Jeg er glad for, du læser med!

IMG_3289Jeg ved ikke præcis, hvad det er, der gør det, men min bloglyst er steget helt enormt her på det sidste. Mange faktorer spiller naturligvis ind, og flytningen til min egen platform gjorde virkelig noget godt for mig og bloggen, kan jeg mærke. Desuden har min trafik herinde fået et ordenligt boost de sidste par dage, og det er i sig selv topmotiverende. Jeg havde faktisk forventet det modsatte efter bloggens flytning, siden jeg fik cirka 30 % af min samlede trafik fra Bloggers Delight-netværket, da jeg lå hos dem. Og måske ændrer det sig igen. Den slags kommer og går, det ved jeg. Og det samme gør lysten til bloggen. I perioder magter jeg den slet ikke – især ikke når ressourcerne i familien er knappe. Så drosler jeg ned herinde og fokuserer min energi på det helt nære. Det tager nemlig sin tid at have en blog. Der skal skrives indlæg, tages billeder, redigeres billeder osv. Det er alt sammen sjovt, men det kræver tid. Det er med andre ord et aktivt tilvalg, jeg gør mig, når jeg vælger at bruge – somme tider hele aftener – på at skrive indlæg til bloggen. Nogle gange skriver jeg mere end ét ad gangen, hvis jeg har så mange i idéer til indlæg i pipelinen, at de simpelthen står i kø i mit hoved for at blive skrevet og udgivet – det sker ikke så sjældent. Så det er noget, man virkelig skal brænde for. Ellers tror jeg på, at I læsere kan mærke det med det samme!? Og faktisk er jeg overbevist om, at min øgede trafik også spiller sammen med, at jeg lige nu synes, at bloggen er et fantastisk sted at være. Well, jeg håber, min tankestrøm giver mening for andre end mig selv.

Men TAK til alle jer, der læser med herinde hver dag. Det udgør simpelthen mere end halvdelen af det fede ved at have en blog. Interaktion med læserne. Hvad enten det er i form af direkte dialog i kommentarfeltet eller ‘bare’, at jeg kan se på min Google Analytics, at I bevæger jer lystigt herind for at læse med i mine skriblerier. Tak!

Flere af jer sender mails i ny og næ med forslag til indlæg. Jeg er ikke altid lige god til at svare, og det er en kæmpe fejl. Men I skal vide, at jeg læser ALLE mails og sætter kæmpe pris på dem, og jeg vil så vidt muligt gerne forsøge at lave indlæg på jeres opfordring, så spørg endelig løs.

God aften til jer.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

4 thoughts on “Jeg er glad for, du læser med!

  1. Jeg er blevet helt vild med din blog efter du er gået solo! Alt hænger bare så fint sammen med æstetikken. Keep up the good work!

    Kh

    PS. skoene hvor er de fra?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.