Efter showet

 photo P1013241_zpsrxn9czjp.jpgJeg er sunket lidt ned i et feriemode de dage her. Også selvom, at den allerede fra i morgen står på hverdag igen. Kasper arbejder mellem jul og nytår i år, og jeg selv kan helle ikke holde helt fri fra arbejdet. Pigerne har dog fri indtil januar, og vi skal hygge maksimalt. Gode tips til noget, der sker lige nu og her modtages gerne. Så kan jeg til gengæld fortælle, at I alle bør tage en tur forbi Cinemateket med jeres unger under armen. Vi var der i dag kl. 10 med begge piger for at se deres nuværende børneforestilling. Begge piger fik noget ud af de fem små film, der i alt varede 50 minutter. Fedt koncept. Og det bliver kun bedre af, at billetterne koster 30 kr. stykket.

Og hvad ellers? Vi er allerede ved at finde normalen igen efter jul for fuld udblæsning i cirka 48 timer med hytten fuld af folk. At være værter juleaften var slet ikke så stressende, som jeg havde forventet og lidt frygtet. Jo, jeg stod i køkkenet nærmest 12 timer on and off den 23. december for at få styr på diverse (heribandt rødkålen, ris a la manden, den sidste julekage etc.), men det var hyggeligt. Pigerne hjalp lidt til, og der var tid til leg også. Og der var masser på min to-do, som jeg simpelthen ikke nåede, og det valgte jeg slet og ret at sige pyt(!) til. Uvaskede gulve i hele huset var en af de ting, det ville have været rart at få fikset, men ved I hvad? Julen på beskidte gulve var sådan set helt ok.

Og ja, huset. Huset, har vi naturligvis ordnet ting og sager på i dag. Lilleøsters værelser er snart færdigt, og hvis du tager et kig på min Instagram (@plummum), så kan du få et par glimt. Jeg har planer om en mere detaljeret husstatus snart, så stay tuned.

Nu er det Netflix-tid, venner. God aften!


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

  • Vi holder nytårsaften alene – plummum 27. december 2016 at 22:34

    […] I går fortalte jeg en smule om vores første jul som værter i eget hus. Og i dag sender jeg i stedet tankerne mod nytåret, som er lige om hjørnet. Dét kommer til gengæld en smule bag på mig, at 2016 er slut lige om lidt. […]

    Reply

Leave a Comment