Alenetid med størstebarnet: Ridesøndag

Mens jeg sidder her i en sjælden mig-stund efter første vellykkede dag (læs: time) i lillesøsters indkørigsforløb i vuggeren, hvorfor jeg har svært ved at få armene ned, vil jeg fortælle om en fin fin søndag på Bryggen, jeg tilbragte alene med størstepigen. 

For et par uger siden slog Blommen og jeg et smut forbi Islands Brygge for et par timer i hestenes tegn. Jeg er gammel ridepige og var derfor ikke mange minutter om at takke ja til invitationen, der kom flyvende ind i min inboks fra Playmobil, der netop har lanceret et nyt ponyfarm-tema. Blommen er også ret vild med de flotte dyr og har glædeligt hoppet op på ryggen af en hest eller en pony siden hun var kun 1 år gammel.

Det var på alle fronter så gennemført en eftermiddag i det grønne, hvor Playmobil naturligvis havde stillet op med hele det nye og meget detaljerede ponytema, så børnene kunne lege, samtidig med, at de ventede på, at det blev deres tur til en trækketur af pigerne fra en rideskole på Bryggen, der trods en meget ung alder, styrede det hesteshow med kyndig hånd. Sejt gået. De havde overskud til både ponyer og til at fortælle vores små søde bloggerbørn om livet på en rideskole, om klargøring af ponyerne etc. Og så vidt jeg kan forstå, er der også alenlang venteliste på netop den rideskole, som også må siges at ligge noget nær perfekt i byen på landet-ish.

Det var perfekt kombination af leg, fantasi og virkelighed, som lige gav den ekstra meningsfulde dimension til den efterfølgende leg med det nye ponyfarm-tema. Alle Playmobil ponyer og heste her hjemme er fx nu opkaldt efter rideskolens med navne som King Kong og Lucky 😉 Og jeg må indrømme, at jeg imponeres over detaljerigheden i Playmobil. Det gælder ikke kun det nye ponyfarm-tema, men helt generelt. Der er simpelthen tænkt på det hele, og det skorter ikke på små strigler, hovedtøj til hestene, hø, græs trillebøre, ridehjelme og andre småting, der er med til at gøre temaet meget gennemført. Nu mangler vi bare et sted, hvor sådanne sager opbevares uden de på mystisk vis forsvinder løbende.

Lidt stemningsbilleder fra min og Blommens alenedag herunder:
^^Jeg har længe villet anskaffe mig sådan en fin beholder til væske. Den er genial til en get-together eller bare til en varm sommerdag i haven.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har fundet ponyfarm-temaet her og en masse andre lækre heste- og ponysager fra Playmobil her.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

4 thoughts on “Alenetid med størstebarnet: Ridesøndag

  1. Vi bruger små kasser i forskellige farver fra fx IKEA, boghandler eller andet til playmobiltingene og menneskerne.

    1. God idé. Vi har også planlagt en tur til Søstrene Grene for at købe en ordentlig omgang æsker til al vores habengut.

  2. Det lyder som et virkelig godt arrangement, især med det dejlige vejr! Som du selv er jeg også tidligere ridepige og undres derfor meget over de manglende ridehjelme?!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.