Nu har vi 2 i 1, når vi er på tur

 photo P1012002_zps0yz0xkul.jpg

Indeholder reklame

Jeg skulle have gjort det fra start. Købt en søskendevogn, som begge piger kunne sidde i. Jeg havde ellers lavet et grundigt research-arbejde på den front og endda spurgt nærmest alle børnefamilier i mit netværk, hvad deres erfaringer var? Skulle vi anskaffe os et søskendebræt, et søskendesæde til barnevognen, en søskendevogn etc.?

Vi troede på, at det var tilstrækkeligt med et søskendebræt, som absolut også fungerer fint for os. Men vi må altså sande, at en knap 3-årig og nu snart 4-årig kan blive rigtig træt i sine små ben, når vi er på farten. Også selvom man ‘bare’ står stille på et søskendebræt. Vores 1,3 km til børnehaven kan også være en lang distance – især hjemturen, hvis vi ikke er i cykelvognen.

For en lille måned siden fik vi en søskendevogn – en Duo Swing fra 2ME, som du kan finde på udsalg her lige nu til 2800 kr. sat ned fra 4500 kr. Den er genial, og faktisk måske den af vores klapvogne, der er allerlettest at køre med, selvom begge pigers vægt skal transporteres. Det var selv min mors reaktion på vognen, første gang hun skulle køre begge piger i den. De store drejelige forhjul gør sit til en behagelig og affjedret køretur, men det bedste af det hele er muligvis, at sæderne (uafhængigt af hinanden) kan lægges helt ned. Lillesøster kan altså sagtens sove sine fulde lure i vognen, mens Blommen sidder helt oprejst og nyder turen.

Nu skal vi lade fortid være fortid, men jeg ville ønske, at vi havde haft vognen fra lillesøsters fødsel. Det er pludselig blevet easy peasy for mig at tage på alskens ture med pigerne, uden at tænke på børn, der bliver trætte i tide og utide. I bussen er den også et hit. Den fylder lidt mere, ja, men alle kan stadig passere 😉 Jeg har altid haft en smule stress på, når jeg skulle ind og ud af bussen midt inde i byen med begge krudtugler, hvor jeg havde Blommen i hånden, og i den anden en klapvogn, som jeg lige skulle balancere op og ned af bussens kæmpe trin. ikke altid fedt i myldrertrafikken. Slet ikke faktisk. Men nu har jeg fuldkommen styr på dem.

Hvordan kommer I rundt med flere børn på én gang? 

Find vognen her på Jollyroom.dk. 

 photo P1011996_zpso5ei8uqe.jpg photo P1011995_zpsb0i5hksw.jpg photo P1011986_zpsghsaq8cz.jpg


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

5 Comments

  • Østfronten 14. april 2016 at 14:27

    Søde piger<3 Vi bruger løbecykel og/eller bæresele. Jep. Bean kan stadig være i ErgoBabyen hvis benene er for trætte. Og ellers er hun super på cyklen.

    Reply
    • plummum 17. april 2016 at 9:03

      Vi bruger også lidt af det hele afhængigt af situation, men M kan fx stadig sagtens tage en lur midt på dagen, når vi er på farten, så klapvognen her er et kæmpe hit for os 🙂

      Reply
  • Pernille | MorMedHjertet 14. april 2016 at 21:30

    Vi har en dobbeltvogn fra Bugaboo, som jeg er vældigt glad for. Den fylder en hel del, men den fungerer super godt og der er ofte folk der kommenterer på den helt uden generthed, fx “whoa! That’s a mad cool stroller!” Eller sådan overrasket: “you got two in there?!” Så tror de altid det er tvillinger, men de er altså bare “pseudotvillinger” 🙂

    Reply
    • plummum 17. april 2016 at 9:04

      Yes, hvad sker der for de kommentarer? Jeg har faktisk planlagt et blogindlæg kun med kommentarer, man får fra komplet fremmede, når man kører med søskende/tvillingevogn 🙂

      Reply
  • Og da jeg så stoppede med at nægte at køre bil… – plummum 1. maj 2016 at 21:50

    […] sent til en gåtur på den lyserøde allé med min veninde. Jeg havde planlagt at gå derhen med søskendevognen, men vupti vupti tiden løber som altid fra os, og pludselig ville jeg KUN kunne nå vores aftale […]

    Reply

Leave a Comment