Om angst (og om at vende den til det gode!), mindfulness og fødselsforberedelse

signe

Hvis man ikke er til preggo-stof, så skal man holde sig langt væk fra min blog den næste måneds tid. Med cirka fire uger til termin har tanker om fødsel, familieforøgelse og deslige for alvor overtaget hele min tankegang. Og det er vel egentlig ikke så sært!?

Jeg er i fuld gang med forberedelse til fødslen – både hjemme alene og med underviser hos Jordemoderhuset, der har inviteret mig inden for dørene for at følge holdet Fødselsforberedelse med yoga og mindfulness – et hold, der henvender sig til kvinder, der gerne vil opnå konkrete redskaber til at få den bedste fødsel med mulighed for mest ro og kontrol. Ja tak! Holdet kører over fem gange, og vi har nu overstået de to første.

Jeg var ærlig talt noget spændt i sidste uge, da jeg trådte ind i de fine lokaler i hjertet af København på Badstuestræde. Hvilke kvinder havde mon meldt sig på holdet? Var de alle førstegangsfødende? Hvad var deres bevæggrunde for at melde sig på holdet? Osv. Det viste sig hurtigt, at vi alle kommer med meget forskellige baggrunde. Vi er en god blanding af første- og andengangsfødende, og jeg tror endda – heldigt for mig – at vi er flest andengangs- (og en enkelt tredjegangsfødende). Nogle på holdet har haft de vildeste zen-fødsler. En har endda en super god sædefødsel i bagagen og glæder sig blot til næste fødsel nu. Så fedt at høre at en sædefødsel kan være en god oplevelse, som en for mig, der har (havde) en regulær fødselsangst, der momentvis har styret og overtaget al min tankegang i en lang periode.

Og hvorfor skriver jeg så havde? Jeg skriver også kun et lillebitte forsigtigt havde i en parentes, for angsten er der stadig… men i en anden form og knap så voldsom. Jeg glæder mig for første gang nogensinde til fødslen – altså ikke hele tiden, men når jeg tænker på fødslen er det ikke et ”det kan jeg ikke”, der dukker op. Det, jeg glæder mig til er til at prøve det og til at gøre det, som vi kvinder langt hen ad vejen er designet til. Sådan har jeg ALDRIG følt eller tænkt før. Aldrig. Min sidste fødsel endte i akut kejsersnit og allerede i den latente fase, havde jeg mistet mig selv fuldkommen til både angst og panik, mens jeg lå fikseret til en seng med CTG-måler om maven uden at måtte vende mig hverken til højre eller venstre. Lige der var flere måneders APA-forberedelse plus andet godt fuldkommen ligegyldigt. Jeg kunne ikke bruge mine vejrtrækningsøvelser, mine forskellige indøvede ve-stillinger. Nada. Tankerne nægtede at makke ret og var for længst gået i flugtmode. Den oplevelse har fyldt helt vanvittigt i mig, og jeg har flere gange været på nippet til at vælge et planlagt kejsersnit denne gang. Men nu har jeg valgt den vaginale af slagsen. Hvordan fødslen kommer til at forløbe ved jeg af gode grunde intet om, men jeg tror på, at jeg går ind i forløbet med et noget andet mindset nu end første gang.

Og hvad er der så sket? Det er et godt spørgsmål, der ikke lader sig besvare clear cut. Det er først for alvor inden for de sidste par uger, at mine tanker er vendt så drastisk. Første gang på holdet hos Jordemoderhuset i sidste uge talte vi netop med underviseren – der blandt andet er uddannet til at kunne undervise i mindfuldness, yoga og hypnobirthing – om angst, og om at det er ligegyldigt og virkningsløst med alt det indlærte, hvis angsten først overtager og ikke går igen. Melder angsten og panikken sig er det helt essentielt med konkrete teknikker, der kan få de gode tanker og troen på det hele tilbage igen, så oxytocin-niveauet ikke manes i bund og dermed besværliggør fødslens videre forløb. Det giver mening for mig, og jeg øver dagligt en række forskellige teknikker hjemme. Hjælper det mig til fødslen? Jeg tror det, men kan af gode grunde ikke svare på det endnu. Men hvad der hjælper er, at jeg forsøger at tage sagen i egen hånd, at vinde over de ikke konstruktive tanker, at jeg har taget et aktivt valg om at ville den vaginale fødsel, selvom det hele til tider stadig kan synes helt uoverkommeligt.

