Til kamp mod barselshåret

Reklame i form af PR-gaver  photo P1014218_zpscvifsykv.jpgHej venner. Jeg varslede, at der ville havne en cool regnvejrsuniform på bloggen i dag, men den må lige vente lidt. Jeg har nemlig et tip i ærmet, som absolut er deleværdigt. Er du også den heldige indehaver af et meget fint (læs: tyndt) og skandinavisk hår, så læs lige med.

Skaldede tindinger

Jeg er ofte drøntræt af mit hår, fordi det er så fint og glat og fuldkommen uden fylde. Og to omgange barsler (amninger?) har slet ikke gjort det bedre. Jeg tabte umanerligt meget hår under begge forløb. Så meget, at mine tindinger var helt skaldede, og min hestehale på tykkelse med en rottehale. Ikke fedt. Jeg er dog ved at genvinde noget af tykkelsen i håret nu, men det tager flere år, før det hele kommer ned i længden igen, og pt. har jeg fem-ti centimeter hårstrittere rundt om hele   hovedet, som gerne står ud i alle retninger, hvis jeg ikke tæmmer med olie og andre produkter. Super. Til gengæld er mit hår sundere, end det har været de sidste ti år, fordi jeg er holdt op med at yde vold på det any minute. De platinblonde dage var tider, men de hører en anden livsepoke til.

I øjeblikket afprøver jeg en ny amerikansk hårserie fra UNITE, der ramte Danmark for nogle måneder siden. Det er et frisørprodukt og ikke særlig billigt, hvis du sammenligner med supermarkedsshampoo-priser, men jeg kan love jer for, at det gør underværker for mit skandinaviske hår. Jeg prøver serien 7 Seconds, der netop er udviklet til os med fint, skandinavisk hår. Shampoo’en bruger jeg ved hver hårvask, men holder igen med balsamen – den virker tilsyneladende ligeså plejende på mit hår som en kur, så den kommer i en gang om ugen.

Big hair – don’t care

Argan-olien, som ses close-up på nederste billede er min største favorit i hele serien. Den kæler virkelig for håret, hvad enten den bruges i vådt hår før føn eller i tørt for at lægge mine korte strittere lidt ned. Den lille tør/styling -pulver er også genial. Den giver kæmpe hår (eller så kæmpe, du nu synes), hvis man drysser lidt pulver ved hovedbunden, hvorefter man nænsomt touperer håret lidt og til sidste fikserer med ‘dry finishing’-sprayen. I like – og mit hår behøver den slags behandling, hvis det bare skal se ud af lidt.

Som Bieber

Produkterne beskytter desuden håret mod UV-stråler, er parabene- og sulfatfrie og indeholder ingen salte, der udtørrer håret. Og så fortæller UNITE, at også Victoria Beckham, Justin Bieber og Kim Kardashian også bruger deres produkter. Vigtig info;)

Produkterne kan købes hos udvalgte frisører, og hvis du vil finde en frisør tæt på dig, så skriv en besked direkte til Unite Danmarks Facebook-side, som du finder her. Jeg ved, at de kan købes hos  Fake Your Beauty på Gammel Kongevej eller La’Lotus på Amagerbrogade.

og P.s. jeg bruger ikke produkterne på Elton, som øverste billede måske indikerer. Naturligvis ikke. Men han er som altid med, hvor det sker.

Det var ordene fra mig i dag. God onsdag.

 photo P1014209_zpsxkv2ml1h.jpg photo P1014216_zpshvyldsxu.jpg photo P1014222_zpsoz8apglx.jpg photo P1014213_zpsbefybpt8.jpg


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

  • 5 beauty faves til mor – plummum 13. september 2016 at 14:12

    […] Argan Olie fra Unite: Jeg bruger olien i håret før føntørring, men også når håret er tørt til at lægge de små fimrehår ned. Olien blødgør håret helt eminent, og den er også genial til en sleek ponytail, hvor håret (i hvert fald mit) har det med at stritte lidt rigeligt i siderne og på toppen, hvis det ikke tæmmes en smule. Det klarer et par dråbe snildt af den basse her. Unites produkter skrev jeg om her. […]

    Reply

Leave a Comment