Om øget fodstørrelse, Pixibøger og et godt ammerum i Kbh.

Jeg har hygget hele dagen med begge piger i dag. Vi har stadig lidt udfordringer med børnehavestarten, og jeg giver storesøster en pause fra den verden, når jeg synes hun virkelig trænger. Og det gjorde hun i dag – big time. I går var endnu en af de dage, hvor jeg kunne hente en meget ked Blomme. Åh og suk!

Formiddagen brugte vi i Magasin. Jeg skulle bytte sko, som jeg havde købt for små. Grrr, jeg synes, at mine fødder er blevet en smule større her efter anden graviditet. Kun noget, der ligner en halv størrelse, så jeg nu passer en ren str. 37, men jeg ville da hellere være foruden forstørrede fusser. Jeg har jo ligesom en (alt for stor!) skobeholdning, jeg nødigt skiller mig af med. Kender I selv til øget fodstørrelse grundet graviditet?

Og så skulle vi købe Pixibøger, som er meget populære her hjemme i øjeblikket. Vi læser et par stykker hver aften som godnathistorie. De er nemlig gode og letfordøjelige efter en hel dag med højt aktivitetsniveau, og jeg bliver ærlig talt træt af at læse de samme historier om og om igen. Derfor smider jeg hellere end gerne et par stykker i handlekurven, hver gang jeg kan komme til det. Og så er de gode og lette at ligge med i sengen for en tumling efter endt putteritual.

Det gik nemt og fint. Turen alene med begge piger. Noget, der i starten – da Baby F endnu var helt spæd – kunne give mig sved på panden ved bare tanken, selvom der endnu ikke har været grund til det. Vi har fundet vores på-farten rutiner (som altid starter med optankning i Meyers – jep, alle kneb gælder), og Blommen er næsten altid ekstra sød, nem og hjælpsom på de ture. Næsten. Jeg kan i øvrigt anbefale Magasins familierum på 5. sal, som jeg besøgte for første gang i dag. Der er masser af plads til leg og amning. Det er et kæmpe plus i min bog, at man nemt kan komme til at give sulten baby mad eller bare nyde et break. Det gør nemlig en mor træt sådan at være alene med to små piger, hvis behov ikke altid går op i en højere enhed.

God onsdag aften, kære læsere. Nu vil jeg smække benene op, drikke et glas rødvin og se nærmere på en tilstandsrapport på drømmehuset pt. Nå, ja – det med vinen, var blot ønsketænkning:)

Virtuelle kram til jer

Lidt billeder herunder fra omtalte Maga-tur:

 photo 2-5.2_zpswd3l9tbh.jpgDen karrusel er altså altid et hit.  photo 2-2.3_zpsbmhvzx7c.jpgNogen kunne slet ikke vente med at læse i de nye bøger, før vi kom hjem. Her er begge piger placeret i en af amme-/hvilestolene i Magasins familierum. 

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

3 thoughts on “Om øget fodstørrelse, Pixibøger og et godt ammerum i Kbh.

  1. Jeg har oplevet det samme at fødderne voksede efter graviditet 2.gang – hvor jeg også havde bækkenløsning – hormonpåvirkningen er der jo nok i alle led også fødderne, for mit vedkommende gik jeg fra str 38 til 39.

  2. Jep, jeg har også fået en halv størrelse større fødder efter Bean (denne gang lader det til at være status quo men meget kan nå at ske)

    Btw er Strut også et godt ammested 😉 Der er en god stol, man kan altid få et glas vand, der er pusleplads og generelt bliver der kastet lange blikke efter ens baby. Nå ja og der er legetøj til lidt større børn <3 I kommer bare forbi!

  3. Ja også her efter 2. graviditet og det er heldigvis ikke blevet værre 3. gang. Til gengæld fik jeg også nedsunken forfod og det slipper man ikke af med igen (øv)!. Jeg har derfor solgt de fleste af mine sko og købt lækre nye – jeg er ikke oppe på samme beholdning endnu men det kommer nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.