Drømmer om grønne vægge

 photo P1012029_zpslzqlkqkm.jpg
Indeholder reklame

Jeg løj åbenbart, da jeg for 117. gang på den her blog proklamerede, at vi liiiige om lidt flytter op på førstesalen. Altså jeg løj ikke bevidst. Men ting tager tid, og nogle ting tager MEGET lang tid. Fx det at renovere en villa med job on side og to små piger. Anyway, så er vi faktisk begyndt at indrette Blommepigens værelse til kæmpe fryd for hende og også for moderen. Vi skal dog lige have sendt bud efter vores elektriker, der skal komme og skærme de åbne elinstallationer af. Vi har fået lavet nyt el på hele overetagen og mangler kun at få sat stikdåser på og koblet strømmen til igen.

Jeg er ellers gået fuldkommen i indretningsmode inde i mit hoved, og der går ikke mange minutter uden en tanke på de forskellige rum i huset. Blommens værelse og soveværelset står for skud først. Soveværelset er nemlig også tæt på nu.

Jeg indretter og indretter og får også købt et par ting i ny og næ, der skal gøre det hele lidt lækrere. Som den nogenlunde faste læser vil vide, så har jeg i den grad en ting for planter, og jeg drømmer lidt om en af de voldsomt hypede plantevægge. En hel plantevæg i soveværelset ville måske blive lige vildt nok, men en stribe pæne planter eller to, ville jeg absolut ikke have noget imod. Derfor har jeg nu købt mig en af de populære Vertiplants vægkrukker, som både er fin alene, men bestemt også sammen med flere, så man skaber et helt lille plantegalleri, som på billedet herunder. Jeg har købt Vertiplants hos interiør-shoppen Moodings, som altid frister mig, og lige nu er den hvide Vertiplants udsolgt, men kommer på lager igen. Tjek også den sorte her. Er simpelthen vild med den. Så underspillet, men så effektfuld.  photo P1012034_zpsnxmjryim.jpgDuftlys må der også til. Og er der noget hyggeligere end et HYGGE-lys? 🙂 Næppe. Duftlys til soveværelset er ret genialt i forhold til fx duftpinde, der efter min mening skaber en alt for kraftig duft i et rum, man sover i mange timer ad gangen. Duftpinde er bedre på badeværelset. Lyset kan jo tændes og slukkes efter behov.

Lyset her er fra Skandinavisk og også købt hos Moodings. Find det her.

Mine to nyindkøbte sager har lige nu fået plads i stuen, indtil vores soveværelse står klar. Måske i weekenden. Måske næste… eller næste. Hvem ved? 😉

 photo P1012050_zpslhstdvjk.jpg photo P1012035_zpsaohqe9fk.jpg photo P1012048_zps88qlt7pd.jpg photo P1012037_zps0c2uvrsp.jpg photo P1012053_zps6bpmqgiz.jpg

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.