Kagekonkurrence og sensommerfest

Processed with VSCO with f2 presetI tirsdags var der sensommerfest i pigernes institution, hvor der er tradition for en kagekonkurrence også. Det er den ene dag på året, hvor den faste nul-sukker-politik brydes. Mange forældre kommer med kager. Nogle gør ikke. Nogle kommer med simple chokoladekager, andre med smukke glasurovertrukne kageslotte, og vi kom med denne lyserøde lagkagesag med swirls af butter- and creamcheese-topping, som afspejler vores hjem ret godt, hvor glimmer og lyserødt stadig er the shizzle.  

Tirsdag var en af de dage, hvor vi – for 117. gang – havde været lagt ned af omgangssyge og virus i flere dage i træk og på skift mellem os alle, så ressourcerne var ret små, da det gik op for mig ved aflevering af pigerne, at jeg selvfølgelig ikke kunne eller ville komme tomhændet til sommerfesten. Snakken om kagerne gik lystigt blandt børnehavebørnene, så jeg skyndte mig at påstå, at jeg da selvfølgelig kom med en hindbærkage, da jeg blev spurgt af min skønne 4-årige, hvad vi så tog med…

Det gik det hele med en kaotisk blanding af kagebagning, soven det sidste sygdom ud af kroppen for mit vedkommende, akut henten af meget ked lillesøs lang tid før normal tid fra vuggeren og arbejde.

Jeg er glad for den erfaring, jeg fik da jeg skød mine kagefilm for Dr. Oetker. Jeg brugte nemlig mange af de samme teknikker (bare gjort endnu mere enkelt), så det tog mig ærlig talt ikke ret lang tid at lave kagen, I ser på billedet. Den ser meget mere kompliceret ud, end den er. Spørg endelig, hvis jeg skal uddybe opskriften, men ellers tjek Dr. Oetker-filmen her.

Og ved I hvad? Ironisk nok væltede kagen på vej ned til sommerfesten – sådan delvist. Jeg måtte transportere den i cykelvognen, og selvom jeg kørte og trak meget forsigtigt, var det alligevel ikke helt forsigtigt nok. Ha. Men kagen smagte skønt trods uheldet.

God solskinstorsdag!

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

2 thoughts on “Kagekonkurrence og sensommerfest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.