Storesøsterroller, æggejagt og bristede påskeplaner

Tænk engang. Jeg havde egentlig forventet, at påskeferien ville byde på lidt mere tid til blog, lidt mere tid til mig og bare lidt mere tid til rolig hygge, nu hvor jeg kunne se frem til hele ti dages påskefri med mine tre. Men der tog jeg fejl. Helt fejl.

Jeg må indrømme, at dagene er hektiske med en spæd og en treårig i hjemmet 24/7. Også selvom vi er begge forældre til at tage hånd om de forskellige behov, de to små elsklinger har hver især. Der er run på konstant og med en tumling, der ikke længere sover middagslur, når hun tilbringer dagen i vores selskab, ja, så er der først helt ro i hytten, når begge piger er puttet til natten. Dertil kommer, at vi i øjeblikket dealer med en ret heftig reaktion på den der storesøsterrolle. Det er hårdt, og oprigtig talt noget, der gør sindssygt ondt i et moderhjerte. Et emne, som muligvis skal have sin plads på bloggen, fordi jeg ved, at mange af jer læsere har gennemgået lignende (eller snart kommer til det) og helt sikkert kan være med til at perspektivere situationen. Men indlægget skal lige gennemtygges. Det er sart indhold og fortjener at komme rigtigt ud. Anyway. Derfor er jeg heller ikke altid helt så overskudscool p.t. At all

Jeg er typen, der altid har gang i små og store projekter og endnu flere i hovedet. Fx havde jeg i tankerne planlagt en mere eller mindre storslået påskejagt for min lille Blomme. Men påskejagten blev ikke helt som først planlagt med vandring på Fælleden og små fine gaver, som jeg ville have købt ind til i ugerne op til påskeferien. I stedet tog det mig cirka 15 min. at forberede en lille jagt, og jeg lover, at der var en lille (stor!) pige, der blev ovenud lykkelig over påskeharens efterladenskaber af små lyserøde pakker i silkepapir med chokoladestykker og deslige på vores altaner … vandring på Kalveboden eller ej. 

Påsken skulle også have budt på tur til Jylland, hvor svigerfamilien jo residerer. Men vi kunne simpelthen ikke overskue projekt-rigtig-mange-timer-i-bil. Jeg er ikke fan af for lange ture i den bil, når vi stadig har en lillebitte baby, hvis nakke og ryg ikke har godt af autostolen. Hvad er jeres holdninger til baby og autostol? Og ja, så kunne de vanlige fire timer, som strækningen tager, jo pludselig blive til mange flere, når pauser, amning og deslige kom oveni. Så vi blev i hjemmet og lokkede i stedet de ellers fuldt bookede svigerforældre til os. En meget bedre løsning denne gang, synes vi. Og så er det knaldhyggeligt at strikke sammen med strikkekyndige svigermor. Det er første gang vi gør det, og jeg ville ønske, vi boede så tæt på dem, at vi kunne lave strikkeklub jævnligt;) Jeg fik endda lært et par nye tricks, der gør strikkelivet en del nemmere. 

En gang blandede bolcher fra min hånd igen. Jeg er ude. Lejligheden skal lige have en omgang, før der starter salgsfremvisninger igen i morgen.  

Kys S
IMG_2141 IMG_2143 IMG_2144 IMG_2146 IMG_2153 IMG_2161

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

4 Comments

  • Østfronten 5. april 2015 at 20:29

    Søde, dejlige du. Hvor lyder det som den helt rigtige beslutning at blive hjemme.

    Jeg håber, der falder mere ro på snart – og jeg tror bestemt det bliver et rigtig godt indlæg om nye søskende- og familieroller. Ikke mindst fordi hele processen med at skrive det som regel giver noget til skribenten <3

    ALT det bedste til jer

    Reply
    • Plummum 8. april 2015 at 21:56

      Ja, du har ret. Den her situation gør bare så usigeligt ondt på mig, så kan mærke, at den lige skal ind og vende hos mig selv først. Pyh altså! Det er svært, når ens lille pige pludselig bliver den store storesøster. Både for hende og mig.

      Reply
  • Anne krittewitt 8. april 2015 at 9:41

    Altså ærlig talt. Jeg kunne også godt bruge en ferie nu her. Så nyder min hjemmedag i RO med en masse strik 😉
    Og så må vi da vist lige få gjort noget ved det strik, ik?

    Og tanker til jer mht storesøsterrollen!

    Reply
    • Plummum 8. april 2015 at 21:54

      Ja, familieferie er altså ikke helt så afslappende sådan lige i øjeblikket. Jeg har så holdt storesøster hjemme i to dage nu, fordi hun hver morgen har været bundulykkelig for at skulle af sted. Et skråplan, ja, men mit hjerte kunne simpelthen ikke bære at sende hende ned i vuggestuen. Åh, ja vi skal så meget have gang i en lille barselsstrikkeklub:)

      Reply

Leave a Comment