster fik loadet godt op af Nike, Petit Bateau og Ralph Lauren. Pludselig var tiden løbet fra os, og vi var først tilbage i lejligheden i Hamborg, da klokken var over ni.

MEN det her indlæg skulle handle om noget helt andet. Nemlig eshoes.dk – en online skobutik – der har sendt os lidt lækkerier deriblandt et par hjemmesko til Blommen fra Bundgaard. Vi har selv valgt skoene, og da den lille frøken manglede et par hjemmesko, røg de her skindfutter hurtigt i den virtuelle shoppekurv. Vi kender dem allerede, da hun også havde et par fuldkommen magen til, da hun var cirka ni måneder gammel. Det er endnu et af de items i Blommens garderobe, som jeg oprigtig talt ville ønske fandtes i min størrelse. Futterne er smørbløde, sidder godt fast på fødderne og varmer tilmed foden godt op, selvom de er uforede. I kan finde hjemmeskoene hos eshoes.dk til 299 kr. hvor de også har en masse andre børnesko inden for alle kategorier. Webshoppen har i øvrigt også et forholdsvis stort udvalg af sko til kvinder og mænd plus en outlet-kategori (meget apropos blogindlæggets indledning). Selv har jeg bestilt et par sneaks derfra.

Hvad synes I om hjemmeskoene?

Nu er jeg ude igen. Jeg vil planlægge morgendagens strabadser, der blandt andet står på besøg i en legetøjsbutik (jep, life with kids!). Jeg vil finde et lillebitte hus til dyrene fra Sylvanian Families, som Blommen fik i julegave – fx et a la dette fra ToysRus.

Jeg tror, det er ret klart allerede. Men for god ordens skyld; hjemmeskoene er en gave fra eshoes.dk til os. 

IMG_1359

^^^Hjemmeskoene passer til langt det meste i Blommens garderobe. Her sat sammen med en strik fra farmor og et par leogamacher fra MarMar. IMG_1360

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

2 Comments

  • Mette Rasmussen 30. december 2014 at 10:38

    Jeg har flere gange overvejet at gøre en tur ud af det og køre med til det outlet, er det noget værd. Jeg har ikke børn så det ville være til mig og kæresten ?

    Reply
    • Plummum 2. januar 2015 at 22:07

      Jeg ville aldrig personligt køre der ned kun for det. Men det kommer jo helt an på, hvem man er, og hvad man er ude efter. Generelt er outlet-shopping ikke min kop te. Synes altid, der er alt for meget skidt i forhold til de gode kup og har sjældent tålmodighed til at lede så længe efter skattene, som det kræver. Men er du til outlet i forvejen, så kan jeg sagtens se fidusen i at tage turen. Så kan I jo altid gøre stop i Flensborg også for lidt beauty-shopping, hvor Tyskland også byder på en masser godter, som vi slet ikke har i DK. Håber, du kan bruge mit svar til noget 🙂

      Reply

Leave a Comment