Køber du tøj til dine børn i Bilka?

 photo IMG_2442_zpsmhnrodcb.jpg
Jeg gør ikke. Det må jeg indrømme. Heller ikke selvom Bilka ligger i min baghave og er vores primære dagligvarehandelssted. Og det handler egentlig ikke om snobberi. Men det har aldrig faldt mig ind, at jeg ville købe mine børns tøj i et supermarked. Alligevel sagde jeg ja, da Bilka tilbød at sende os en lille bunke nat- og undertøj til Blommen fra deres 808-kollektion. Jeg måtte lige se nærmere på det, og jeg har efterhånden set en del Bilkatøj i mommyblogland, som gjorde mig nysgerrig.

Blommen var henrykt, da pakken kom. Hun elsker vitterligt bløde pakker (hvor mon det stammer fra?), og tøjet er farvestrålende, har stjerner, striber, prikker og heste på. Og det kan min treårige slet ikke stå for. Jeg ville foretrække liiiidt mere afdæmpede farver, men det er ikke altid mig, der skal bestemme 🙂

Jeg må indrømme, at kvaliteten er rigtig fin. Bestemt bedre end ventet fra min side. Tøjet er tykt og blødt, og har ikke ændret sig efter mange gange vask i maskinen. Og nu er det jo sådan, at der sagtens kan bruges op til flere sæt undertøj om dagen på sådan en størrelse, og derfor er det ganske rart, hvis man kan supplere de dyrere sæt af slagsen med de lidt billigere som disse for at have en masse at vælge imellem. Så længe også kvalitet og komfort holder hele vejen igennem.

Men navnet – 808 – det kunne Bilka med fordel retænke. Det får altså tøjet til at skrige lavkvalitetstøj, og det er vel sagtens lidt synd, når nu kvaliteten er i orden?!

808 fås fra str. 56 og helt op i teenage-størrelserne, så der burde være lidt til alle. Hvad med jer. Ville I købe tøj til børnene i Bilka?

Så der ikke er nogen tvivl: Bilka har sendt os tøjet, så vi kunne teste det. Men som sædvanlig er alle ord og holdninger mine. 

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Billederne her viser et udpluk af sagerne:

 photo IMG_2440_zpslhevd7cm.jpg photo IMG_2452_zps7kg92qsm.jpg photo IMG_2451_zpsoaxdavpl.jpg
 photo IMG_2447_zpshhguzzn4.jpg

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

21 thoughts on “Køber du tøj til dine børn i Bilka?

  1. Jeg har købt rigtig lækkert uld til min datter fra 808, det er super kvalitet. Det andet undertøj har jeg ikke prøvet.

  2. Nu ved jeg ikke, om du køber tøj fra H&M eller kun dyrere mærker…

    Men min erfaring er, at dansk supermarkedets tøjserier holder MEGET bedre pasform og farver oven på flere tøjvaske end fx H&M.

    Vi har i hvert fald dropper basistøj fra H&M og bruger i stedet tøj fra Dansk Supermarked.

    1. Køber bestemt også i H&M:) Og ja, du har helt ret. Kvaliteten virker faktisk bedre. Det er mere holdbart. Har blot aldrig tænkt, at jeg lige ville købe tøjet til børnene, der hvor jeg køber min mælk også. Men det er klart værd at se efter nattøj og undertøj det også.

      1. Beklager, men det opfatter jeg altså som en smule snobbet. Hvis kvaliteten er helt i top, er det så ikke lidt snobberi, at vælge det fra fordi man køber mælk samme sted? 😀 Jeg tror ikke helt, jeg kan sætte mig ind i det at være for fin til at købe tøj og mejeriprodukter samme sted. I mit hoved virker det praktisk. Men vi er jo så forskellig, og det kan også være jeg opfatter det helt forkert 😉

        1. Synes egentlig jeg gør det ret klart, at det mest af alt handler om, at jeg ikke tidligere har tænkt den tanke. Altså at handle tøj i mit supermarked. Jeg har ikke vist det store om kvaliteten før nu og heller ikke overvejet at tjekke op på den. Så det handler sandelig ikke om snobberi, men om forbrugsmønstre- og vaner:) Men det er helt ok med mig, at du opfatter det som snobberi. Vi er jo netop forskellige, som du skriver:)

  3. Her køber jeg heller ikke tøj i Bilka. Lige med undtagelse af 808-undertøj og nattøj. Jeg synes det er god kvalitet, men kunne ligesom dig godt ønske lidt mere diskrete farver

  4. Efter jeg har opdaget Bilka sælger godt undertøj og nattøj har jeg købt en del, der går meget til. De sælger Mads og Mette som er økologisk bomuld og mere dæmpet i farverne – noget af det ihverfald 🙂

    1. Det gør der nemlig. Måske jeg skal tage en kigger i undertøjsafdelingen næste gang, jeg handler.

  5. Jeg bruger meget tøj fra Bilka! Deres uldbodyer til de kolde måneder, bomuldsbodyer til forår og lidt sommer, og så regntøj! Det gør ikke ondt på økonomien at skifte tøj ud lidt oftere, og især for enlige forældre er det fedt med det tøj! Og kvaliteten er heldigvis i top 🙂

  6. Jeg køber hovedparten af min 2-åriges body’er i Bilka. VRS og 808 holder super godt selv efter utallige vaske og til med en tur i tørretumbleren ind imellem. Det holder både pasform og farve. Så til hverdagsbrug er det super fint. Så vil jeg personligt hellere smide lidt ekstra efter bukser og bluser :o)

  7. Jeg havde aldrig selv overvejet det, men jeg fik også tilbudt en pakke sidste år, bestående af nattøj og bodyer i uld og bomuld, og det er bare så fin kvalitet. Det holder flot her et år efter, og min datter kan tilmed stadig passe bodyerne. Faktisk lader jeg det gå i arv til min lille ufødte datter, som formentlig også får glæde af det om i vinteren 2016 😀
    Efter jeg modtog pakken, så har jeg selv købt flere hvide 100% uldbodyer og leggings der!

  8. Før shoppet jeg truser og undertrøyer fra Petit Beautau til N, men så prøvde vi noen fra Bilka og handler nu kun dem. Hamstrer når vi er i dk. PB har lekker design og fine mønstre, men Bilka slår kvaliteten da de er tykke og myke, og kan vaskes igjen og igjen + øko bomull 🙂

  9. Vi har købt meget tøj til Erik fra 808 serien i Bilka og føtex, da jeg intet problem har med at handle tøj i et supermarked. Deres uld-bomuldsvare er super gode, dem har vi været meget glade for! Og som du skriver Signe, det holder form og farver efter mange vaske. Jeg kan kun anbefale det til andre. Deres nye serie VRS har lidt mere rene linjer og er mere klassisk og stil rent end de mere spraglede ting de ellers kan have.

    1. Vil tjekke op på VRS-kollektionen snarest. Er fan af at man kan få loadet lidt på basistøjsfronten. De unger bruger jo uanede mængder af tøj.

  10. Jeg har faktisk en del tøj fra Bilka (og Føtex), til begge mine piger. Synes det er af rigtig god kvalitet, især VRS er rigtig fint. Faktisk, hvis man har en A-Z i nærheden, har de ofte tøjet til meget billige penge.

    Skal jeg derimod handle mærketøj, er http://www.feen-froen.dk altid det sted jeg kigger først.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.