Fødselsforberedelsesholdet hos Jordemoderhuset er opdelt i to, hvor den ene del fokuserer netop på det mere emotionelle, på sindet, på afspænding osv., der er en kæmpe del i en fødsel, som jer, der har født allerede ved alt om. Den anden del fokuserer på det mere hardcore teoretiske grundlag, på smertelindring, de fødendes rettigheder og så videre i den boldgade. Og selvom den del ikke er den, jeg ikke har styr på, er genopfriskning umanerlig rart. Den part af kurset gennemgås af Lea, der er uddannet jordemoder og den ene ejer af Jordemoderhuset. Hun er både dygtig, erfaren og altid god for en fødselsjoke eller to, som gør timerne meget informative, uhøjtidelige og i øjenhøjde.

I morgen skal jeg til endnu en session, og jeg glæder mig. Holdet giver mig noget. Det giver mig nyttig information (især nu hvor jeg har fravalgt den forberedelse, som Hvidovre hospital tilbyder), tro på mig selv og konkrete redskaber, jeg håber at kunne gøre brug af, når det hele går løs.

Og igen, kære læsere. Ingen skræmmehistorier om fødsler i mit kommentarfelt! Jeg kan ikke bruge dem til noget. Shit. Et lige vel grænseoversridende indlæg fra mig i dag, kan jeg mærke. Mest fordi det er vildt at erkende, at den angst, der har fyldt så meget, ikke længere fylder på samme måde. Jeg er vist bange for at jinxe noget med sådan en udmelding.

Hvis I – ligesom mig – har brug for meget konkrete redskaber til forhåbentlig mere ro og kontrol under fødslen, så læs mere om det hold, jeg går på, her. Eller om Jordemoderhusets hypnobirthing – et hold, jeg gerne selv hoppede på også.

Herunder lidt billedspam fra Jordemoderhuset.

IMG_1550Er helt tosset med den her stork. collage Jordemoderhuset ligger i midten af byen i hyggelige lokaler indrettet i en gammel lejlighed. IMG_1546

Jep, sådan ser dit bækken ud. Og der skal et barn igennem … lige der. IMG_1545 Lea er i fuld gang med at forklare om barnets rotation gennem bækkenet. IMG_1556Babydekorationer på jordemoderhusets pusleplads. De har nemlig også en række forskellige mor-baby hold på programmet. Det ene – nemlig dette – havde jeg selv fornøjelsen af med Blommen, da hun var en lille baby på tre måneder.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

10 Comments

  • Østfronten 18. januar 2015 at 20:10

    Ingen skræmmerier herfra, men derimod en kæmpe cadeau til dig for at tage din angst, din fødsel og dig selv alvorligt og arbejde målrettet på en bedre fødselsoplevelse denne gang. Jeg ønsker brændende og inderligt for dig, at det bliver en rigtig, rigtig god fødsel.

    Reply
    • Plummum 18. januar 2015 at 20:12

      TUSIND tak, kæreste du! Det føles faktisk sk*** godt at gøre noget aktivt ved de ukonstruktive tanker. Det har virkelig hjulpet mig et godt stykke.

      Reply
    • Anne 18. januar 2015 at 20:20

      nemlig Stine. kunne ikke have sagt det bedre selv!

      Reply
      • Plummum 18. januar 2015 at 20:21

        I er søde!!

