Så kører møllen (igen)

 photo P1013899-2_zpszxdi8clm.jpg

^Toppen af en lille glad badenymfe på Kreta i et af resortets tre pool-områder. Det her var særligt populært hos begge piger. 

Jeg er fortsat i feriemode, selvom vi fiser rundt hver eneste dag og laver ting og sager, som hører sig til, når man er en villarenoverende børnefamilie.

Vi ordner haven, som stadig er lidt vild efter fjorten dage hvor ukrudtet har haft frit lejde, vi samler ny sandkasse til pigerne, samler borde-/bænkesæt til selv samme piger, ordner kælderen for den skimmelsvamp, der pludselig – som en grum overraskelse – havde sneget sig ind på os (shit altså!), fikser vores vaskemaskine, som synes, den skulle gå i stykker netop nu midt i fem store tøjvaske fra Kreta-turen, gør stuen pæn (så pæn som muligt i nuværende tilstand) og beboelig, ser skønne venner og ditto familie, vi (jeg) arbejder disse dage på at få min og Kaspers madblog Familienmadglad.dk op at køre igen, vi passer verdens sødeste, lille vovse, vi pudser væggen op på vores kommende badeværelse, shopper småting i IKEA, etc., etc., etc., etc., etc.

Så selvom Kreta kun er fire dage væk, så føles vores dejlige familiedage uendeligt langt væk lige nu. Men ferien er egentlig stadig ongoing – vi tager bare resten af den i DK med fuld knald på de praktiske gøremål, og vi har heldigvis lidt tilbage af den endnu.

Jeg glæder mig til at arbejde på fuld styrke herinde igen, når jeg får lidt mere end et par minutter for mig selv hist og her igen, hvor jeg vil dele rundhåndet ud af rejsetips til den fine græske ø. Og så jeg vil give ældsten så evigt ret og ønske, jeg kunne efterkomme hendes ønske prompte.

Mor, jeg savner Fårup og Kreta. Kan vi ikke tage afsted igen snart?


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

  • Signe O. 29. juli 2016 at 0:29

    Jeg kan ikke få Bloglovin til at finde jeres madblog.. Den ser ellers ret skøn ud! 🙂

    Reply

Leave a Comment