Øjenbetændelse, status på baby i maven og vintertøj med rabat

Jeg har trukket blogstikket lidt. Det kom ret ufrivilligt, men fokus har måttet placeres ude på den anden side af skærmen. Vi blev alle ramt af sygdom i juleferien på skift, og jeg sidder stadig her på ottendedagen med en led omgang øjenbetændelse i begge øjne(!?) og ondt i halsen, der ikke lader til at slippe sådan lige med det samme. Arhmen altså. At vær højgravid og syg på samme tid er ærlig talt en skidt kombi. Jeg tror, at jeg lige nu må have det som en sværvægter af en elefant med ekstremt dårlig kondition og kløende, rødsprængte øjne 😉

Men hey, jeg har nu været til tilvækstscanning nummer… rigtig mange, og baby lader til at have det skønt inde i hulen. Hun er lille, og jeg bliver fortsat fulgt tæt, men hun er ikke for lille, og det er det vigtigste. Dog er jeg selv sat standby et par dage med besked på at tage en slapper. Så det gør jeg. Og i næste uge starter min barsel, hvor jeg håber at få tid til rigelige mængder afslapning, indkøb af de sidste babyremedier og ikke mindst forberedelse til fødslen. Jeg er gået i Anja Bay-mode, og det giver mig indtil videre en ro at have hendes metode med i rygsækken. Nu skal den blot indøves, så kroppen husker og genkender.

Det blev et rodet indlæg, og jeg fortsætter stilen med manglende rød tråd. Husk lige, at du kan købe TicketOutdoor med rabat disse dage, hvis du fx skulle have lyst til at købe næste års vintertøj. Vi har været virkelig glade for både zebradragten og parkaen, som Blommen bærer på billederne herunder:

IMG_1468

Find den lange parka her, som både fås i mørkeblå og lilla. IMG_1352-2Find zebrasuiten her, som også findes i en mere babyagtig udgave samt som jakke og bukser i sæt.

Både parka og dragt er sendt til os som testeksemplarer fra Ticket2Heaven. 

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

7 Comments

  • Charlotte 7. januar 2015 at 21:10

    Hejsa. Frisk salvie(5-6 blade) kogt op i vand (trækker 10 min), er super godt mod halsonde. God bedring og snart barsel:-)

    Reply
    • Plummum 7. januar 2015 at 21:37

      Lyder godt. Jeg er villig til at prøve ALT, som naturen selv byder på. Må straks hente blade i vores lillebitte urban garden ude på altanen. Åh, hvor har jeg savnet næsespray og deslige, som jo ikke går her under graviditeten.

      Reply
      • Cecilie 8. januar 2015 at 22:24

        Hvad med saltvandsnæsespray? Helt alternativt kan man få sådan en lille vandkande, man kan skylle næsen med (i helsebutikker). Sidstnævnte har jo dog ikke selv forsøgt mig med, så kender ikke effekten

        Reply
        • Cecilie 9. januar 2015 at 7:30

          Hov, halvdelen røg :/ Penermyntedråber i varmt vand med hovedet indover renser også ud – husk dog at lukke øjnene 😉 Rigtig god bedring!

          Reply
  • Susan 7. januar 2015 at 21:10

    Vil bare ønske dig god bedring.. 🙂

    Reply
    • Plummum 7. januar 2015 at 21:38

      Tak 🙂

      Reply
  • A+K/VenterPaaVin 9. januar 2015 at 21:22

    Godt baby er fresh og skøn, når I selv har skrantet lidt – god bedring 😉

    – Anne

    Reply

Leave a Comment