        Reply
  • Marie 18. januar 2015 at 20:28

    Kan så godt forstå dine tanker. Jeg havde selv en rigtig møgfødsel 1. gang og besluttede mig hurtigt for at gøre alt for at min 2. fødsel skulle være anderledes. Og det blev den. Meget anderledes og ret fantastisk. Og nej, man kan ikke på forhånd “bestemme”, hvordan en fødsel skal forløbe, for det ved man ikke. Men jeg er af den overbevisning, at tro kan flytte bjerge, og da der ikke er to fødsler der er ens, er jeg sikker på at du er på vej til at få en god oplevelse. Sender gode vibes! 🙂

    Reply
  • Henriette // Blondinemor 18. januar 2015 at 20:31

    Jeg har haft to helt fantastiske fødsler! Den sidste gang var en decideret zen-fødsel med lykke-tudetur og aen på hovedet af baby inden sidste presseve 🙂 Jeg har faktisk skrevet et indlæg om de gode fødselsberetninger her: http://www.blondinemor.dk/2014/08/28/de-gode-foedselsberetninger/

    Reply
  • camilla // Olinesmor 18. januar 2015 at 20:32

    Ingen skræmmerier her fra. Havde nemlig en god fødsel trods at den kom lidt bag på mig.

    Ved ikke om du har læst den ellers er den lige her:

    http://olinesmor.dk/foedselsberetning/

    Jeg kan godt nikke genkendende til det du skriver om at være spændt fast. Det var jeg nemlig også da jeg skulle føde et præmaturt barn, og det generede mig voldsomt kan jeg huske. Havde allermest lyst til at gå rundt, og så lå jeg der fuldstændig fixeret af slanger og ledninger der var alle vegne. Derfor håber jeg virkelig også på en helt normal til tiden fødsel denne gang. Vil gerne kunne gå rundt og evt i vand. Kunne være så lækkert.

    Jeg gik til hypnobirthing sidste gang. Fik dog ikke brugt meget af det aktivt da det hele gik så stærkt. Måske jeg skulle pille min CD frem med Bjarnes (ja min lærer var mandlig og hed Bjarne yes yes) hypnotiske stemme og give det en chance til.

    Krydser fingre for en god fødsel til dig.

    Reply
  • Susan 18. januar 2015 at 20:32

    Jeg håber så inderligt, at du få brug for din fødselsforberedelse denne gang, at du får lov at opleve en fødsel kan gå godt..
    Min svigerdatter havde sidste forår som førstegangsfødende en fin fødsel, fik taget vandet lidt over klokken 8 om morgenen, og fødte klokken 15.10..
    Hun fik rygmarvsbedøvelse, det var en fin ting, så det håber jeg også du vælger..
    Alle gode ønsker om en god oplevelse til dig og din mand.. 🙂

    Reply
  • Mette 19. januar 2015 at 2:17

    Bare det at du aktivt forbereder dig og gør dig tanker om hvordan du vil (prøve på) at reagerer når først fødslen går i gang – gør at du allerede at langt foran andre. Ingen er herre over hvordan en fødsel forløber men nu har du ihvertfald gjort dit til at det bliver en succes! Er sikker på at det kommer til at gå kanon. Pøj pøj med det.

    Reply
  • Lene // Mamamonkey 20. januar 2015 at 0:37

    Heldigvis har kvinder født børn i mange mange år, som du selv kommer frem til – it’s what we do! Jeg nåede lige at få en skøn Ella inden jeg blev 40 – au naturel. Ingen forberedelse, ingen bedøvelse – blot tanken om, at det kunne jeg sagtens, for det kan vi nemlig! Så hiphip og det bedste kommer jo når de ligger Blobber på mawsen af dig – så er alt det andet jo lykkeligt glemt! Ellers gjorde man det vel kun én gang?! (jeg får IKKE flere;-D). Du er sej, at du gør det mere end en gang! Alle kvinder der gør det mere end en gang er vikinge-kvinder!! Kram herfra.

    Reply

Leave a Comment