Projekt husrenovering: Change of Plans

 photo P1010845_zpszmgllbr9.jpg
INDEHOLDER REKLAME

Ok, guys I skal lige indvies i renoveringsplanerne, der har taget en lille drejning – i hvert fald sådan lige nu og her. Vi har snart (altså inden for et lille(bitte) halvt år) en færdig overetage med tre værelser og et splinternyt og forhåbentlig awesome badeværelse, en ny gang og en lækker, lys og høj trappeopgang. Så langt så mega godt. Det holdt hårdt på alle fronter, og jeg har personligt været ved at kaste håndklædet mere end én gang. Godt, at jeg har en mand, der kan vende min tankegang, når det hele går op i en spids.

Planen er dernæst – eller faktisk oven i det hele – køkkenet, som skulle have haft den helt store tur. ALT skulle have været revet ned – 70’er-køkkenet inklusiv væggen ind til stuen. Men efter at have set hinanden dybt i øjnene nogle gange har vi besluttet at lave en lille work-around i den plan. Vi venter derfor en kende med det splinternye køkken af flere årsager. Fx glæder jeg mig helt enormt meget til at være en familie igen – altså en familie med tid sammen alle fire som i gamle dage. Fem inklusiv Ellie-boy. Vi tager med andre ord lige et lille break om et halvt års tid, hvor vi kører knapt så intensivt på med husprocessen som hidtil.

Dog får 70’er-køkkenet ikke lov at stå, som det er nu. Nej, nej, nej. NEJ! Ser du på øverste billede, så ved du hvorfor, at vi insisterer på en gigantisk makeover. Det skal males. ALT skal males. Gulve, selve køkkenet, fliserne, væggene etc. Vi skal have nyt komfur, ny emhætte, nye bordplader, ny vask og nyt armatur og grebene på lågerne (der p.t. er brune og gjort i noget, der minder om rav) bliver skiftes ud. Og jeg GLÆDER mig som et lille barn til juleaften for at få lov at lege med farver og kreative diy-projekter. Næsten mere til den her proces end til, når det helt nye køkken kommer om 2 – 4 år. Jeg elsker at lege og udfolde mine idéer og tanker, og jeg glæder mig til at vise frem, hvor stor en ændring forholdsvis små midler kan skabe. Og når man køber et køkken til fx 200 k plus, så tør man (jeg) ikke lege helt så meget, som når et gammelt køkken skal have nyt liv. Her kan jeg give den maks gas.

Vi har allerede pillet den ene række overskabe ned, hvor vi snarest skal have bygget en ny væg op, som jeg endnu ikke har besluttet farven på. Vi skal ikke have overskabene op igen, men åbne hylder for at skabe lys, luft og en større rumfornemmelse. Jeg er i gang med at finde ud af, hvilke hylder, der er bedst til formålet og ikke mindst ser jeg på forskellige styling-muligheder. Jeg har fx fået et par gode tips i videoen her under, hvor boligstylist Louise Riising styler en åben køkkenhylde for Eva Solo.


Hovedbudskabet er, at man skal tænke både praktisk og personligt. Altså stil ting på hylden, som du bruger ofte og skal have nemt ved at få fat i – og gør samtidig opsætningen personlig og lækkert med lidt nips og billeder imellem – fx inde fra stuen. Et praktisk stilleben om man vil.

Jeg glæder mig maksimalt til processen. Hvis I vil se mere af vores husproces, så tjek min Villa-kategori ud her. Og følg også med på min Instagram (@plummum), hvor der havner en hel del mere fra processen, end der gør på bloggen.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.